WhatsApp-tjenester koster teleselskaber 177 milliarder i tabt sms-takst

Mobilabonnenter uden ubegrænset sms-forbrug betaler en formue til teleselskaberne. Tjenester som Facebooks nyindkøbte WhatsApp kan fravriste teleselskaberne den indtægt.

Det er måske ikke så mange danskere, der endnu kender til WhatsApp, som Facebook i denne uge købte for svimlende 103 milliarder kroner. Men mens mange danske mobilkunder har investeret i abonnementer med ubegrænset sms-forbrug, så er de små beskeder stadig en stor indtægtskilde for teleselskaber verden over. Det er tjenester som WhatsApp i færd med at lave om på, skriver Bloomberg News.

Det anslås, at tjenester som WhatsApp, der lader brugerne sende beskeder til andre brugere over hele verden for blot én dollar om året, allerede i dag koster teleselskaberne 177 milliarder kroner i tabte sms-indtægter om året.

Eller set fra forbrugernes synspunkt sparer de 177 milliarder kroner om året. Det er grunden til, at WhatsApp på blot et par år er nået op på 450 millioner brugere. Antallet af brugere er i en størrelsesorden, hvor stort set kun Google, Facebook og Microsoft kan være med.

Ifølge Bloomberg News vurderer analysefirmaet Ovum, at WhatsApp og deres konkurrenter vil koste teleselskaberne 294 milliarder kroner om året i 2016.

Forudsætningen for disse tjenester er den samme som udbredelsen af eksempelvis Skype til telefoni, nemlig adgang til internet. For WhatsApp gælder det internet på mobiltelefonen, og med over én milliard solgte smartphones i 2013 er det i dag et enormt marked for beskedtjenester, der kan spare på sms-forbruget ved at bruge data i stedet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klaus Ellegaard

Hvis en teenager sender 1000 beskeder via WhatsApp om måneden, er prisen i følge artiklen $1 om året.

Hvis WhatsApp ikke eksisterede, og SMS'er skulle afregnes til 25 øre/stk, ville prisen være 3000 kr om året. Gad vide om teenageren ville betale det - eller justere sit forbrug, så der blev råd til nogle flere øller?

Under alle omstændigheder viser det blot, at teleselskabernes rolle ændrer sig: fra at have mange produkter på hylderne, ender de med at skulle levere mere eller mindre flatrate data.

Selskaberne kan selvfølgelig også prøve at lave indhold, men i så fald skal de levere mindst lige så godt indhold som samtlige indholdsleverandører til sammen - til højst samme pris. Hvem vil betale (ekstra) for, at et lokalt teleselskab leverer 1/3 af, hvad Netflix har på hylderne? Eller betale for en beskedtjeneste drevet af det lokale teleselskab, der har under 1 milliard brugere, når nu Facebook allerede kan levere det - gratis?

Det spændende bliver at se, hvad data rent faktisk kommer til at koste, når det ikke længere kan subsidieres væk i (ubrugt) taletid, roaming og den slags.

Jarle Knudsen

Det anslås, at tjenester som WhatsApp, der lader brugerne sende beskeder til andre brugere over hele verden for blot én dollar om året, allerede i dag koster teleselskaberne 177 milliarder kroner i tabte sms-indtægter om året.

Hermed vil dagens Eurojackpot komme til at koste mig 126.000.000,- i form af tab af 1. præmiepulje. :O)

Klaus Ellegaard

Allerede i dag kan man købe rene dataabonnementer (mobil bredbånd). Er det ikke den reelle pris?

Ikke nødvendigvis. Man kan ret permanent købe cola til 10 kr i Føtex, men den reelle pris er 24,95. Føtex vælger bare at sælge dem til under kostprisen for at trække kunder til. Nok i forventning om at kunderne så også køber andre produkter til normalpris (eller ligefrem overpris).

Det samme kan være tilfældet for mobilt bredbånd, hvor overskuddet fra tale-minutter og roaming bruges til at dække underskuddet på bredbånd.

Torben Mogensen Blogger

Det ville ikke undre mig, om Facebook tilbyder teleselskaberne at nedlægge WhatsApp, når de tilsammen har betalt 150 milliarder kr. Måske vil de først udsulte de konkurrerende services, og derefter give tilbuddet til teleselskaberne.

Måske har teleselskaberne på forhånd givet Facebook tilbuddet, fordi de måske ikke selv kunne købe WhatsApp uden at få problemer med diverse monopoltilsyn m.m.

Johnnie Hougaard Nielsen

Det ville ikke undre mig, om Facebook tilbyder teleselskaberne at nedlægge WhatsApp, når de tilsammen har betalt 150 milliarder kr. Måske vil de først udsulte de konkurrerende services, og derefter give tilbuddet til teleselskaberne.

Den plan hænger ikke sammen, i så fald ville udsultede konkurrenter lynhurtigt blive genoplivet. Derudover har fx Google Hangout tilsvarende chat-funktionalitet (på nogle punkter stærkere end WhatsApp), og ville stå med vidtåbne døre til et større publikum end de allerede har, og forresten uden abonnements takst.

Fremtiden ligger bag SMS på smartphones, og det er udelukkende et spørgsmål om tid før alle de betalende kunder er sivet over på bedre tilbud, som kører via Internet. Det vil nok ske nogenlunde i takt med at de skifter fra featurephones. Første hug var allerede for mange år siden, med Blackberry.

Jesper Lund

Selskaberne kan selvfølgelig også prøve at lave indhold, men i så fald skal de levere mindst lige så godt indhold som samtlige indholdsleverandører til sammen - til højst samme pris.

Hvis vi havde reel netneutralitet, enten via lovgivning eller best practice pga konkurrence, ville det nødvendigvis være sådan.

Men hvis internetudbydere kan indføre "fair use", lav hastighed til almindelig internet eller lignende begrænsninger, og samtidig tilbyde fri adgang med fuld hastighed til en håndfuld specialiserede tjenester som de selv udvælger, vil det ikke nødvendigvis ende sådan.

Fri-Facebook-på-mobilen konceptet (med et par specialtjenester mere) kan godt blive fremtiden for mange europæere.

Baldur Norddahl

Derudover har fx Google Hangout tilsvarende chat-funktionalitet

Jeg sender stort set aldrig en SMS mere til fordel for Google Chat (Hangout). Forskellen er kun at det ene er bundet til telefonen og koster penge. Det andet virker på tværs af mine apparater og er gratis.

Android har nu integreret hangout og SMS, så man reelt ikke ser forskel.

Det har aldrig været holdbart at taksere bits til tale, data og SMS så forskelligt. Teleselskaberne kan kun være glade over at have holdt den i live så længe, men de kan næppe forvente at festen fortsætter evigt.

Det næste de mister er tale trafikken. De har allerede mistet en stor del på lang distance. Jeg bruger Skype direkte fra min telefon og det giver stort set samme oplevelse som et almindeligt telefonopkald.

Google kan også lave taleopkald men de har vist nogle kvalitetsting de skal have løst først. Men det kommer nok snart.

Det primære der holder Google (og Apple + Microsoft) tilbage er frygten for teleselskabernes reaktion. Min Android kunne nemt detektere at jeg er på WiFi eller LTE og at jeg er i gang med at ringe til en anden der også har god netforbindelse. Og så bare skippe teleselskabet helt.

Jan Lunddal Larsen
Johnnie Hougaard Nielsen

så jeg forstår ikke alt det hipe omkring WhatsApp andet end prisen

Du skal ikke se på selve programmet, men på netværkseffekten. Det har stor værdi med en platform med mange og meget aktive brugere, som kan tiltrække nye udelukkende fordi "flokken" allerede er på. Det er derfor at langt de fleste efterligninger ikke får samme succes, selv om de isoleret set kan være tilsvarende eller bedre. Set i dette perspektiv er IMO blot en af en sværm af kloner, som gør det sværere for hinanden at konkurrere med de veletablerede spillere. Det gav i øvrigt et mega-flop for Facebook da de selv prøvede at stille med en direkte efterligning af Snapchat.

Der er talrige artikler om hvordan WhatsApp har imponerende stærk udbredelse, og nogle steder at brugere "afsætter" en fjerdedel af deres smartphone tid til WhatsApp, som socialt netværk. Det er åbenlyst på bekostning af fx Facebook, så der måtte gøres noget.

Michael Peters

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til det, efter jeg har taget det fulde skridt med Google+. Google+ tilbyder et produkt, som mange af jer kender og som Google kalder "Hangouts".

Selv er jeg overrasket over hvor effektivt Googles system bag Hangouts er. Når både jeg og f.eks. min søn er på WiFi, bruger vi uden problemer Videochat - altså gratis. Der er datapriserne, men det er jo en anden sag.

Hangout har også en instant messenger, der kan bruges hurtigere og bedre end sms, blot modtageren også har Google+. Alt kan synkroniseres med telefonen og det virker langt over middel.

Man kan tilmed køre de almindelige sms'er ind over Google+ kontoen.

Johnnie Hougaard Nielsen

Hangout har også en instant messenger, der kan bruges hurtigere og bedre end sms, blot modtageren også har Google+.

På en måde har Google bidraget til en begrebsforvirring omkring Google+. Google-app'en Hangouts er ikke en del af Google+ som platform betragtet, eller som smartphone app. Den kræver en Google-konto, som da også giver adgang til hele Google-økosystemet, men folk kan jo vælge til og fra.

Set i forhold til chat, ser Hangouts ganske dækkende ud, fx med betydeligt bedre video-muligheder end WhatsApp. Det største minus er nok at den ikke er på Blackberry, WP og Symbian, ud over at disse kan nås via sms.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize