W3C godkender DRM-kopisikring til webapplikationer trods modstand

10. juli 2017 kl. 11:461
EME-standarden er godkendt af W3C-styregruppen, men flere organisationer frygter, at standarden kan sætte urimelige begrænsninger for brugerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En ny standard til rettighedsstyring for indhold i webapplikationer er foreløbigt blevet godkendt af styregruppen i W3C, som står for webstandarderne. Men Encrypted Media Extensions eller EME har mødt modstand fra flere interesseorganisationer, skriver The Verge.

Standarden er beregnet til at gøre det nemmere for eksempelvis streaming-tjenester at indbygge rettighedsstyring til kopisikring for at forhindre misbrug af indholdet. Vel at mærke ved at udnytte EME indbygget i browseren frem for forskellige eksterne teknologier.

Men kopisikring og DRM (Digital Rights Management) har længe været et omstridt emne inden for digital distribution. Inden for spilbranchen har DRM været brugt til at forhindre piratkopiering, men det har også mindsket kundernes muligheder for at anvende produkterne frit.

Og det er netop, hvad organisationer som Free Software Foundation, der længe har været modstandere af alle former for DRM, frygter vil ske med EME.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Organisationen påpeger eksempelvis, at der i det vedtagne forslag ikke er indbygget nogen beskyttelse af brugerne mod, at DRM bruges til at spore brugerne eller på anden vis krænke deres privatliv.

Der har været eksempler på, at DRM-teknologi har udgjort en sikkerhedsrisiko. Det er dog også et argument for EME, fordi det lader indholdsleverandørerne benytte en teknologi, som opdateres og vedligeholdes af browserproducenterne snarere end tredjepartsleverandører.

DRM kan også sætte tekniske forhindringer i vejen for eksempelvis forskere, som vil bruge store mediesamlinger til forskningsprojekter, og det kan også gøre det umuligt eller ulovligt at lave tilpasninger, som gør indholdet tilgængeligt for personer med forskellige handikap.

Et eksempel på det sidste kan være, hvis man ikke blot vil have undertekster på video til personer med nedsat hørelse, men også tekstning med beskrivelser af billedsiden til personer med synshandikap. Hvis DRM-teknologien forhindrer sådanne tilpasninger eller gør dem ulovlige kan det altså betyde, at disse personer ikke kan anvende indholdet, medmindre udbyderen leverer understøttelse for deres handikap.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. juli 2017 kl. 17:38

Problemet er jo også, at det bliver umuligt at lave open source implementeringer. Så man er afhængig af at rettighedshavere f.eks. får lyst til at understøtte raspberry pi ...