Vista-flop: Nåede kun ud på hver femte pc

Mens Windows 7 går frem, så går det nu tilbage i markedsandele for Windows Vista, som dermed kan have toppet med en markedsandel på blot hver femte Windows-pc.

Microsofts nyeste version af styresytemet Windows, Windows 7, har nu opnået en markedsandel på 1,5 procent, selvom det kun er tilgængeligt i en testversion og til virksomheder.

Til gengæld ser det ud til at gå tilbage for forgængeren Windows Vista. Det skriver amerikanske Computerworld på baggrund af statistik indsamlet fra websteder af Net Applications.

I løbet af september er Windows Vistas markedsandel ifølge Net Applications faldet 0,2 procentpoint.

Med den officielle lancering af Windows 7 den 22. oktober ser det dermed ud til, at Windows Vista har toppet med en markedsandel på blot 19 procent af alle pc'er i Net Applications statistik. Til sammenligning havde Windows XP i september stadig en markedsandel på 71,5 procent.

Det vel at mærke på trods af, at Windows XP har tabt markedsandele de sidste 23 måneder i træk.

Windows Vista har især fået en kold skulder af virksomheder og i den offentlige sektor, men også mange private har været skeptiske over for styresystemet. Det skyldes blandt andet, at da Windows Vista udkom, manglede der drivere til meget hardware, og den nye sikkerhedsmodel i styresystemet gav problemer med ældre applikationer.

Samtidig stillede Windows Vista forholdsvis høje hardwarekrav for at kunne køre udgaver med den nye grafiske brugergrænseflade. Af samme grund har Microsoft med Windows 7 fokuseret på selskabets hidtil største betatestfase for at få identificeret og løst problemer med manglende drivere og inkompatible applikationer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (55)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan E. Sørensen

Problemet med Vista er, at virksomhederne og brugerne ikke opfatter nogen forbedring i forhold til XP; tværtimod skal brugerne lære en ny grænseflade at kende.

Jeg fraråder mine kunder at skifte til Vista, da der heller ikke for virksomheden er større fordele ved det.

Ulemperne:
> Omskoling af brugere = Omkostning
> Mange drivere supporteres stadig ikke = Merbesvær for IT afdelingen, nedetid osv. = Omkostninger
> Det er et tungt og især grafiktungt system, der ofte vil kræve opgradering af hardware = Omkostninger

Fordelene:
> Bedre til billedbehandling (som de færreste virksomheder har brug for)
> Samme brugerinterface som Office 2007 (som brugerne hader)
> ... Er der flere fordele, som brugerne/virksomhederne virkelig mærker? Jeg har ikke hørt om dem.....

MVH
Jan - der har en pc med Vista på grund af kompatibilitetsproblemer med MS Wordfiler

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Jeg er ikke enig med artiklen...

I en tid med finanskriser og gratis operativsystemer, sidder Microsoft stadigvæk på over 90 % af markedet - og det til trods for at Vista ikke har klaret sig specielt godt.

Apple har ikke engang 5 % af markedet, og hvad med Linux, som blev regnet som "fremtiden" få år tilbage... - Microsoft serverede med Vista mulighederne på et sølvfad til konkurrenterne - men igenting er sket.

Vista har ikke været en succes for Microsoft, men konkurrenterne har floppet....

Og samtidig har Microsoft med Windows 7 igen et godt styresystem...

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Jan E. --> Har du ikke sikkerhed med inde i dine overvejelser, når du rådgiver dine kunder. Vista er en klar forbedring i forhold til XP, når det kommer til sikkerhed. Det er jo noget som virksomheder bør overveje meget seriøst.

At man så nu med fordel kan vente til Windows 7 er en anden diskussion.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Apple har ikke engang 5 % af markedet

Jo Apple har ca. 10% af markedet, og det vokser voldsomt.

Linux har stadig en lille del af markedet, men væksten er eksponentiel.

Og med fremkomsten af ARM baserede netbooks inden for det næste år så vil der ske meget på Linux fronten, ligesom mobile enheder også vinder terræn.

Jeg ville i hvert fald ikke føle mig for sikker hvis jeg var MS, og det ses jo også af den skingre tone MS antager, f.eks. i forbindelse med kontorpakker.

  • 0
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Apple har ikke engang 5 % af markedet, og hvad med Linux, som blev regnet som "fremtiden" få år tilbage... - Microsoft serverede med Vista mulighederne på et sølvfad til konkurrenterne - men igenting er sket.

Nu er der lige den detalje, at der ikke er nogen der ved hvad den rigtige markedspenetrering er, for stort set alle maskiner der kører noget andet end Windows figurerer også som et salg i Microsofts statistikker, på grund af den konkurrenceforvridende og uretfærdige Microsoftskat.

Poul-Henning

  • 0
  • 0
Jesper Kildebogaard

Nu er der lige den detalje, at der ikke er nogen der ved hvad den rigtige markedspenetrering er, for stort set alle maskiner der kører noget andet end Windows figurerer også som et salg i Microsofts statistikker, på grund af den konkurrenceforvridende og uretfærdige Microsoftskat.

Man kan se statistik for trafikken på danske netmedier hos FDIM. Her delt op efter styresystem:

http://fdim.dk/?pageid=90

Vista: 35 %
Mac: 5 %
Linux: 0,4 %

vh.

Jesper
Version2

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Christian Nobel --> I den undersøgelse som der henvises til i denne artikel har Apple 5 % markedsandel, mens Microsoft har 92,8 %.

Hvor har du dine tal ?

Poul Henning -->
Det her har jo intet med salgsstatistik og gøre. Det er indsamlet på baggrund af statistik fra websteder, som nok er den mest præcise bruger-statistik os dødelige kan få indsigt i.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Jo Apple har ca. 10% af markedet, og det vokser voldsomt.

Det er et tal, der kun gælder, hvis man ser på det amerikanske hjemmemarked. Globalt set er Apples markedsandel omkring fem procent og har ligget der stabilt længe. Selvom Apple sælger flere maskiner i USA, så modvirkes det i den globale statistik af salget af pc'er på nye markeder som Kina, hvor Apple stort set ikke findes.

Af samme grund vokser antallet af Linux-installationer på desktoppen også kraftigt, men markedsandelen ligger stadig på omkring én procent, fordi hele markedet vokser.

I sidste ende er det derfor stadig Microsoft, som trækker det længste strå på desktoppen, selvom både Linux og Apple oplever vækst.

  • 0
  • 0
Søren Olesen

@Kenneth J:
Du forholder dig ikke til artiklens argument. At MS ikke er blevet vippet af operativpinden, er ikke det samme som, at Vista ikke er et flop. Du skriver selv, at "Microsoft serverede med Vista mulighederne på et sølvfad til konkurrenterne". Hvis det ikke er et flop, så ved jeg ikke hvad er.

At konkurrenterne så ikke har formået at vippe MS af pinden er en anden diskussion. Husk i den diskussion ikke alene at analysere på OS-andelen, men også på væksten i udbredelsen. Hvis du analyserer på sidstnævnte, tror jeg, du vil komme frem til, at konkurrenterne har alt andet end floppet.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

an E. --> Har du ikke sikkerhed med inde i dine overvejelser, når du rådgiver dine kunder. Vista er en klar forbedring i forhold til XP, når det kommer til sikkerhed. Det er jo noget som virksomheder bør overveje meget seriøst

En væsentlig del af sikkerheden bygger på at man skal svare på spørgsmål hele tiden. Ikke edb-folk har ikke en chance for at forstå mange af de spørgsmål, de tør næsten ingen ting til sidst, så jeg har slået det fra hos min kone og håber så at viruschecket tager det værste. Hvis du er edb-mand så har du ikke behov for alle de spørgsmål, det må formodes at du ved hvad du gør, evt. benytter specialprogrammer som spy-the-spy som almindelige brugere ikke har glæde af. Fornuftigt anvendt var XP en væsentlig behageligere oplevelse.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Kim M. --> Det er ganske let at uddanne brugere i at når de klikker på noget, og skærmen pludselig bliver mørkere, og der kommer en boks midt på skærmen, så er de ved at foretage ændringer i systemet, og det kan være en sikkerhedsrisiko. Ved man ikke hvad man laver, bør man altså stoppe.

Enig i at det ikke gør oplevelsen af at bruge computeren mere behagelig, men omvendt gør låsen på en dør det heller ikke mere behageligt at bruge døren, men sikkerheden bliver væsentlig bedre.

Søren O. --> For mig er et flop, når du går en tur i Bilka, og ser at der kun er Vista på 50 % af computerne - og det er jo langtfra tilfældet. Til trods for at Vista ikke er noget godt operativsystem, findes det på stort set alle computere der sælges.

Min pointe med sølvfadet er at Microsoft nok ikke giver konkurrenterne en så stor chance igen.
Og nej, væksten er ikke imponerende blandt Microsofts konkurrenter.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Kim M. --> Det er ganske let at uddanne brugere i at når de klikker på noget, og skærmen pludselig bliver mørkere, og der kommer en boks midt på skærmen, så er de ved at foretage ændringer i systemet, og det kan være en sikkerhedsrisiko. Ved man ikke hvad man laver, bør man altså stoppe.

