VMwares nye app: Sådan kører du Windows på din iPad

11. marts 2011 kl. 14:1310
Kør din Windows-desktop virtuelt med ny, gratis iPad-applikation fra VMware.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det amerikanske virtualiseringsfirma VMware er klar med en ny applikation, View Client for iPad, som giver dig mulighed for at køre en virtuel Windows-desktop på din iPad.

Dermed bliver det i praksis muligt at bruge iPad'en til både almindelig net-surfing i sofaen og som arbejdscomputer med virtualiseret adgang til Windows-miljøet på arbejdspladsen.

For at understøtte især det sidste har VMware sørget for support af Bluetooth-tastaturer eller dok-tilsluttede tastaturer, hvis det bliver for anstrengende at bruge iPad'ens indbyggede software-tastatur til det daglige arbejde.

Understøtter iPad-gestures

Samtidig understøtter View Client flere af de 'gestures', som iPad-ejere kender i forvejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Også iPad'ens VGA-connector er understøttet, så View-desktoppen kan blæses op i stort format med en projektor.

View Client er integreret med VMware View 4.6 og er fuldt understøttet over både 3G og wifi.

View Client for iPad kan hentes gratis fra Apples App Store, og applikationen vil løbende blive udvidet og forbedret, oplyser VMware.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. marts 2011 kl. 15:49

Tør man gætte på at den ikke for lov at komme på app store :-)