Warg dømmes skyldig – men er tæt på en prøveløsladelse

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Fjernstyring af hackercomputer kan ikke udelukkes, men øvrige omstændigheder fælder svenske Gottfrid Svartholm Warg. Både dommere og nævninge i Østre Landsret var enige i skyldspørgsmålet.

»Jeg vil bare sige, at jeg er uskyldig. Men det er måske for sent at sige det.«

Gottfrid Svartholm Warg fik sidste ord i sagen om hacking af CSC. Men lige meget hjalp det: Landsretten i København fulgte eksemplet stillet af Retten på Frederiksberg sidste efterår og fandt svenskeren skyldig i hackerangrebet.

Angrebet har beviseligt fundet sted fra Wargs computer i Cambodja, men både i by- og landsret har svenskeren forklaret, at computeren blev fjernstyret til at udføre forbrydelsen.

Læs også: Manglende teknisk indsigt udfordrer historisk hackersag i landsretten

Den påstand blev hverken afvist eller bekræftet af dagens dom.

»Ingen af undersøgelserne har vist spor af eller tegn på fjernstyring,« lød det fra dommer Karen Anke Tørring. Men samtidig kan fjernstyring heller ikke modbevises, mente dommerne, som derfor tog resten af sagens beviser til følge i beslutningen.

Gottfrid Svartholm Warg – der i brede internetkredse er bedre kendt som Anakata – blev idømt tre år og seks måneders fængsel, udvist for Danmark og skal betale alle sagens omkostninger.

Fjernstyring kan ikke udelukkes

Til den danske straf må Warg lægge en måned, som stadig mangler at blive udstået i Sverige. De svenske myndigheder kom nemlig til at udlevere Gottfrid Svartholm Warg en måned for tidligt, oplyser svenskerens mor, Kristina Svartholm, der også var tilstede i Østre Landsret i dag.

Samtlige dommere og nævninge var enig i skyldspørgsmålet. Dermed afveg appelsagen fra efterårets sag i byretten på Frederiksberg. Her mente to nævninge, at det ikke var tilstrækkeligt underbygget, at Warg stod bag hackerangrebet.

Læs også: Liveblog: Gottfrid Warg dømmes til 3,5 års fængsel og udvisning fra Danmark

Men det var dommer-trioen i landsretten lodret uenig i, fremgår det af dagens dom.

»Uanset at vi således – som byretten – ikke helt har kunnet udelukke muligheden for fjernstyring af tiltaltes computere, så foreligger der således en lang række øvrige oplysninger i sagen, der i hvert fald samlet set helt oplagt og entydigt godtgør, at hackerangrebet mod CSC er foretaget i hvert fald under medvirken af tiltalte,« lyder det i domsafsigelsen.

Chat-logs og krypteret container

Hvis computeren virkelig var fjernstyret i gerningsøjeblikket, er det usandsynligt, at Warg, der »besidder et indgående kendskab til computere«, ikke opdagede det, vurderer landsrettens dommere.

Som i byretten på Frederiksberg lagde Østre Landsret vægt på, at der blev fundet filer fra CSC i den krypterede partition på Wargs computer – en partition, som også rummer 1.100 personlige filer, der tilhører svenskeren.

Læs også: Her er beviserne mod hackersagens tiltalte

Retten tilskriver desuden den 30-årige svensker en lang række chat-samtaler under navnet – eller variationer af navnet - ”tlt”. I en chat om hack af Logica skriver brugeren ”tLt-”, at han har haft adgang til det tilsvarende i Danmark. I en anden chat udtaler ”tLt”, at han på grund af computerproblemer har været nødt til at geninstallere et ”clean system”. Ifølge efterforskningen skete der en geninstallation af Windows på Wargs computer den 11. juli 2011 – tre dage før chatsamtalen fandt sted.

For det samlede overblik over, hvad retten har lagt til grund for dommen, kan man læse hele afgørelsen her.

Forsvarer: Vi er ekstremt skuffede

Med dagens dom sætter Østre Landsret et punktum for den historiske hackersag. Det er dog ikke sikkert, at sagen er overstået for Gottfrid Svartholm Warg, der i princippet stadig kan anke strafudmålingen til Højesteret.

»Det vil vi overveje nu,« fortæller Luise Høj, der har været svenskerens forsvarsadvokat gennem hele forløbet.

»Det er ingen hemmelighed, at vi er ekstremt skuffede,« fastslår hun oven på dagens dom.

Advokaten fremhævede i sin procedure en dom om hacking, der havde givet seks måneders fængsel. I stedet får Warg altså det syvdobbelte. Samtidig skal han nu tilbage til arresten og ikke – som Luise Høj ønskede det – sættes fri indtil den resterende dom skal udtjenes.

To måneder fra prøveløsladelsen

Det er i dag omtrent 34 måneder siden, at Cambodias terror-enhed anholdte Gottfrid Svartholm Warg i en lejlighed i Phnom Penh. Sammenlægges den svenske og den danske dom skal den nu dømte svensker i alt afsone fire år og seks måneder – i alt 54 måneder.

Efter normal praksis blive man prøveløsladt efter at dommen er halvvejs afsonet. Og det har Warg allerede gjort, påpeger Luise Høj.