MS har igennem de sidste 25 år lært deres brugere (med ekstrem stor held) at klikke [OK], [Accepter], [Godkend] og [Ja] til enhver boks som popper op... så det er en rigtig god plan.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Så det er altså Microsofts fejl at folk ikke læser de advarsler de får ?

Problemet ligger i at folk altid giver sig selv Administrator rettigheder, fordi man mener det er for besværligt at skulle logge over på en anden bruger, for at installere et program. Men det er jo en kæmpe sikkerhedsrisiko, som almindelige brugere ikke kan overskue.

Men eftersom folk er så gode til at kritisere, syntes jeg da helt klart vi skal høre alle de gode løsninger man har på problemet. Bare kom med dem...

I det mindste går Microsoft ikke som Apple, som får deres brugere til at tro at de er beskyttet at det magiske "æble-gen", og derfor ikke behøver Antivirus programmer og den slags...

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Det er ganske let at uddanne brugere i at når de klikker på noget, og skærmen pludselig bliver mørkere, og der kommer en boks midt på skærmen, så er de ved at foretage ændringer i systemet, og det kan være en sikkerhedsrisiko. Ved man ikke hvad man laver, bør man altså stoppe.

Ja det er skam ganske let, når man så har lært nogen at bære sig sådan ad skal man bare lige være klar på at komme over 5 gange om dagen for at vurdere om man nu skal klikke ja eller nej.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Så det er altså Microsofts fejl at folk ikke læser de advarsler de får ?

Det er microsofts fejl at folk ikke forstår de advarsler de får. De skal installere et program og får at vide at deres computer kan gå i stykker hvis de installerer det. Hvad skal de gøre, de tror de risikerer at deres 5000 krs computer eksploderer.

Problemet ligger i at folk altid giver sig selv Administrator rettigheder, fordi man mener det er for besværligt at skulle logge over på en anden bruger, for at installere et program. Men det er jo en kæmpe sikkerhedsrisiko, som almindelige brugere ikke kan overskue.

De brugere du snakker om aner ikke hvad administrator rettigheder er, de bruger maskinen som den er præinstalleret til og får så fem popup'er med uforståelige spørgsmål, som de ikke har den mindste chance for at forstå, når de skal installere.

Det er simpelthen et designproblem, som bør gøres bedre. Hvis det var lige så svært at bruge en vandkoger, ville forbrugerstyrelsen gribe ind. Sikkerheden er rimelig stor i sådan et apparat, jeg tror der er tre termostater til at sikre at det ikke går galt og det uden brugeren aner noget om dem.

En designløsning var at der var én spørgeboks, der sagde at vedkommende var ved at installere og om vedkommende ønskede at fortsætte, og der derefter ikke kom yderligere spørgsmål, som fx. to spørgsmål i træk om man ønskede at køre programmet eller om man ville skifte til administrator mode, som de ikke ved hvad er.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

@Kenneth J

Det er ganske let at uddanne brugere i at når de klikker på noget, og skærmen pludselig bliver mørkere, og der kommer en boks midt på skærmen, så er de ved at foretage ændringer i systemet, og det kan være en sikkerhedsrisiko. Ved man ikke hvad man laver, bør man altså stoppe.

Elisabeth Christensen har lige købt sin computer i Bilka og er ved at installere den sofware hun købte ved siden af. Hun har ingen erfaring med computere overhovedet. Hvad skal hun gøre når hun får den sorte skærm? Hyre en konsulent?
Det kunne være smart med et design der både gør det enklere for private som for firmaer.
For firmaer er der ingen problemer, hvis brugerne ikke selv må installere skal det bare spærres af, men for private brugere skal der bedre design til, lige som i de firmaer hvor brugerne har større indflydelse på hvad der ligger på deres maskiner.

  • 0
  • 0
Michael Degn

@Kenneth

De seneste 2 maskiner som jeg har købt, har begge været præinstalleret med Vista, som jeg hverken kunne fravælge eller få refunderet. I begge tilfælde blev skramlet fjernet og erstattet af Linux. Uanset dette, så tæller de stadig i MS statistikken. Men det er sgu da et flop alligevel, da jeg jo bruger et andet system.

Du overser fuldstændig det faktum, at man får Vista eller noget andet skrammel proppet ned i halsen ved køb af ny bærbar. Hvordan tror du det ville se ud hvis brugeren aktiv skulle vælge MS og betale licens? Nej du, til trods for deres monopol er MS gået ned ad bakke, og det vil formentlig fortsætte.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Kim --> Helt ærligt. Du vil ha' en styresystem som passer til den avancerede bruger, samtidig med at folk der aldrig har set en computer. Det er jo umuligt.

