VMware ændrer licensbetingelser efter kritik

VMware har tilpasset licensbetingelserne for vSphere 5, efter at brugerne har brokket sig

VMware vil nu basere antallet af licenser, en virksomhed har brug for, på hvor meget virtuel RAM, der bruges. Tidligere har antallet af licenser været baseret på antallet af CPU’er. Skiftet kommer sammen med udgivelsen af vSphere 5, der introducerede fordoblinger og tredoblinger af licenspriser i forhold til vSphere 4.

En af de nye ændringer i firmaets licensaftaler er en stigning i mængden af virtuel RAM (VRAM), der er tilladt per licens. Det betyder, at firmaer nu kan have mere RAM per CPU end de tidligere grænser i licenserne. Grænserne for VRAM i vSphere 5 lå tidligere på henholdsvis 24, 24, 24, 32 og 48 gigabyte til 32, 32, 32, 64 og 96 gigabyte, for vSphere Essentials, Essentials Plus, Standard, Enterprise og Enterprise+.

Problemet med den licensaftale, der fulgte med lanceringen af vSphere 5 var, at man i mange tilfælde havde brug for flere licenser end tidligere. Hver eneste CPU-baseret licens kom med en fastsat mængde VRAM. Der var således behov for flere licenser, hvis en konfiguration havde allokeret mere VRAM, end tilladt ifølge licensreglerne.

De nye licensregler beregner mængden af VRAM, man skal betale for i sin konfiguration, ud fra et 12 måneders gennemsnit. På den måde vil det ikke nødvendigvis øge omkostningerne, hvis man i en periode har en stigning i forbruget, som man eksempelvis oplever ved en migrering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thomas Hagedorn

Ja i gennemsnit er VMware vel blevet omkring 10 % "dyrere" iflg de konkrete beregningseksempler jeg har lavet indtil nu, men der følger jo også nye funktioner med i vSphere 5, og hvad de nye funktioner konkret er værd for dig er selvfølgelig altid til diskussion.
Men bare at sige det er blevet dyrere er jo heller ikke helt fair.. Det kommer jo an på .. ;-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere