Windows 7 får virtuel XP

Microsoft vil bruge dets virtualiseringsplatform til at give Windows 7-brugere mulighed for at køre programmer under Windows XP.

Microsoft vil gøre det muligt for primært virksomheder, men også private kunder, at afvikle programmer i Windows 7 under en virtualiseret Windows XP. Det skriver amerikanske Computerworld.

På den måde vil det være muligt for kunderne at køre programmer, som i dag ikke kan køre under Windows Vista.

Selvom betaversionen af Microsofts kommende styresystem Windows 7 generelt er blevet positivt modtaget, så er Windows 7 stadig baseret på den samme kerne som Windows Vista.

Det betyder, at programmer, som ikke kan køre under Windows Vista, heller ikke vil kunne køre under Windows 7. Det kan give problemer for virksomheder, som har applikationer, der er udviklet specifikt til Windows XP.

Microsoft vil gerne have disse kunder til at opgradere til Windows 7 for blandt andet at undgå at skulle fortsætte supporten af det otte år gamle styresystem Windows XP.

For at gøre skiftet lettere vil Microsoft derfor tilbyde en gratis udvidelse til Windows 7, som vil indeholde en særlig udgave Microsofts Virtual PC og Windows XP Service Pack 3.

Denne udvidelse vil dog kun være tilgængelig for kunder, som bruger enten Professional, Ultimate eller Enterprise versionerne af Windows 7.

Den såkaldte Windows XP Mode vil gøre det muligt at installere en applikation og afvikle den på en virtualiseret udgave af Windows XP. Der er dog den hage ved det, at det vil kræve en nyere processor fra Intel eller AMD med indbygget hardwareunderstøttelse af virtualisering.

Microsoft håber ifølge amerikanske Computerworld at være klar til at kunne frigive Windows XP Mode omkring samme tidspunkt som den færdige udgave af Windows 7 er klar.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Mads Bendixen

[qoute](Rent bortset fra det, så holder sammenligningen med bilen ikke en meter. Software har ikke nogen mekaniske dele, der bliver slidt ned).[/quote]

Næ, men en af de ældste jokes går på at Windows bliver langsommere/sløvere (slidt?) med tiden.

Desuden kan noget sagtens bliver langsommere/slidt med tiden, uden at indeholde mekaniske dele. En SSD disk f.eks.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere