Wall Street-hackerangreb mere omfattende end antaget

Illustration: Virrage Images/Bigstock
Ti finansielle institutioner er tilsyneladende omfattet af et angreb, som tilsyneladende trækker tråde til Ruslands top.

Mens verden fortsat spørger sig selv og hinanden om, hvem der i sommer hackede JP Morgen Chase, bliver der ved med at dukke nye oplysninger frem om sagen, hvor udefrakommende fik adgang til 76 millioner husholdningers og 7 millioner virksomheders private oplysninger.

Det skriver New York Times.

En anden bekymring er at omkring ni andre finansielle institutioner, flere end tidligere reporteret, har været infiltreret af den samme gruppe hackere.

Læs også: FBI efterforsker hackerangreb på Wall Street

Folk, der er briefet om situationen fortæller New York Times, at hackerne menes at operere fra Rusland, og ser ud til at have – i bedste fald - løse forbindelser til den russiske regering.

Bredden af angrebene og manglen på klarhed om, hvorvidt det var for at stjæle oplysninger eller for at demonstrere at de kunne bryde gennem et af de mest sikrede systemer, har efterladt efterretningsfolk og politikere mere bekymrede end de viser offentligt.

Nogle spekulerer i, om indbruddet skal sende et vink til Wall Street og USA omkring sårbarheden af deres digitale netværk hos en af verdens vigtigste bankinstitutioner.

»Det kunne være en gengældelse for sanktionerne,« siger en tjenestemand, som henviser til sanktionerne, som på det seneste er blevet lagt på Rusland.

Læs også: Wall Street-hacking berører mange millioner konti

»Men det kan være blandede motiver – at stjæle hvis de kan, eller at sælge den information, de kunne få,« siger han.

Hackerne var tilsyneladende i stand til at bevæge sig rundt i bankens computersystemer i flere uger, hvilket ifølge officials er et af de mest bekymrende aspekter af situationen.

Ifølge personerne, som er blevet briefet om situationen, har hackerne ikke skaffet sig adgang til de mest kritiske oplysninger, som værdier og kritiske personlige data, men de udtaler samtidig, at det kun var et spørgsmål om tid.

I midten af juli, da der blev spottet ualmindelig aktivitet i bankens netværk, og angrebene blev stoppet, nåede hackerne alligevel at stikke af med en fil, nemlig en, der indeholder en liste over hvilke programmer, som er installeret på standardcomputeren hos JP Morgan Chase, hvor de formentligt vil være i stand til at finde en ny sårbarhed eller bagdør.

En det vil blive et stort arbejde at sikre sig mod, da de alle skal skiftes ud.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere