Wikipedia vil sælge sit indhold til virksomheder

Wikipedia er en gratis internetencyklopædi. Illustration: Skærmbillede/Wikipedia
Wikimedia lancerer et nyt kommercielt produkt, der blandt andet skal levere indholdsændringer i realtid til kommercielle brugere. Man vil dog stadig tilbyde gratis 'data dumps' af indholdsændringer hver 14. dag.

I går annoncerede Wikimedia-stiftelsen et nyt kommercielt produkt ‘Wikimedia Enterprise’, der skal levere tjenester til store virksomheder, som henter indhold fra Wikipedia.

Det skriver Wired.

Det er første gang, stiftelsen officielt adresserer kommerciel udnyttelse af data fra Wikipedia. I flere år har man tilbudt brugere et gratis ‘data dump’ af alt, hvad der dukker op på siden hver anden uge. Den funktion bruger store virksomheder til at hente indhold fra Wikipedia ned på deres platforme uden yderligere hjælp fra stiftelsen.

Læs også: Linux Foundation vil sikre software-forsyningskæden med nyt værktøj

Ifølge Lane Becker, seniordirektør ved stiftelsen, har flere virksomheder afdelinger til at styre og hente indhold fra Wikipedia, og det kan være meget dyrt.

Enterprise vil levere indholdsændringer i realtid og omfattende ‘data dumps’ i et kompatibelt format. Man vil også tilbyde support til blandt andet at fikse specifikke tekniske fejl.

Enterprise-versionen af Wikipedia-indhold skal ikke hostes på egne servere, men hos Amazon Web Services for bedre at kunne imødekomme kunderne. Man understreger dog, at man hverken er bundet teknisk, kontraktligt eller økonomisk i forhold til at bruge AWS.

Selvom Wikimedia lancerer et kommercielt produkt, så vil den gratis version med ‘data dumps’ hver anden uge stadig være tilgængelig for alle brugere.

Læs også: Tyske byer vælger open source: »Den samme tendens går igen flere steder i Europa«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Benjamin Balder

Det giver helt fin mening, at virksomheder, som har tænkt sig at downloade disse data med et kommercielt formål, også giver tilbage til fællesskabet.

Forhistorien til disse dumps var, at de blev brugt til forskning. De blev også brugt til at distribuere indholdet på nye måder i uddannelsesøjemed.

Jeg har tidligere lavet projekter med offline-udgaver og erfarede, at der er stort pres på den lille gruppe af Wikipedians, som gennem tiden har udstillet snapshots af de forskellige samlinger, som også blev dyrere i drift i takt med, at datamængden voksede i størrelsen. Det koster både beregnings- og lagringsmæssig kapacitet at lave disse dumps.

  • 6
  • 0
#2 Lars T. Petersen

Hvem ville dog være interesseret i et dump?

Ukontrovesielle emner kan være nogenlunde troværdige, til tider blot upræcise. Men alle politisker emner er utroværdige, på samme måde som Danmarks Radio er det. Væsentlige detaljer fjernes og uvæsentlige detaljer fremhæves.

  • 2
  • 15
#4 Knud Larsen

Ja et meget simpelt eksempel. DR og Politiken bringer samtidig et afslørende angreb på Coloplast lanceret som et afslørende indlæg fra de der IJC medier for afsløringer vedrørende brug af net for at hjælpe kvinder med nedsunken livmoder. Indslaget var klart biased og en protest som jeg fremsendte blev aldrig besvaret, monopolet besvarer aldrig henvendelser ligesom Politiken ikke var bedre. Se indlæg og info på www.optimalpub.dk /artikler. Samme SSI har endnu ikke besvaret en henvendelse vedr. måleusikkerhed vedr. Corona test. SSI's certificering som de fremhæver indebærer, at der skal være en sådan, så hvorfor vil de ikke dele det. I en corona tid, hvor der så ensidigt er fortalt om tilstanden på smitte mv. uden mulighed for at sammenligne de langt billigere tests er det ikke ligegyldigt. Det påstås at PCR testen er meget sikker, men en måleusikkerds- analysen kan sagtens afsløre, at hele proceduren tilfører betydelige fejl, der reducerer den påståede høje sikkerhed?

  • 1
  • 4
#6 Lars Pedersen

Jimmy Wales har påpeget at Wikipedia redigeres af kommunister, og at "neutral point of view" er opgivet. Hans eksempel er artiklerne om amerikanske præsidenter, hvor f.eks. Obama og Trump bliver behandlet vidt forskelligt.

  • 1
  • 9
Log ind eller Opret konto for at kommentere