Whitehats brute-forcer sig til rabat-koder hos Uber
Konsulenter fra portugisiske Integrity har hacket løs på Uber-koden og fundet otte sikkerhedshuller. Det er foregået whitehat-style, det vil sige, Uber er blevet varskoet om hullerne, som enten er blevet patchede eller er ved at blive det.
Britiske The Register er faldet over et blogindlæg, hvor de tre hackere, Vitor Oliveira, Fábio Pires og Filipe Reis, beskriver i detaljer, hvordan de har fundet frem til flere af hullerne.
Her fortæller de også, at det har været forbindelse med i Ubers dusør-program, at de er gået på jagt efter sikkerhedshuller hos tjenesten.
Fire af hullerne har indtil nu udløst en dusør, mens hackerne stadig afventer Ubers bedømmelse af fire andre sikkerhedshuller.
Det ene af hullerne, der nu er patched, har gjort det muligt at brute-force sig til rabatkoder hos Uber.
I betalingsdelen for riders.uber.com fangede de tre hackere et request i forbindelse med indtastningen af en rabat-kode. Her fandt de ud af, at der ikke var nogen beskyttelse i forhold til brute-force-angreb på koderne. Altså hvor mange koder bliver afprøvet for at finde en, der fungerer.
Via brute-force-metoden er det ifølge blogindlægget lykkedes hackerne at finde mere end 1.000 gyldige koder.
Hackernes råd
Det portugisiske hackerhold fortæller også om, hvordan et hul, der har gjort dem i stand til at tilgå andre brugeres e-mail i Uber. Og så beskriver hackerne, hvor de har fået adgang til informationer om andre brugeres ture.
Flere gange under sikkerhedstesten af Uber-tjenesten har hackerne fået deres konti hos tjeneste spærret. Og de har i den forbindelse måttet have fat i sikkerheds-holdet hos Uber for at få adgang igen. Det får hackerne til i blogindlægget at anbefale Uber at tilbyde test-konti til dusørjægere.
Der er også et råd til andre dusørjægere fra Vitor Oliveira, Fábio Pires og Filipe Reis. De skriver:
»Til de folk, der begynder på dusør-programmer, er vores råd: giv aldrig op eller vær bange for et stort selskab, bare hav det sjovt og prøv at lær så meget som muligt hen ad vejen, og så kommer fortjenesten med tiden.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.