Kl. 7.45 om morgenen 3. marts 2015 kørte jeg hjemmefra. 37 minutter senere ankom jeg til min arbejdsplads via tog og cykel. Jeg forlod arbejdet igen kl. 14.44 og cyklede 16 minutter til Frederiksberg. Senere samme aften var jeg 36 minutter i Ikea og på restaurant i Vanløse.
Det ved jeg helt nøjagtigt – ikke fordi jeg fører logbog over mit liv, men fordi Google gør det for mig og for millioner af andre danskere – og milliarder af mennesker på verdensplan.
Som standard sender en Android-telefon data om hvert skridt, vi tager, hver kilometer, vi cykler, kører i bil eller tog, og gemmer dem på en amerikansk server. Her har vi som brugere adgang til at se og slette den nøjagtige kortlægning af vores liv.
Googles data er langt mere omfattende end den logning, de danske teleselskaber er forpligtet til at foretage – både hvad angår nøjagtighed og den periode, oplysninger bliver gemt. En logning, der ellers har været genstand for voldsom debat på grund af frygt for vores privatliv.
»Det betyder ikke noget, hvis telelogningen bliver ophævet. Det, som betyder noget, er, hvor meget data myndighederne kan hive ud af Google og Facebook. Det er dér, guldet ligger,« siger Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening og privatlivsforkæmper.
Klaustrofobi hos NGO
I menneskerettighedsorganisationen Amnesty International får juridisk konsulent Claus Juul ‘en let klaustrofobisk følelse i brystet’ over overvågningen:
»Her er en langt større spiller på banen end vores parlament. De kæmpestore foretagender ved mere om, hvad jeg laver, og hvor jeg er, end politiet gør. Det er underligt blåøjet at tro, at det ikke er et problem,« siger han og tilføjer, at vi er langt videre, end George Orwell var i stand til at forestille sig, da han skrev bestselleren ‘1984’.
Teleselskabernes brancheforening, Telekommunikationsindustrien, finder det mærkværdigt, at de skal leve op til regler om, hvor længe de må opbevare data om kunderne, mens Google og andre internationale giganter går helt fri.
»Det undrer mig, at der er forpligtelser om logning, som retter sig mod ét sæt aktører – teleselskaberne – mens andre aktører ligger inde med langt mere detaljerede oplysninger om kunderne uden at være pålagt forpligtelser. Politiet kan i deres efterforskning indhente en masse oplysninger hos udbyderne på internettet, som ikke findes hos os,« siger direktør Jakob Willer.
Google er kun toppen af isbjerget
Google er endda kun toppen af isbjerget og er så flink at gøre tydeligt opmærksom på, hvilke data der indsamles. Samtlige apps, hvor brugerne af en Android-telefon giver adgang til telefonens placering, kan uden yderligere forhindringer sende data til en hvilken som helst server og i princippet gemme dem for evigt. Vel at mærke også når appen ikke er i brug.
»Ingen kan gennemskue, hvad man siger ja til, når man downloader en app,« fastslår lektor Rene Rydhof Hansen fra Aalborg Universitets Institut for Datalogi.
Han er særligt kritisk over for mængden af data om mobiltelefonbrugere, som lagres uden debat:
»Jeg frygter, at vi er forbi point of no return, hvor der findes så meget data om så mange mennesker i verden, at vi ikke kan sige, at privatliv er en menneskeret.«
»Vi skal være bange for NSA. Men vi skal være mere bange for Google, Apple og alle de virkelig store datasiloer, som findes. De er langt mindre reguleret end NSA på en god dag,« siger it-lektoren.
Google afviser at stille op til interview, men svarer gennem sit danske pr-firma i en mail, at funktionen ‘placeringshistorik’ ikke som standard er slået til. Det stemmer dog ikke overens med Ingeniørens test, som IT-Politisk Forening efterfølgende har bekræftet.
'Uacceptabel standardindstilling'
Brugeren kan dog selv slå datalagringen fra, men de færreste kan gennemskue konsekvenserne af at beholde standardindstillingerne, understreger både Rene Rydhof Hansen og IT-Politisk Forening.
»Det er fuldstændig uacceptabelt, at lagringen er slået til som standard. Folk skal kunne sige ja, men det skal være klart, hvad de siger ja til,« siger formand Jesper Lund.
Så godt som alle voksne danskere har en smartphone, og ifølge analysefirmaet IDC kører 53 pct. af dem Google-styresystemet Android. På verdensplan er det 83 pct.
Denne artikel stammer fra den trykte udgave af Ingeniøren, fredag.
