Wikipedia er presset af mobiltelefoner og hvide, unge, engelsktalende mænd

Det er sin sag at skrive præcist og indsigtsfuldt om Wikipedia. Uanset hvilket emne, du måtte angribe, ved du, at der er mennesker, der ved bedre – og at de er klar til at gøre dig opmærksom på det. Sådan fungerer Wikipedia.

Her kan alle komme til orde, og det er netop årsagen til, at det verdensomspændende opslagsværk, der opstod for 14 år siden, har sat en ny standard for indsamling og formidling af viden.

Men det er nu mest i princippet, at alle kan komme til orde: Rundt regnet 80 procent af bidragyderne er hvide, yngre mænd med en teknisk baggrund. Kvinder og afrikanere er eksempelvis af forskellige årsager stærkt underrepræsenteret, og det er ifølge en af Wikipedias grundlæggere, Jimmy Wales, den største trussel mod websitet:

»Vi udspringer af et teknologi-­univers, der er mandsdomineret, og vi har et problem med vores tekniske platform, der fremstår unødigt kompliceret. Dette er ikke bare en barriere for kvinder, men i det hele taget en barriere for nye bidragydere, der ikke har en teknisk baggrund,« siger Jimmy Wales, da Ingeniøren møder ham på en IFS-konference i Boston i maj.

»Endelig er der en dybere kulturel udfordring, idet Wikipedia er skrevet i en ret autoritær stil, men typisk af mennesker, der ikke er fagfolk inden for det emne, de skriver om. Her har mænd – og i særlig grad unge programmører – typisk ingen problemer med at skrive autoritært om noget, de ikke aner noget som helst om, mens en kvinde ofte vil sige, at hun ikke ved nok om emnet,« siger han.

Den mobile trussel

Men der er også andre krisetegn for verdens femte mest besøgte web­site. Antallet af nye artikler og nye bidragydere er dalet støt de seneste år, og et af problemerne er den måde, brugerne interagerer med værket på, mener Jimmy Wales:

»Hele interaktionen med nettet rykker over på mobile enheder. Og mens Wikipedia egner sig godt til at blive læst på en smartphone, så er det ret umuligt at bidrage fra telefonen. Det er efter min mening noget af det mest kritiske, når vi skal se frem. Vi har designet det, så man kan bidrage til Wikipedia fra sin pc, men store dele af eksempelvis Afrika springer pc’en over i sin teknologiudvikling og går direkte til mobil. Dvs. at vi ikke får artikelbidrag om og fra Afrika og andre pc-svage lande i det omfang, vi ønsker.«

»Mens vi gerne vil beholde Wikipedias enkle udseende – det holder stadig i dag – skal vi nu tænke mobiltelefonen meget mere ind i den måde, man bidrager til opslagsværket på. Jeg ser for mig en person, der står ved en vigtig bygning eller en skulptur et sted i verden og modtager en høflig besked fra Wikipedia a la denne: ‘Vi mangler et foto af den bygning, du står ved siden af. Du kan være den første til at bidrage til Wikipedia med et foto, som du kan uploade nu’. Dette kan være første lette adgang til et bidrag, hvor mobiltelefonen kommer i spil,« siger Jimmy Wales.

En del kritik af Wikipedia er rettet mod organisationens stigende bureaukrati, som får skylden for, at det er meget svært for nye medlemmer at komme ind. Er Wikipedia i fare for at blive en ‘lukket klub’?

»Det er et utroligt svært emne at svare enkelt på. For det første arbejder vi meget på at få folk til at føle sig velkomne og at anerkende deres bidrag. Vi sender tak-beskeder og overvejer at introducere funktioner, så andre brugere tydeligt kan ‘stemme’ godt indhold frem i lyset. Men for at undgå dårligt og ligefrem skadeligt indhold – som for flere år siden var ved at komme ud af kontrol – har vi løbende skabt procedurer, der skal imødekomme dette. Det har betydet et net af administratorer, fil-fjernere, såkaldte autopatrollers, oversighters og mange flere roller. Det kan virke kompliceret for nye medlemmer,« siger Jimmy Wales – som dog selv er trådt helt ud af Wikipedias daglige drift.

Et symbolsk overhoved

»Jeg fungerer nu mere som en slags symbolsk overhoved, der forsøger at formulere vores kultur og mission. Jeg har formet min nuværende rolle efter det moderne europæiske monarki, der som model har meget at tilbyde en communitybåret organisation som vores. Så jeg vinker en hel del og taler ved forsamlinger, men jeg oplever, at jeg stadig har stor indflydelse trods min mere uformelle status,« siger Jimmy Wales, der også fremstår ganske afslappet i krøllet jakke og med en ‘jeg skylder ingen noget-­attitude’, da Ingeniøren interviewer ham.

Han ønsker at tabe nogle kilo på maven og siger, at han leder efter det, der kan motivere ham til at få løbet de forbandede fem kilometer til at bgynde med og så en halvmaraton snart, hvilket hans søster presser ham til. Men hvis det skal være, skal det dælme gå til et godt formål, siger han:

Sponseret indhold

V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt

Kunstig Intelligens

»Jeg er ikke drevet af penge overhovedet. Det er måske det mest kedelige emne af alle. Jeg var i finansverdenen engang, men snublede nærmest over mulighederne med Wikipedia. Nu er det det, der definerer mit liv. Det kan godt lyde lidt højstemt, men jeg er nu med Wikipedia knyttet til arbejdet med at gøre viden frit tilgængelig for alle mennesker i hele verden, og det er en opgave jeg vil arbejde på resten af mit liv.«

Wikipedia overlever ved at samle penge ind fra frivillige donationer. Ærgrer det dig, at du ikke gjorde det mere kommercielt i sin tid?

»Vi har talt om at sælge annoncer til sitet for at få penge til operationen, men jeg priser mig lykkelig over, at vi indtil videre har besluttet at lade være. Hvis vi blander kommercielle interesser ind i foretagendet, ville det være et helt andet projekt og sikkert ikke så succesfuldt med hensyn til frivillige bidrag. Så jeg ikke bare lever med tanken om ikke at have scoret kassen på Wikipedia – jeg er lykkelig over det,« siger Jimmy Wales.

BOX:

Jimmy Wales

Født i 1966 og medgrundlægger af Wikipedia. Regnes som en af internettets ikoniske iværksættere, men er i modsætning til mange andre af dem ikke hovedrig – ifølge Wikipedia løber hans formue op i ca. 1 million dollars.

Jimmy Wales bor i London og er gift med Kate Garvey, som er tidligere rådgiver for den tidligere britiske premier­minister Tony Blair. Han har nu sat sig i spidsen for et nyt telefonselskab, The People’s Operator, hvis slagnummer er, at 25 procent af overskuddet går til velgørenhed.