Javascript-biblioteket Vue er ankommet i version 3. Ifølge udviklerne bag projektet er den nye udgave mindre, hurtigere og nemmere at vedligeholde.
En af de mest markante ændringer er et nyt api, der giver mulighed for på en funktionsbaseret måde at skrive komponenter. Faciliteten er inspireret af React Hooks.
Hooks er en måde at håndtere tilstand og andre faciliteter uden at skulle skrive en klasse.
Det giver udvikleren mulighed for at indkapsle logik i 'kompositionsfunktioner' og genbruge logikken på tværs af komponenter.
Udviklerne bag Vue tror, at denne ændring vil give mere fleksibilitet og føre til bedre struktureret kode.
Der er mere information om den nye udgave i form af et mini-kursus fra udviklerne.