Whatsapp-medstifter om Facebook-salg: »Jeg solgte mine brugeres privatliv«

Illustration: dennizn/Bigstock
Medstifteren af WhatsApp lever hver dag med sin beslutning om at sælge beskedtjenesten til Facebook, fortæller han i nyt interview.

I 2014 solgte Brian Acton og Jan Koum deres virksomhed WhatsApp, der havde en 'begrænset omsætning', for 22 milliarder dollar til Facebook.

Den beslutning lever Brian Acton med hver dag, fortæller han i et nyt interview med det amerikanske medie Forbes.

Han solgte nemlig samtidig »sine brugeres privatliv«.

»Jeg har lavet et valg og et kompromis. Og jeg lever med det hver dag,« siger han.

Læs også: Facebook forsøger at vride flere penge ud af WhatsApp

Brian Acton forlod Facebook for 10 måneder siden. Det var en dyr beslutning, for havde han ventet blot et år længere, ville Facebook skulle betale ham 850 millioner dollars i aktier.

Årsagen var uenighed over beskedtjenestens kryptering, som Brian Acton havde været med til at udvikle, samt Facebooks indledende tiltag om at vise målrettede reklamer og facilitere 'kommerciel kommunikation' på platformen.

I sit første offentlige interview om affæren fortæller Brian Acton, at han reagerede på blandt andet Mark Zuckerbergs pres for at tjene penge på platformen.

Til slut valgte han at gå.

»Det sådan lidt, okay, du vil gøre de her ting, som jeg ikke vil. Det er bedre, hvis jeg fjerner mig fra dig. Og det gjorde jeg,« siger han.

Læs også: GDPR: Industrigigant forbyder 240.000 ansatte at bruge Whatsapp og Snapchat

I marts, da oplysninger om Cambridge Analytica-skandalen begyndte at sive ud i medierne, tweetede han: »It is time #deletefacebook,« men til Forbes sætter understreger han, at Facebook »ikke er skurken«.

»Jeg betragter dem nærmere som rigtig gode forretningsmænd,« siger han.

Hans medstifter af WhatsApp, Jan Koum, forlod Facebook i sidste måned, skriver CBS News.

Tidligere i denne uge annoncerede også Instagrams to medstiftere Kevin Systrom og Mike Krieger, at de forlader Facebook, hvilket ifølge The Wall Street Journal skyldes uenighed med Mark Zuckerberg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lasse Mølgaard

Helt enig.

Når man har tjent 22 milliarder, så kan man godt overleve med en tabt indtjening på 0,85 milliarder.

... eller sagt på en anden måde: Hvad har du behov for i dit liv, som du kan ikke købe for 22 milliarder, men som du kan godt købe for 22,85 milliarder? :-)

  • 1
  • 0
Christian Nobel

"han reagerede på blandt andet Mark Zuckerbergs pres for at tjene penge på platformen."

Måske han hellere skulle have reageret på at han selv kunne tjene 22 milliarder på at sælge platformen - FB gør jo ikke ting af altruistiske grunde.

For at sige det på gement dansk, han er et grådigt fjols, og at komme og whine nu er direkte hyklerisk.

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere