Webshop jagter kreditkort-svindlere med GPS: Espressomaskine blev sporet til Fyn

9. november 2016 kl. 15:0311
Et privat sikkerhedsfirma har sammen med en dansk webshop undersøgt, hvor varer, der købes med stjålne kortoplysninger, ender.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

100.000 danske kreditkort anbefalede Nets i oktober de danske banker at spærre, fordi kortene var i fare for at blive misbrugt som følge af den største svindelsag af sin slags i danmarkshistorien.

Nu har den danske webshop goshopping.dk og et privat sikkerhedsfirma sat sig for at undersøge, hvor varerne, der købes på andre menneskers Dankort, egentlig havner, skriver Ekstra Bladet.

Webshoppen valgte at sætte GPS-sporing på en espressomaskine og en røremaskine - begge købt med misbrugte kreditkortoplysninger. Sidstnævnte blev fulgt hele vejen til Litauen og en by lidt uden for Kaunas, hvor sikkerhedsfirmaet konfronterede svindlerne sammen med det lokale politi. Hele forløbet er blevet dokumenteret i et tv-program på Kanal 5.

Meget mere end konfrontationen bliver det dog ikke til, fordi det danske politi ikke havde ressourcer til at følge op på svindlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Espressomaskinen endte i en pakkeshop i en dagligvarebutik i Årslev på Fyn, men blev smidt ud i skoven - formentlig fordi svindleren lurede, at der var et tv-hold bagefter.

»Det mest overraskende er, hvor nemt det er. Det er nok den mindst risikofyldte form for kriminalitet,« siger direktør for goshopping.dk Kasper Witt til Ekstra Bladet.

Goshopping.dk oplevede i december 2015, at der blev svindlet for 100.000 kroner på deres site.

»Det er en klart stigende tendens. Bare i sidste måned oplevede vi snyd for mellem 100.000-150.000 kroner på vores site. Det er typisk Dankort, svindlerne bruger; det er et kort med mindre sikkerhed på, hvis vi sammenligner med andre internationale kort,« siger Kasper Witt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Typisk bruger svindlerne de stjålne kreditkortoplysninger med et falsk navn og får pakken leveret til en pakkeshop. En anden metode er ifølge direktøren at få leveret pakken til huse, hvor der er byggeri i gang - og aftale med håndværkerne, at man henter pakken.

Prisen for svindlen er høj for webshoppen, siger Kasper Witt.

»Kortholderen kontakter jo banken, som trækker pengene tilbage, og ud over tabet i produktet skal vi også betale et gebyr til Nets,« siger direktøren til Ekstra Bladet.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
11. november 2016 kl. 21:25

Hvis netbutikkerne kun tog imod Swipp, ville der være sikkerhed for pengene.

9
11. november 2016 kl. 08:03

Hvad er det egentligt begge parter ønsker:

  1. kunden ønsker at handle uden at risikere sine informationer bliver misbrugt.
  2. forhandleren ønsker at blive betalt uden at blive snydt.

En mulig løsning fra IBM blev præsenteret ved seneste version2 infosecurity (2016)

http://researcher.watson.ibm.com/researcher/files/zurich-JCA/2015-08-24-toulouse-cloud-idemix.pdf

Her er det også muligt at have et aboonement, alt sammen uden at forhandleren skal sikre dine info på deres måde, fordi de allerede at sikret med en fælles måde.

8
10. november 2016 kl. 15:57

Det er ikke korrekt at alle med Dankort har Visa. Du kan sagtens få et Dankort uden Visa. Du kan vel heller ikke mene at vi skal dele vores personlige indkøbslister med to amerikanske finans giganter, fordi der er en lille gruppe af mennesker der er så langt ude at de ser det nødvendigt at snyde os andre?

Jeg ser absolut ingen grund til at andvende et udenlandsk betalkingskort når jeg handler i en dansk butik, det stiller ikke mig bedre på nogen måde. Mon ikke der er en smartere måde at komme den her svindel til livs på.

7
10. november 2016 kl. 12:20

Jeg har navn, adresse og telefonnummer på en fyr der forsøgte at købe hvidevarer for 14.000kr på mit Mastercard sidste år, efter det var blevet "stjålet" i et af de større hotel-hacks i USA. Jeg udleverer gerne til en journalist, hvis I har lyst at grave lidt. Fyren har dog ikke været interesseret i at tale med mig, de par gange jeg prøvede at kontakte ham.

6
10. november 2016 kl. 10:56

Nu kom jeg på noget helt andet, mens jeg arbejdet med noget andet.

  1. Kun at sende varen ud til kundens folkeregisteradresse. Opslag via NEMID?. Hvis butikken gør det, får de fuldt erstatning ved svindel. Hvis de selv vælger at acceptere at sende andre steder, så har de ansvaret.

  2. Hvis vi snakker dyre vare. Sende en kontrol opkrævning på 1 kr., med en kode som skal bruges til det næste køb.

  3. Bygge mere sikkerhed ind i dyre enheder, hvor det er nemt og muligt. PC, Telefoner, Tablet skal være spæret, til man får koden fra forhandlen.

  4. Opbyg et nemmere og bedre register, som selvfølge skal overholde lovgivningen. Hvor kort adr. kan slåes op. Problemet her, er at personen som får afvist et køb. Skal have mulighed for at vide hvordan, samt have mulighed for at "ophæve" spærringen.

  5. Lave flere virtuel kort, som kun kan bruges til Internethandel, som kort brugeren selv kan fremstille i webbanken, med et specifik beløb eller maxium. Så kan webbutikker heller ikke trække mere, eller tilmelde en til service, Eks. Samme kortnummer. Udløbsdato samme månede som køb/oprettelse, Den 3 ciffer koden, kan evt udvides til 6 eller 8 for sikkerheds skyld. Men det vil virke for dag et, på alle netbutikker med 3 cif.

Og en helt masse andet, som kunne gøres af kortudsteder, hvis de fik ansvar for og skulle betale alt svindel, var det hurtigt klaret. Så ville punkt 2-6 og en masse anden være indført før Jul ( i år )

5
9. november 2016 kl. 20:03

Kun Visa/Master

Ja god ide, men det koster jo så måske 1.5 til 3 % af købesummen i gebyr, i forhold til Dankortet.

Men det kunne måske også hjælpe hvis politiet tog deres arbejde alvorligt. Har i en anden tråd påpeget at politiet ikke gør noget som helt, lige med undtagelse af de få sager, hvor politimesteren kan vise sig frem på TV.

Et ordentligt og dygtigt politi kunne nemt øge opklaringsprocenten så meget, at selv lidt "dumme" muldvarper ikke længer synes at det er en god foretning.

Man kunne bare -

  1. Køre med posten ud, og hente muldvarmen 2 gang et kort, eller en en adr er misbrugt.

Det skulle vist være det. Måske der udover at trække mange procenter i bonus ved de enkelte politimester, til dækning af butikkernes tab. Men det vil serfølgelig give staten et stor tab på fotovongen, når betjenten ikke skal sidde der, men opklare forbrydelser.

4
9. november 2016 kl. 19:39

Var det ikke bedre at forbedre sikkerheden på Dankortet? Ellers skal vi til at betale told til Visa når vi handler.

3
9. november 2016 kl. 19:29

De to (GLS-)pakkeshops jeg normalt modtager pakker i har jeg aldrig oplevet kræve ID, hvis jeg kan de sidste 4 cifre i pakkenummeret

Du kan jo i princippet være ligeglad (eller oven i købet glad for det er sådan). Rent principielt synes jeg nu, du kunne overveje at skrive en hurtig mail til GLS eller din varepusher. Jeg er ret sikker på, de ikke er ligeglade.

Selv har jeg i forgårs oplevet at måtte gå to gange til GLS shoppen fordi jeg ikke havde legitimation 1. gang.

2
9. november 2016 kl. 18:47

De to (GLS-)pakkeshops jeg normalt modtager pakker i har jeg aldrig oplevet kræve ID, hvis jeg kan de sidste 4 cifre i pakkenummeret (modtages pr sms på mobilnr opgivet ved bestilling) samt modtager navn er det nok.

Er det med (web-)butikkens accept?

1
9. november 2016 kl. 18:27

Det er nu ikke så svært danske netbutikker! Nægt at tage imod Dankort og tving verified by Visa/MasterCard.

Alle med Dankort har alligevel også Visa så i udelukker dem ikke.