Windows 10 tvinger dig væk fra Irfanview og Explorer

Brugerne påduttes bl.a. Microsoft Edge browseren og Windows Media Player som standardapps.

Så er der nyt fra Microsoft fiflerier med os på Windows 10-fronten. Denne gang handler det om, at it-giganten af sig selv 'genopretter' f.eks. browser- og billed-applikationer som standardapps fra det medfølgende katalog af Universal Apps i operativsystemet.

Det skriver The Inquirer.

En læser har fortalt udgivelsen, at selvom han i lang tid har været bruger af Irfanview som primær fotoapplikation, er han blevet mødt med en meddelelse om at: 'En standard app er blevet nulstillet'.

Herefter åbenbarede det sig, at hans nye standardfoto app pludselig var Billeder fra Windows medfølgende udbud.

Miseren kan spores problemet tilbage til KB3135173, som er en opdatering fra februar, der blev udsendt i sidste uge.

Efter at have slettet opdateringen opdagede læseren dagen efter, at Windows havde geninstalleret den, og etableret standardindstillingerne igen.

Bliver påduttet Edge og Media Player

Andre brugere fortæller om lignende problemer, dog med Internet Explorer 11, hvor man påduttes Microsoft Edge browseren, og med Microsoft Windows Media Player, som også vender tilbage til trods for at den ikke understøtter visse standardformater.

På it-diskussionssites forum er læsere gået så vidt som til at foreslå at geninstallere Windows som den eneste løsning på nuværende tidspunkt.

Problemet synes ikke at være universelt, men heller bundet til nogen bestemt anti-malware eller firewall-software.

Ifølge The Inquirer rejser Microsofts ageren to spørgsmål.

For det første den manglende gennemsigtighed i, hvad der følger med ved at overgå til Windows 10.

Det er første gang, at Microsoft har offentliggjort detaljer om patches, til trods for at Microsoft i et interview for nyligt lovede, at gennemsigtighed er netop, hvad virksomheden stræber efter.

Selskabet angives til at være fuld af vage udtryk som 'fikse yderligere issues' og 'forbedret sikkerhed', som ikke rigtig fortæller, hvad der er blevet gjort, og der er intet, der forklarer, hvad der er årsagen til reset af apps.

Det anden er, at man har meget dårlig kontrol med, hvad der foregår.

Der er to indstillinger at vælge imellem i Windows 10: enten at man ønsker alle opdateringer eller også ingen opdateringer.

Microsoft fastholder, at man tilbyder den enkelhed, som "vi hører kunderne ønsker".

Men det er helt klart, at et stigende antal mennesker ønsker den detaljerede kontrol tilbage.

Kommentarer (23)

Bent Jensen

Men den detailstyring som MS gerne vil have, og manglende mulighed for at fravælge nogle meget dårlige valg, så er windows da snart henvis til KUN spil. Ingen seriøse firma eller personer kan arbejde med en sådan påtvunget opdatering, og manglende kontrol med egne data og system.

Har snart kun 2 maskiner i "parken" med Windows, Linux og en Ubuntu version eller Steam er langt nemmer og mere stabilt at arbejde med. Og jeg må desværre sige at de personer som jeg kender som har skiftet fra Win7 og som er positiv stemt over for MS og Win10 er kraftigt faldende. Efterhånden som de tages mere og mere ved hånden, så er det jo snart tæt på et førergreb.

Rune Jensen

Få nogle eksempler fra Danmark med en dokumentation, f.eks. en videooptagelse, så man kan se, at problemet er reelt.

Gerne fra et sikkerhedsfirma eller lignende.

Uanset hvad, så stiller artiklen fra The Enquirer spørgsmål, men "dokumentationen" er "En læser fortalte os at..."

Det er ikke nok. Der mangler research og dokumentation som bevisførelse for påstanden.

Og jeg er ikke Microsoft-fan, men udfra artiklen kan jeg kun give en konkusion a la "Jeg ved ikke om det er sandt eller falsk at Windows10 nulstiller programmer af sig selv".

Jeg vil have fakta, ikke hear-say.

Jeg tror på det, når dokumentationen foreligger. Indtil da har jeg ingen mening om det.

At Microsoft har nogle kommunikationsproblemer omkring hvad deres nye Windows indsamler af information, vil jeg godt medgive. Men igen, jeg vil kun have fakta om disse problemer. Jeg er ret ligeglad med folks egne meninger om det.

Gorm Jensen

Jeg fik den omtalte besked, og undrede mig for den fortalte ikke, hvilket program det drejede sig om; men da jeg kun har Firefox som ændret standardprogram, så måtte det være det. Da jeg kiggede på indstillingen var den stadig Firefox. Så der var ikke ændret noget.

Kunne det ikke tænkes, at Microsoft har forsøgt at rette noget, som har har haft uventede sideeffekter? Mere åbenhed fra Microsoft efterlyses...

Rune Jensen

Hvis man ville undersøge det nærmere, kunne man jo uploade et screen shot til en image-service, så andre kan se, om det er det samme de får.

Kunne det ikke tænkes, at Microsoft har forsøgt at rette noget, som har har haft uventede sideeffekter? Mere åbenhed fra Microsoft efterlyses...

Jo, jeg synes svaret på det er ret interessant. Men V2 kunne jo kontakte Microsoft for en udtalelse. Har Microsoft fundet samme fejl i deres tests? Har de fået fejlrapporter om problemet fra deres brugere?

Jeg er som sagt ikke på den måde inde i Microsoft produkter. Jeg synes bare godt, at V2 kunne have lavet lidt opfølgning.

Artiklen går jo sådan set på, at OSet er potentielt selv-ændrende hvilket er en ret stor sag, hvis det er sandt. Det må vel være noget, som Microsoft har en mening om.

Søren Breddam

... var min første konklusion, da jeg fik Windows 10. Jeg kom fra WIN7, som var det hidtil bedste Windows.

Jeg er imidlertid ikke glad for, at der lige ændres noget, og det er faktisk sket, når man får en opdatering. Her er jeg enig. Vigtige programmer har dog ikke ændret sig, men VS2013 holdt faktisk op med at fungere på et tidspunkt, og det har jeg ikke tidligere oplevet. Men er jeg har faktisk ikke kunnet forbinde det med en opdatering.

De største sociale begivenheder i mit arbejdsliv er godt nok IT-afdelingens håndhævelse af diverse policies, og her er de to (-ish) små uhensigtsmæssigheder, som jeg har oplevet fra MS' side, været ubetydelige.

Kristian Larsen

Hej,

I windows 10 har Microsoft indført følgende system:

Patches sendes først ud til MS medarbejdere.
Derefter til "Insidere".
Så til konsum brugere. - her tvinges man til updates når de frigives.
Dernæst business brugere, som iøvrigt kan udsætte updates i op til 6 mdr.
Derudover er der en long term support version.

Det med nulstilling af preferred app er iøvrigt ikke nyt., både W2K og XP havde en kedelig tendens til samme.

Bent Jensen

"Jeg vil have fakta, ikke hear-say."

Kan du ændre kort indstillingen i MS Win10 til et andet program end MS kort. Evt bare slå det fra. Hvad skal man sådan lige med offline kort på den stationære. ?

Kan du ændre billeder acsosiasering fra en aplication til et program ?

Kan du fjerne mail program med Pop3 client kørende i baggrunden, hvis man som enkelt andre kun har mail i skyen ?

Kan du ændre kalender fra et eller andet MS til Google ?

Kun du fjerne OneNote og konstant popup om du vil have og bruge windows 365 selv om du har den sidste nye fulde office pakke installeret ?

Hvorfor starter Groove musik, og hvorfor opdatere det, når du slet ikke lytte til musik, eller har højttaler på ?

Hvorfor skal man have MS "Film og TV" og "Sport" kørende selv om man ikke har, eller vil have deres produkter. Og ikke ser TV eller Sport alligevel ?

Hvad laver en aktiv og kørende "Xbox" når man ikke har en sådan ?

Kan måske se ideen i Reader men hvorfor der også skal være en kørende læseliste-app det forstår jeg ikke ?

Kan du forhindre MS i at hente billeder og information sådan bare lige, fra en konto i skyen, selv om du kun vil bruge kontoen, til kun at få lov til at hente en opdatering.
Ens billeder, personoplysninger og andet, synes man måske ikke skal flyde på ALLE de PC man bare lige bruger til at se hvad klokken er på.
Alle PCer er jo ikke personlige, og mange har flere end 1 eller 2 der ikke bruges til det samme, det må MS også snart finde ud af.

Hvorfor skal man have besked om "vejr" fra MS, den skal opdateres og den gerne vil have ens placering, selvom den ikke er flyttet, og man har frabedt sig tracking og indsamling af information .

Et fravalg om tracking og indsamling af data, man aktiv skal sætte hver gang der er kommet nye opdateringer, da MS mener at de lige vil sætte alt til default igen igen.

Der udover ligner Win10, en Win8 kerne man har prøvet at lægge en Win7 GUI på. Uden at få ryddet op, eller konsensus i brugerfladen, hvad gør hvad hvor.

Hvad gør APP Store på en desktop computer.
Hvis MS vil sælge deres App store, så er det jo ikke en god reklame at vise hvad den indeholder eller retter mangel på indhold. Der har ingen indhold eller nyttige brugbare programmer. Kun dårlige betalingstjenester til Ukendt Sport og gamle film. Samt reklame og demoer for dårlige spil.

PS: HUSK selv om i under installation og oprettelse af bruger, har fundet alle de hemmelige menuer hvor der skal klikkes fra, for at undgå at MS indsamler og sender information til sig selv eller andre. Så skal det nogle gange gøres igen, hvis der kommer rettelser eller opdateringer, da MS nogen gange kommer til at sætte det hele til default, hvis noget opdateres.

Til RUNE, det har jeg SELV flere gange oplevet, også derfor jeg måske er på vej over på en Entreprise udgave jeg har liggende, hvis jeg gider. Spiller som sagt kun på min Win10 boks.

