Efter dårlig medieomtale har Whatsapp valgt at udsætte datoen for, hvornår en kontroversiel opdatering i tjenestens privatlivspolitik træder i kraft.
Det skriver BBC.
Den oprindelige deadline var d. 8. februar, men nu er den udsat til d. 15 maj, efter den Facebook-ejede virksomhed belsuttede at opdatere sin privatlivspolitik med et ultimatum for brugerne: Enten skal man acceptere, at Whatsapp deler ens data med Facebook, ellers skal man holde op med at bruge beskedtjenesten.
Men det har resulteret i, at millioner er flygtet til mere privacy-fokuserede konkurrenter som Signal og Telegram.
Whatsapp mener dog, at brugerne har misforstået den opdaterede privatlivspolitik. Det har nemlig længe været tilfældet, at beskedtjenesten har delt brugerdata med Facebook.
»Opdateringen inkluderer nye muligheder for at brugere kan sende beskeder til virksomheder via WhatsApp, og den giver endnu mere indsigt i, hvordan vi indsamler og bruger data,« skriver virksomheden i et blogopslag.
Virksomheden indsamler blandt andet telefonnumre, IP-adresser, oplysninger om telefonens hardware og betalingsoplysninger. Det er dog anderledes for brugere i EU og Storbritannien.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.