Ser man alene på den danske straf og på tiden i det danske fængselssystem, så har Warg endnu to måneder tilbage, før han – efter normale omstændigheder – får mulighed for prøveløsladelse. I så fald skal han dog forlade Danmark, hvorfra han fra i dag er blevet udvist og har indrejseforbud.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jacob Larsen

er det usandsynligt, at Warg, der »besidder et indgående kendskab til computere«, ikke opdagede det

CSC har måske ikke et indgående kendskab til computere? De opdagede jo ikke at der var personer inde og fjernstyre systemet. Så man må jo konkludere fra dommen at CSC er inkompetente. Ikke nogen overraskelse, men dejligt at få det slået fast.

  • 29
  • 0
Kristian Sørensen

Der linkes til Landsrettens dom i artiklen ovenfor.

Det er en kortere sag denne gang. Kun 10 sider, så den er hurtigt læst.

Der er kun mindre ændringer i forhold til Byretten.

De opremser en lang række tegn på at den pågældende maskine har været brugt til angrebet.

De opremser en række tegn på at Warg har været interesseret i emnet, bl.a. chatlogs.

Men de bliver vævende og uklare når de skal knytte Warg til selve handlingen.

Deres vægtigste argument mod at det skulle være en anden der har gjort det vha. fjernstyring af maskinen er at siden Warg ved så meget om computere ville han have opdaget det.

De anerkender at andre har haft adgang til maskinen med Wargs billigelse, men de finder det usandsynligt at andre end dem Warg har givet adgang har haft adgang, fordi "Warg er så god til computere". De mangler at redegøre for antallet og omfanget af andre brugeres anvendelse af maskinen.

Muligheden for at en af dem Warg har givet adgang til maskinen har givet adgangen videre uden at informere Warg, eller at en af de maskiner dem Warg har givet adgang har brugt til at tilgå Wargs maskine selv har haft indbrud der har givet adgang til at logge videre ind i Wargs maskine, nævnes slet ikke.

De nævner flere gange at "Warg burde have opdaget" dette og hint, såsom en genvej på skrivebordet og en "krypteret container" de mener nogle gange skulel haev været utilgængelig, men de mangler at redegøre for hvor hyppigt Warg selv brugte maskinen. Deres argument bygger jo på den antagelse at Warg skulle opdage det i løbet af normal brug af maskinen, det forudsætter jo at han bruger den hyppigt nok til at opdage disse ting.

De tilpligter derfor den der sætter en maskine på Internet at udøve løbende grundigt review af logfiler, af filsystemet, helt ned til detaljer som genveje på skriveborde på alle konti på maskinen, under sanktion af at man ellers kan dømmes som udførende for en eventuel kriminel handling en indtrænger bruger maskinen til. Ligeledes skal man have helt styr på hvem man giver adgang og holde øje med at de ikke bruger adgangen udover det tiltænkte.

Det er noget af et krav Landsretten her stiller til alle danskere med IT kompetencer, der vælger at sætte en maskine i forbindelse med Internet.

  • 16
  • 0
Ivo Santos

Der er ingen tvivl om at dommerne er købt og betalt af CSC, der er min konklusion af det materiale jeg har haft mulighed for at læse, selvom vi, alm. døde, aldrig kommer til at kende alle sagens akter, derudover er hr. Warg blevet gjort til syndebuk, for hvis CSC ikke havde gjort hr. Warg til syndebuk, så ville de selv ende bag tremmer, hvilket de naturligvis ikke ønsker.

Stod det til mig burde hele CSC bestyrelse bures inde i mindst 10 år for forræderi samt lignende.

  • 5
  • 10
Knud Jensen

Jeg er lidt nysgerrig her.

Kan han reelt forlade landet?
Mig bekendt skulle han også betale sagens omkostninger, og det er vel ikke sket endnu, og har han overhovedet pengene til det? så skal han blive indtil det er sket?

Og hvilket land vil i så fald tage imod ham? Cambodia rejser han vel ikke tilbage til, og Sverige er vist heller ikke for glade for ham.

Det kunne være en lidt underlig situation at have ham på tålt ophold her :)

  • 1
  • 0
Niels Brinkø

Der er mange ting i den udskrift der er mystiske, fx. følgende passage: "Vidnet A har for landsretten forklaret, at CSC’s kunder har tabt penge i forbindelse med, at systemerne periodevis har været lukket ned for at installere de nødvendige patches." og især hele konceptet med at han burde have vidst, hvis der var andre der brugte hans maskine uautoriseret, selvom CSC tydeligvis ikke selv har vidst at der var uautoriserede brugere på deres systemer.

  • 6
  • 0
Thomas Larsen

Vidnet A har for landsretten forklaret, at CSC’s kunder har tabt penge i forbindelse med, at systemerne periodevis har været lukket ned for at installere de nødvendige patches."

Altså de samme patches som de burde have installeret? Altså bare tidligere.
Det er klart, havde det ikke været for Anakata så kunne de jo fortsat have undgået den nedetid.

  • 10
  • 0
Palle Due Larsen

Hanlon's Razor:

Never attribute to malice what can adequately be explained by incompetence.

Der er ingen grund til at skyde dommerne i skoene, at de skulle være korrupte. Måske er de bare udenfor deres kompentence.
At CSC ikke er blevet tiltalt for deres uterlige omgang med vores personlige data, synes jeg derimod er ubegribeligt. Det viser, at det offentlige er alt for tæt bundet sammen med de få udbydere, der har de juridiske muskler til at byde på millionudbudene. Se Too big to succeed og Mogens Nørgårds censurede artikel.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere