Windows 10-tilbud udløber: Millioner af brugere holder fast i gamle styresystemer

Illustration:
I morgen udløber Microsofts tilbud om gratis Windows 10-opgradering, men millioner af brugere holder endnu fast i Windows 7 og Windows 8.1.

Det er ingen hemmelighed, at Microsoft har skubbet ihærdigt på for at få sine kunder til at opdatere deres styresystem til Windows 10. IT-giganten har derfor også valgt at gøre Windows 10-opgradering gratis for de kunder, der i dag benytter sig af Windows 7 eller 8.1.

Men det tilbud udløber i morgen, og Windows 7 er stadig det suverænt største styresystem på verdensplan med en markedsandel på på hele 49 procent, mens otte procent bruger Windows 8.1, og hele ni procent stadig hænger fat i Windows XP.

Læs også: Microsoft opgiver mål om en milliard Windows 10 enheder i 2018

Det skriver Computerworld.

Windows 10, der har været på markedet i et år, har i dag en markedsandel på lige over 19 procent, ifølge analysevirksomheden Net Applications.

Populær i Danmark

I Danmark er Windows 10 betydeligt mere populær end i resten af verden. Ifølge tal fra Statcounter har 43 procent af danske computere installeret Windows 10, mens både Windows 7 og Windows 8.1 sidder på syv procent.

Microsoft ønsker i fremtiden at rulle Windows 10 ud til alle sine brugere. Blandt andet så opdateringer fremover kan gennemføres automatisk.

Den 2. august gennemfører virksomheden den såkaldte 'Anniversary Update' af Windows 10. En enorm opdatering, der blandt andet indeholder nyt design, nye programmer og en opdatering af Edge-browseren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Carsten Gehling

"Den 2. august gennemfører virksomheden den såkaldte 'Anniversary Update' af Windows 10. En enorm opdatering, der blandt andet indeholder nyt design, nye programmer og en opdatering af Edge-browseren."

Jeg ryster af skræk.... ;-)

  • 5
  • 0
Bent Jensen

Nu har jeg heldigvis ikke skiftet alle mine OS.
Prøvet at opgradere en Synology NAS, med deres Assistant. Men den fejlet konsekvent. Med timeout og ingen ordentlige fejlmeldinger.
Det eneste jeg opnået var 4 slettet harddiske.
Søgte på nettet, der var mange der havde samme problem. Men ingen løsning.
Så startet jeg en Windows XP op, og alt kørte i første forsøg.

Så bare som advarsel, Win10 kan bruges til Spil og ikke meget andet.

Hvis man tager sikkerhed, kompatibilitet og stabilitet alvorligt skal man finde andre OS.

  • 2
  • 3
Bent Jensen

Skægt nok bruger jeg Windows 10 til alt andet end spil!


Forhåbentligt ikke noget firma relateret, hvis du har større konkurrenter i USA. Eller gerne vil bevare dine personlige data, så personligt som efter hånden muligt.
Hvis du bruger OneDrive eller andre tjenester uden for EU, må du også heller have et backup, når afløseren for Safe Habor bliver skudt ned ved første givne retssag.

Er også ved at hjemtage mine data, derfor jeg roder med NAS, også en krypteret backup ved hubic i Frankrig.
Bøvlet med nødvendigt. Endda meget mere bøvlet med en VPN forbindelse til delte drev, end Dropboks. Og der er ikke version kontrol og mulighed for at rule nemt tilbage.

  • 1
  • 1
Morten Toudahl

@Bent Jensen

Sikke en gang vrøvl.
Jeg har ikke oplevet et eneste crash på min laptop siden jeg installerede Windows 10.
Jeg laver stort set ikke andet end at programmere på den, roote / flashe Android devices og andre "superbruger" ting. Måske hver anden eller tredje måned åbner jeg et spil.

Jeg selv har ingen problemer med min synology nas, så jeg tvivler på at der er et generelt problem.

Ellers tænker jeg at du kan finde nogle kilder der beskriver de generelle problemer...?

  • 1
  • 1
Bent Jensen

Ellers tænker jeg at du kan finde nogle kilder der beskriver de generelle problemer...?


Med hensyn til stabilitet. Her tænker jeg på at hvis jeg tænder min PC, og lader den stå, så skal den gerne efter 3-4 uger stadig være hvor jeg lod den stå. Uden genstart på grund af installering af ligegyldige programmer, som også lige kræver en genstart og laver en automatisk genstart. Eller opdateringer af driver med næsten samme resultat, med den undtagelse af windows ikke genstartet, da de har udskiftet driver til harddisk controller med en smart ny en.
Win10 er åbenbart stadig ikke egnet til 24/7 365. Men til kontorbrug 8 timer dagligt, så den kan bruge natten på opdateringer og virusscan.

Med hensyn til sikkerhed, så er windows nok det eneste jeg kender der medlevere prøver på 3 parts antivirus programmer, for at beskytte PC-er. Da OS åbenbart ikke er moden nok til at passe på sig selv.

Til sidst er der jo hele spørgsmålet om menneskerettigheder, som retten til et privatliv. Hvor prisen for en gratis opdateringer er, at man er blevet produktet i stedet for kunden.

Det var de her små ting jeg tænkte på.

  • 2
  • 1
Jesper Hansen

Det er imponerende at folk i 2016 stadig ikke har forstået, at de selv kan styre installation af opdateringer på deres servere (og til dels klienter).

Man kan klikke sig ud af det, man kan scripte sig ud af det, man kan styre det centralt via GPO, SCCM, SCVMM (for Hyper-V og SOFS hosts), CAU (til clustre) eller DSC, og der findes også et hav af 3. parts tools til det.

  • 3
  • 1
Bent Jensen

"Hvis man har gjort noget aktivt for det.
Standard indstillingen på en ny-installeret Windows Server 2012 R2 er "Updats are not being installed manually"."

Den skulle jeg lige læse 2 gange :-) Vel ikke mening med en information boks.

Desuden, har MS jo ikke altid overholdt en gang af vinklet bokse, så hvis man vil være sikkert. Så skal man gennemgå alle opsætninger efter hvert opdatering.

  • 0
  • 1
Tauno Suikkanen

...og vil det hjælpe.

Jeg har nogle pc'r. Den ene og vigtigste fik win 10. Det har været et stort problem lige siden med -som nævnt af andre - genstarter. Men også at min Nvidia skærmdriver går ned ca 2 gange i timen, den mister sprog til tastaturet (Logitech), rod i knapper på mus og - herunder ombytning af højre og venstre (Logitech), netværksproblemer samt mange andre ting - rigtig træt af det.

Men jeg er genoplært i min gamle DOS refleks: "Ctrl s" for hver anden tastetryk.

Og et enormt energiforbrug ? Siden jeg fik win10 har blæserne kørt på højtryk - kiggede ind i task manager. Når "System Idle Process" køre i 90% af tiden på en i7, hvad dækker det så over ?

PC'n er hjemmebygget med mærkevare produkter i7, intel SSD, HD husker jeg ikke lige, Gigabyte motherboard, Nvidia grafikkort osv. Men der er jo så heller ikke noget back-up til tidligere styresystem.

Desværre bliver jeg nødt til at have en win pc kørende, så selv om jeg er i gang med at genoptræne mit Linux, så kan jeg ikke helt blive fri.

En anden (Asus bærbar) fik også win 10 og kom ikke til at virke, men den kunne heldigvis geninstallere tidligere win.

Men, kan jeg komme tilbage til min betalte win8.1 ?

  • 0
  • 0
Finn Thøgersen

Det er imponerende at folk i 2016 stadig ikke har forstået, at de selv kan styre installation af opdateringer på deres servere (og til dels klienter).

Bare vent til Server 2017 (eller hvad næste version nu kommer til at hedde)

Og du regner vel ikke med at Enterprise versionen vedbliver med at have muligheden for at styre opdateringer via policies etc ?

Først kom de efter Windows Home brugerne...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere