Windows 10 snupper fem procent af markedet
Til sammenligning er markedsandelen for Mac OS X 4,76 procent. Det langt mest populære operativsystem er stadig Windows 7 med over 57 procent. Dette demonstrerer ikke alene, hvilken succes man kan forvente for Windows 10, men også, hvilken fiasko Windows 8 og 8.1 har været.
Det er også interessant, at Microsofts ikke alene har bekræftet, at Windows 10 i slutningen af august var blevet installeret på 75 mio. enheder, men også at 15 mio. af disse havde fået installeret Enterprise-versionen, hvilket er et tydeligt tegn på, at erhvervslivet har været usædvanligt hurtigt til at begynde opgraderingen.
I forbindelse med lanceringen af Windows 10 har der været en del kritik af firmaets nye licensbetingelser, der blandt andet giver Microsoft øget adgang til at indsamle informationer om, hvad brugeren foretager sig, blandt andet med henblik på at kunne sælge flere og mere målrettede annoncer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.