Wikileaks publicerer det stjålne Sony-arkiv

Illustration: leowolfert/Bigstock
Whistleblowerorganisationen Wikileaks har publiceret det enorme arkiv af interne mails og dokumenter, der blev stjålet fra Sony i 2014.

Wikileaks har offentliggjort et arkiv med 173.132 emails og 30.287 interne dokumenter, der blev stjålet fra Sony ved et cyberangreb i 2014.

Det skriver Digi.no.

Wikileaks har indekseret det enorme arkiv og gjort det søgbart, og ifølge Wikileaks-stifter Julian Assange er de store mængder data i offentligedens interesse. Det synspunkt begrunder han blandt andet med, at at emails fra omkring 100 amerikanske regeringsmedarbejdere viser, at Sony udøver indflydelse på amerikansk politik og lovgivning.

»Dette tilhører offentligheden. Wikileaks sørger for, at det forbliver offentligt,« udtaler Assange i en pressemeddelelse.

Læs også: Sikkerhedsfirma: Russiske hackere har adgang til Sony Pictures netværk

USA har anklaget Nordkorea for at stå bag datatyveriet, mens en rapport i februar konkluderede, at russiske hackere stod bag.

Af emails i arkivet fremgår det blandt andet, at Sony forsøger at presse Netflix til at slette konti hos brugere, der benytter VPN-tjenester til at omgå geografiske restriktioner på indhold.

Læs også: Datalæk: Sony lægger pres på Netflix for at udelukke VPN-brugere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Gert G. Larsen

Så kan vi sidde og læse alt det private som Sony har kommunikeret internt gennem længere tid. Jeg kan forstå de offentliggør stjålen data vedrørende regeringsmedarbejdere, krige og spioner og overgreb og terror og rædsel. Men instruktørers private beskeder til hverandre, om hvilken skuespiller der er pæn eller grim?? Får vi en bedre verden af det?

  • 3
  • 3
#3 Bent Jensen

Jeg er da bestemt interesseret i et indblik i hvad et kæmpe multi-nationalt firma egentlig går og foretager sig.

Ja af mere eller mindre lovelige eller ulovlige ting, sagen med NF viser jo at de måske prøver at begræse en lovelig konkurrence ? Hvis man vil holde noget hemmeligt, så skal man også kunne passe på det :-)

Men nogen som ved om sundheds oplysninger og andet på personale er fjernet ? Det lå sådan bare frit henlagt, uden beskyttelse i et Excel regneark som jeg forstod det. Når man har den tilgang til sikkerhed, selv om man har brændt fingeren en gang. Så mener jeg nu kun det er tude kiks der fra.

Historien om Nord Korea, blev den også plantet, bare for se bedre ud på papiret. Og hoppet regeringen med på den, eller var de selv medredaktør, det gav jo lidt omtale og måske flere penge til sikkerheds organisationer med 3 bogstaver. Der er mange ting i denne historie der lugter, og Sony lugter mest.

  • 0
  • 0
#4 Gert G. Larsen

Det ser ud til at være hele bunken. Det var dét jeg var negativ over. De kunne sortere i det, og kun fremvise det der potentielt er ulovligt. Lige nu synes jeg Wikileaks selv er lidt for meget på kanten rent moralsk. ala; "Det tyder på at nogen i dette firma har kommunikeret med nogen højt på strå, og måske har gjort noget ulovligt. Derfor er det helt ok, at lægge al data fra et indbrud hos dem online"

Det er ikke sort/hvidt, men det er sundt at overveje hvornår noget er OK og hvornår det måske er moralsk på kanten.

  • 2
  • 4
#5 Gert G. Larsen

Rent lavpraktisk har Sony haft copyrightbeskyttet materiale liggende på netværket, der også er blevet kopieret med over i Wikileaksarkivet. F.eks. adskillige O'Reilly-bøger som PDF'er.

Hvis O'Reilly eller Sony eller den Offentlige Lynchstemning finder det helt OK, er det sikkert fint. Jeg synes det er noget rod.

  • 0
  • 5
#6 Benjamin Balder

Det ser ud til at være hele bunken. Det var dét jeg var negativ over. De kunne sortere i det, og kun fremvise det der potentielt er ulovligt.

Wikileaks laver både grovsortering og fjerner så vidt muligt oplysninger, der kan bringe folk i fare. Bemærk: Så vidt muligt.

Enten vil du gerne have en kompromisløs lækage-platform, som sætter dagsorden i hele verdens medier, eller også skal hensynet til nogle "stakkels" Sony-medarbejeres privatlivs-præstige vægte højere. Det er lidt som om at dem med alle de klamme hemmeligheder så kan gemme sig bag en grå masse af "uskyldige" medarbejderes kommunikation.

Men skal vi ikke lige se, hvor slemt det virkelig er, inden vi udøver dom over, om der vitterligt er nogen små hvide medarbejder-lam fra Sony, der er blevet ofret på sandhedens bål?

  • 2
  • 0
#7 Frithiof Andreas Jensen

De kunne sortere i det, og kun fremvise det der potentielt er ulovligt.

Problemet er at så giver man "oppositionen" rigeligt med tid til at samle en styrke af politi, privatdetektiver samt advokater som så kommer og sparker dören ind INDEN man får läkket noget af det som er "potentielt ulovligt".

"Speed, Aggression, Surprise" - er helt nödvendigt imod modstandere som SONY.

Der er jo også en nyttig lektion i at se hvor meget person-fölsom information virksomhederne indsamler (og ikke har styr på).

Måske bör man göre det en del af sin sikkerhedspolitik at man kun indsamler informationer som kan tåle at ende på Internettet?

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere