WHO kæmper mod både coronapandemi og højtkvalificerede hackere

Illustration: Flynt/Bigstock
Der har været en stor stigning i angreb mod WHO, lyder det fra sikkerhedsansvarlig i WHO.

På samme tid med, at Verdenssundhedsorganisationen WHO bekæmper corona-pandemien, så udsættes organisationen for ekstraordinært mange hackerangreb.

Det skriver Reuters.

Ifølge ansvarshavende for informationssikkerhed i WHO, Flavio Aggio, så er hackerne ikke lykkedes med angrebene, der er mere end fordoblet.

»Der har været en stor stigning i angreb mod WHO samt andre cybersikkerheds-tilfælde. Der er ingen konkrete tal, men forsøg på at bryde ind hos os og forsøg på at udgive sig for at være WHO for at ramme andre er mere end fordoblet,« siger Flavio Aggio til Reuters.

Læs også: Eksperter advarer: Corona-hjemmearbejde får os til at sænke paraderne og øger risikoen for hackerangreb

En gruppe hackere aktiverede 13. marts en hjemmeside, der efterlignede WHO's interne mailsystem, og selvom man ikke ved, hvem der står bag, så skulle der være tale om højtkvalificerede hackere. To kilder mistænker hackergruppen DarkHotel, der har udført cyberspionage siden 2007, for at stå bag.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere