Whatsapp har en måned til at ændre privatlivspolitik: »Brugere skal forstå, hvad de accepterer,« lyder det fra EU

9. juni kl. 10:184
Whatsapp har en måned til at ændre privatlivspolitik: »Brugere skal forstå, hvad de accepterer,« lyder det fra EU
Illustration: dennizn/Bigstock.
WhatsApp opdaterede privatlivspolitik lever ikke op til EU's krav, udtaler EU-kommissær Didier Reynders. Derfor har beskedtjenesten nu en måned til at ændre politikken.
Artiklen er ældre end 30 dage

Meta-ejede WhatsApp har indtil juli – det vil sige en lille måned – til at fremvise en privatlivspolitik, der lever op til EU's regler på området.

Det skriver Reuters.

»WhatsApp skal sikre, at brugere forstår, hvad de accepterer, og hvordan deres personlige data bruges til kommercielle formål, især til at tilbyde tjenester til kommercielle partnere,« udtaler EU-kommissær for retslige anliggender, belgiske Didier Reynders, i en meddelelse.

Det sker, efter at The Consumer Protection Cooperation Network (CPC), der er en EU-ledet paraplyorganisation for forbrugerorganisationer i Europa, herunder eksempelvis Forbrugerrådet Tænk, i et brev anmodede WhatsApp om at få klarlagt beskedtjenestens nye privatlivspolitik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svaret fra WhatsApp var ifølge CPC ikke fyldestgørende, og derfor har WhatsApp nu indtil juli til at leve op til EU's regler, fremgår det af et opfølgende brev til WhatsApp.

»Vores 2021-opdatering ændrede ikke vores forpligtelse til brugernes privatliv eller den måde, vi driver vores tjeneste på, herunder hvordan vi behandler, bruger eller deler data med nogen, inklusive Meta,« siger en talsmand fra WhatsApp ifølge Reuters, der nu vil forholde sig til det opfølgende brev fra CPC.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
9. juni kl. 21:24

Det er flere eksempler på "mystiske" cookie procedurer på web-sider. Det er ingen trøst ved jeg - man må beskytte sig "browseren"!

1
9. juni kl. 19:37

EU kommer efter WhatsApp - fedt! Mere af den slags!

Kunne EU ikke også komme efter Udenrigsministeriet, hvis cookiesamtykke - på trods af flere henstillinger og klager fra min side - også er for viderekomne?

www.um.dk (nederste højre hjørne)

3
10. juni kl. 14:44

Nå - måske læser um.dk Version2, eller også er det fordi, jeg i dag har sendt anmodning om aktindsigt ang. den klage, jeg for et par måneder siden har sendt til Erhvervsstyrelsen vedr. ulovligt cookie-samtykke på um.dk, at man pludselig godt kan finde ud af at gøre det forståeligt. Samtykket er i hvert fald forbedret og forenklet betydeligt siden i går, og linket ligger nu nederst i venstre hjørne i stedet.

Erhvervsstyrelsen har udstedt påbud om forbedring inden 14/6. Lige nu ser det muligvis ok ud - men det har det gjort før, så det er nok kun lige nu, hvor der er fokus på det.

Kan nogen i øvrigt forklare mig, hvordan "Påkrævede" forholder sig til "teknisk nødvendige"?

Og holder um.dk's klassificering vand?: "Absolut nødvendigeAbsolut nødvendige cookies muliggør hjemmesidens grundlæggende funktionalitet såsom brugerlogin og kontoadministration. Hjemmesiden kan ikke bruges korrekt uden de absolut nødvendige cookies.

ASP.NET_SessionId Microsoft Corporation um.dk Session Denne cookie sætter id i en in-memory table og husker det du har gemt i din pågældende session. Den er nødvendig for basal funktionalitet på hjemmesiden.

ADC_SESSION um.dk Session Vi bruger cookie persistency, hvor vi sætter cookien ADC_SESSION, som fortæller hvilken server der skal sendes til.

RequestVerificationToken Microsoft Corporation um.dk Session Dette er en anti-forfalskning cookie indstillet af webapplikationer bygget med ASP.NET MVC teknologier. Det er designet til at stoppe uautoriseret udstationering af indhold til et websted, kendt som forfalskning på tværs af websteder. Det indeholder ingen oplysninger om brugeren og ødelægges, når browseren lukkes.

Ydeevne Ydeevnecookies bruges til at se, hvordan besøgende bruger hjemmesiden, f.eks. analytiske cookies. Disse cookies kan ikke bruges til direkte identifikation af specifikke besøgende.

nmstat Siteimprove A/S .saudiarabien.um.dk 2 år 9 måneder Denne cookie indstilles af SiteImprove. Det registrerer statistiske data om besøgendes adfærd på webstedet. Bruges til intern analyse af webstedsoperatøren.

AWSELBCORS Amazon.com Inc. 356062.global.siteimproveanalytics.io Session Cookies AWSELB og AWSELBCORS er funktionelt de samme cookies. Sidstnævnte har et eksplicit SameSite-attributssæt på grund af ændringer foretaget fra Chrome 80 og opefter. **

saudiarabien.um.dk..........?