Helt Off trop.
Er der nogen der ved om MS har fået andet end stereolyd til at virke på deres Xboks "multimedie center" hvis man afspiller BR Diske ? Og hvis de har, har de fået skiftet codex på lyden ud over den gamle komprimeret DTS Bitrate.
Man forundres at MS sender noget nyt ud til stuen, der skal afløse alt det andet. Som er MEGET dårligere til at afspille lyd og Film end en gammel PS3.

Bjarne Duelund

Jeg har selv for nylig oplevet at Irfanview er blevt fjernet som standard program. Det første man tænker på er ikke at dokumentere det, men at få det stillet tilbage til ens præferencer.

Martin Jünckow

Jeg kører dagligt både insider (slow track) og retail version af Windows 10 og har ikke oplevet ovenstående problemer.
For mig at se er der tale om enkeltstående tilfælde - skal ikke kunne udtale mig om IrfanView da jeg ikke benytter det, men har ændret default for billedviewer, calculator og kører Chrome som standard browser. Det har jeg ikke oplevet problemer med at Windows 10 har nulstillet. For mig at se virker det noget konspiratorisk at dette skulle være en bevidst handling fra Microsofts side.

Hoder Jensen

Oplevede det selv så sent som i går på en Windows 10 maskine, at Windows blev ved med at sætte Edge igen som default browser over chrome og fjernede tilknytning til Acrobat Reader over den indbygget PDF læser. Det lykkedes at få Chrome sat via Windows indstillingsmenu, men Acrobat kunne jeg ikke få tvunget over.

Det var på en Windows 10 1511 Enterprise frisk installeret.

jan eskildsen

Hvis man ikke vil bruge Edge, kan man bruge Explorer inde fra Edge. Chrome har ærte ustabilt hos mig, så det er afinstalleret. Firefox foretrækkes. Bruger ikke IrfanView, så har ikke haft noget problem (bruger Photofiltre). Irriterende at nogle opdateringer kommer uanmeldt. Windows er i øvrigt kun andet valg hos mig, der har haft Mac i flere årtier – det kan enbefales.

Bent Jensen

@Martin Jünckow
"Jeg kører dagligt både insider (slow track) og retail version af Windows 10 og har ikke oplevet ovenstående problemer."

  1. Har du ændret privacy indstillinger, under installation eller på bruger ved oprettelse væk fra default, til at sende så lidt eller ingen oplysninger som muligt ?
  2. Hvis du har, har du så været inde og se på ALLE opsætninger, ALLE steder for ALLE bruger.

Hvis ikke så har du jo svært ved at opdage en ændring :-)

Forresten, er der nogen som ved hvordan man tvinger MS Win10 til ikke at rapportere hjem regelmæssigt med persondata. Altså ikke kun at sende så lidt som muligt ?

Samt ikke at starte OneDrive op, og smide et Icon, Selv om ikke bruger deres nu voldsomme amputeret tjeneste. Godt men heller ikke stolede på dem, med hensyn til ubegrænset plads, så have man haft yderligere problemer og bøvl

Rune Jensen

Forresten, er der nogen som ved hvordan man tvinger MS Win10 til ikke at rapportere hjem regelmæssigt med persondata. Altså ikke kun at sende så lidt som muligt ?

Jeg har ingen rigtig erfaring med Softpedia, men:
http://news.softpedia.com/news/blocking-these-domains-stops-windows-10-f...

Nu er listen så udokumenteret (hvilket godt kan irritere lidt), men doubleclick? Tror godt man kan blokere den også i browseren? Eller?

Men hvis man blokerer alle på en gang, kunne jeg så også godt forestille mig et lidt handicappet system. F.eks. Cortana ringer vel hjem, det er den nærmest nødt til.

Brian Hansen

Windows 10 opgraderingen nulstiller indstillinger til standard programmer, big deal, der skal mere til at få mit pis i kog en kedelig torsdag eftermiddag.
Min spurgte første gang om jeg ville forsætte med at bruge irfanview da jeg åbnede et billede, ja tak, og siden har jeg ikke set prompten...

Bent Jensen

"big deal" ja, hvis man ikke har lyst til at sælge sin Sjæl. Hvis man er ligeglad så en storm i et glas vand.

@Brian Hansen

Gider du lige sende mig de 3 ciffer på bagsiden af dit Kreditkort, har resten.
Så skal jeg nok få dit piss i kog.

Dave Pencroof

"Men hvis man blokerer alle på en gang, kunne jeg så også godt forestille mig et lidt handicappet system. F.eks. Cortana ringer vel hjem, det er den nærmest nødt til"

Cortana virker stadigt ikke på de fleste sprog inkl dansk så du skal tale engelsk for at have glæde af Cortana og der er ikke engang små rygter om at det bliver anderledes i nærmere fremtid !
"Rune Jensen " jeg er som du faktabaseret og har fundet flere beviser for disse uhensigtsmæssigheder ved hjælp af google og for selvtilfredshedens skyld vil jeg lade dig selv finde disse data og selv sætte ordene i søgeboksen !

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen