Vodafone afslører omfanget af aflytning

Vodafone har i en rapport beskrevet, hvordan de i flere lande skal overlevere data til efterretningstjenesterne - endda uden dommerkendelser.

Verdens næststørste mobilteleselskab - efter China Mobile Inc., Vodafone, afslører i en rapport, at statslige agenturer i mange lande har direkte adgang til den globale operatørs netværk i de lande, de opererer, hvilket giver staterne mulighed for at lytte til samtaler, med få eller ingen formelle efterspørgselsprocedurer. Det skriver Wall Street Journal.

Afsløringen er sket i en rapport, som blev offentliggjort fredag, og den er en af de mest omfattende undersøgelser indtil videre, angående statslig adgang til telefonsamtaler og data, som bevæger sig gennem de globale telenetværk.

Rapporten giver nye detaljer om hundredtusindvis af forespørgsler på aflytninger og brugerdata på Vodafones globale net, og den viser i generelle termer de procedurer, som staterne bruger når de forespørger information.

Efterretningstjenester har direkte adgang til netværket

Vodafones overblik dækker 29 lande. Og deres rapport er med til at tegne et mere komplet billede af, hvordan telefonselskaber samarbejder med efterretningstjenester jorden rundt.

Flere selskaber, inkluderende de amerikanske AT&T Inc. og Verizon Communications Inc. har de seneste måneder, sammen med en række amerikanske teknologivirksomheder afsløret information om efterretningseftersørgsler, for at få begrænset konsekvenserne af Edward Snowdens NSA-afsløringer.

Det Londonbaserede Vodafone fortæller i rapporten, at regeringerne i seks lande har direkte adgang til netværket, så samtaler kan aflyttes og optages af statslige enheder. De fortæller, at nogle stater også har kapacitet til at spore, hvor en mobilbruger befinder sig, og i nogle tilfælde behøver regeringen ikke forespørge data, for at få adgang til den, de kan i stedet tage den direkte fra Vodefones infrastruktur. Vodafone vil ikke afsløre landene af frygt for sanktioner.

Stater skal øge gennemsigtigheden

Rapporten kan ifølge Wall Street Journal fungere som en modvægt til de europæiske regeringers beskyldninger om, at teleselskaberne er for villige til at samarbejde med den amerikanske regering. Beskyldninger som fulgte i kølvandet på Snowdens afsløringer.

Bilag i rapporten viser de enkelte landes lovgivninger. Blandt andet en, som blev vedtaget i Frankrig sidste år, som giver regeringens efterforskere liv til at få et bredt udvalg af brugeroplysninger fra teleselskaber uden en dommerkendelse.

»I vores perspektiv, er det staterne - ikke kommunikationsoperatører - som er nødt til at øge gennemsigtigheden«, skriver Vodafone i rapporten

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere