Den kommende oktoberopdatering til Windows 10 vil indeholde en ny version af Storage Sense med forbedret funktionalitet. Især vil den nye version være bedre til automatisk at frigøre plads, når der ikke er meget plads igen.
Det er måske ikke et lige så stort et problem i dag som tidligere, men indimellem oplever pc-brugere, at SSD’en eller harddisken er blevet fyldt. I værste fald kan dette være kritisk, hvis man har arbejde, som man ikke har fået gemt endnu. Løsningen er at slette noget, som der ikke længere er brug for – og det er der gerne meget af, i hvert fald på Windows-baserede enheder.
Storage Sense
I den Windows 10-udgave, vi har lige nu, findes der en funktion, som hedder Storage Sense. Den har taget over for det gamle værktøj Disk Cleanup og kan automatisk fjerne gamle, midlertidige filer, som der ikke længere er behov for, inklusive kopier af tidligere installerede opdateringer til operativsystemet. Ikke mindst de sidstnævnte kan optage meget plads.
I mange tilfælde er Storage Sense ikke aktiveret som standard på pc’en. Men det kan man gøre via lagringsindstillingene, som let kan findes, hvis man skriver ‘storage’ i søgefeltet, der hører til Windows 10.
Ny version
Udover den nye automatiserede frigørelse af plads, skal Storage Sense integreres med OneDrive, Microsofts sky-baserede lagringstjeneste. For at sikre hurtig adgang til ofte brugte filer kan OneDrive sørge for, at der findes en lokal kopi af disse filer på pc’en ud over i skyen. Hvis det drejer sig om mange og store filer, kan de efterhånden optage meget plads på pc’en.
I den kommende version af Storage Sense vil enkelte af disse lokale filkopier automatisk blive slettet, men kun hvis de ikke er blevet brugt et stykke tid, og kun hvis der virkelig er behov for at frigøre pladsen.
Valgmuligheder
Filerne vil fortsat være synlige i Windows, men næste gang, brugeren forsøger at åbne dem, skal de først hentes ned fra skyen.
Brugeren skal til en vis grad afgøre, hvor længe filerne skal være lagret lokalt. Det er også muligt at vælge, at alle eller enkelte af filerne altid er tilgængelige, selv når pc’en ikke har netadgang. Så vil filerne ikke kunne slettes fra den lokale lagringsenhed af Storage Sense.
Denne artikel er fra digi.no.