Det svarer til at folk uden kørekort, skulle kunne sætte sig ind i den mest avancerede Mercedes S-klasse, og køre.

Du forventer simplelthen at en nybegynder skal kunne forstå alle begreber i en computer, uden at kigge i en hjælp-fil - det er jo latterligt.

Så ja, Elisabeth Christensen skal hyre en konsulent.

Hvis man aldrig har brugt en computer før, må man få hjælp, af en konsulent, en ven, hvad ved jeg, så enkelt er det.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Michael --> Hvordan kan det tællle i MS statistikken, når vi snakker om besøg på websider, forklart mig det, for det kan jeg faktisk ikke helt fatte.

Jeg er helt med på at nogle folk vælger at skifte deres operativsystem ud, og at man faktisk kan få Linux gratis. Men når man snakker om besøgende på hjemmesider, så har folk gjort valget.
Men når det kun er 1 % af alle brugere som har valgt Linux, kan man ikke betegne Vista som et flop, uanset om du personligt har gjort det to gange.

Og havde Vista virkeligt været et flop, så havde man erstattet Vista med noget andet på de bærbare computere, der er flere producenter der har forsøgt, men uden succes...

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

@Kenneth J

Helt ærligt. Du vil ha' en styresystem som passer til den avancerede bruger, samtidig med at folk der aldrig har set en computer. Det er jo umuligt.

'Helt ærligt' Kenneth, hvis Microsoft sælger til almindelige brugere så skal de også lave noget de kan bruge. Umiddelbart er der få edb kyndige i forhold til edb ukyndige. Bare fordi du kan bruge Word er ikke endbetydende med at du forstår filstrukturen.

Umiddelbart så ser jeg det ikke som umuligt. Jeg ønsker selv et operativsystem der på overfladen gør det så let og ubesværet som muligt at udføre de opgaver jeg skal lave. Derudover så ønsker jeg adgang til et kommandolag nedenunder som almindelige brugere ikke har behov for, men som jeg kan benytte til fx automatisering og lignende. Det kan sagtens koexsistere.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Kim --> Du hiver et eksempel frem om en kvinde, der aldrig har set en computer før.

En almindelig bruger, som har erfaring med at anvende en computer, bør kunne anvende Windows (Vista, XP eller 7). Og tager man sig tid, de første gange man støder på advarsler, til at kigge i hjælp, og rent faktisk læse hvad advarslerne betyder, kan man også klare sig udmærket.

Jeg vil stadigvæk mene det at lave et operativsystem, som passer på alle, er umuligt.

"Umiddelbart så ser jeg det ikke som umuligt. Jeg ønsker selv et operativsystem der på overfladen gør det så let og ubesværet som muligt at udføre de opgaver jeg skal lave. Derudover så ønsker jeg adgang til et kommandolag nedenunder som almindelige brugere ikke har behov for, men som jeg kan benytte til fx automatisering og lignende. Det kan sagtens koexsistere."

Det er vel mere eller mindre Windows 7 du nævner der. Men det er altså langt fra dig til dit eksempel.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Det er forkert at kalde Vista et flop, det følger bare Microsoft almindelige cyklus, hver anden version er simpelthen fejlbehæftet, hvor der har været brugt uforholdsmæssigt store ressourcer.

Det er i virkeligheden en almindelig udviklingscyklus, der kun er ekstrem på grund af systemets størrelse og kompleksitet. Du laver et produkt som er rigtigt godt og det sælger fint. Alle programmørerne stiger i graderne eller flytter til andre virksomheder. Næste version kommer i hænderne på nogle grønskollinger, men når de efter megen blod sved og tårer får produktet udsendt, så har de fået hår på brystet. Produktet er simpelthen et misfoster, så der er ingen forfremmelser og store egoer, så alle bliver til næste version og den bliver meget bedre, for nu ved de hvad de har med at gøre, og så kommer forfremmelserne igen...

  • 0
  • 0
Morten Winther

Vi bliver flere og flere ...

An estimated 12 percent of all U.S. homes have an Apple computer, though nearly all Mac owners also have a Windows PC in their home, a new study shows.

The NPD Group's 2009 Household Penetration Study found that Mac home marketshare has crossed the double digit threshold, up from 9 percent in 2008. However, most Macs live in a "mixed system environment," the study said, with 85 percent of Mac homes having a Windows machine as well.

http://www.appleinsider.com/articles/09/10/05/apple_takes_double_digit_h...

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Jeg vil stadigvæk mene det at lave et operativsystem, som passer på alle, er umuligt.

Det er egentlig slet ikke problemet, problemet er at hvis MS har almindelige mennesker som kundegruppe så skal de også behandle dem ordentligt, her dur ingen nørdet undskyldning for dårlige brugerinterfaces.

Det er vel mere eller mindre Windows 7 du nævner der. Men det er altså langt fra dig til dit eksempel.

Lagene under det almindelige brugerinterface er sådan set fine nok, MS har lavet mindst tre scriptsprog plus alle de frie muligheder, problemet ligger i den visuelle grænseflade.

Den almindelige bruger har simpelthen ikke en chance hvis de ikke kender nogen, der er grænser for den hjælp du kan få hos Bilka og lignende.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Definér almindelige mennesker.

Børn lærer at anvende computere i skolen. De ville kunne anvende Windows Vista eller 7 uden problemer.

De mennersker som Microsoft sigter på er almindelige mennesker, som har en eller anden baggrund, som gør det muligt at finde rundt i Windows' brugergrænseflade.

Du kan ikke lade Microsoft uddanne hele verdens befolkning i hvordan man anvender en computer. Man kan faktisk tilmelde sig et kursus på aftenskolen, hvor man lærer at bruge en computer. Ligesom du heller ikke lader VW eller Ford lære folk hvordan man kører bil.

  • 0
  • 0
Axel Hammerschmidt

Jeg er enig med Kenneth Jacobsen.

Jeg ledte fornylig efter en netbook med Linux - alt andet end med et MS OS. Selv hos Linux Shoppen kan jeg ikke finde en netbog med Linux som OS. Deres netbøger var alle sammen med MS OS. De eneste bærbare uden OS jeg fandt var nogle Abooks med 15" skærme. Og selv Abooks egen netbog kommer med et MS OS :-(

Ta' jer sammen!

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Men når det kun er 1 % af alle brugere som har valgt Linux, kan man ikke betegne Vista som et flop, uanset om du personligt har gjort det to gange.

Hvad har det med Linux at gøre, at Vista er et flop?

Du ved forhåbentlig at når man har den éne Windows, er man tilbøjelig til at købe den næste, nærmest pr refleks.

Det har bare ikke kunnet lade sig gøre at skubbe Vista ud til de hungrende masser - mest fordi de hungrende masser ikke så Vista som en godte, men som et brækmiddel.

Stadig ikke overbevist?

Computerworld.com summerer det fint op i denne genemgang:
http://www.computerworld.com/s/article/9138158/Windows_Vista_less_good_M...
"Windows Vista 'less good,' Microsoft exec admits" (OK, med den overskrift er der jo lagt i kakkelovnen til en Windows-fanboys-hyggeaften med en hel pakke tudekiks, men ta´ og læs den alligevel)

Hvis man allerede er tilstede på 85% af PC'erne i verden, skal man godt nok kvaje sig gevaldigt for at få eksisterende brugere til at fravælge næste version, der er "New and improved"!

Så jo, fra ethvert forretningsmæssigt perspektiv er Vista et flop - mildest talt.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Du ved forhåbentlig at når man har den éne Windows, er man tilbøjelig til at købe den næste, nærmest pr refleks.

Så længe konkurrenterne ikke kan komme med noget som Windows ikke kan, eller gør det meget bedre end Windows, så vil det jo være sådan.

Men skulle Vista være et forretningsmæssigt flop, så skulle det ikke være installeret på så mange computere.

At operativsystemet ikke har levet op til brugernes forventninger, er en anden sag.
Men om Vista skulle være et flop, skulle mindst 15 % af brugerne vælge noget andet, men det gør de jo ikke. Derfor mener jeg at det er konkurrenterne der har floppet.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Axel Hammerschmidt:

Selv hos Linux Shoppen kan jeg ikke finde en netbog med Linux som OS.

http://www1.euro.dell.com/content/products/productdetails.aspx/laptop-la...

Du har slet ikke prøvet for alvor, har du vel Axel?

Desuden tror jeg meldingen om ARM-netbooks´enes snarlige komme, måske har fået butikkerne til at frygte at de brænder inde med x86 baserede Linux-modeller - derfor har de solgt ud og ikke genbestilt:
http://www1.euro.dell.com/content/products/productdetails.aspx/laptop-la...

  • 0
  • 0
Michael Degn

Men om Vista skulle være et flop, skulle mindst 15 % af brugerne vælge noget andet, men det gør de jo ikke. Derfor mener jeg at det er konkurrenterne der har floppet.

Nu er det jo sådan, at de fleste brugere ikke har den tekniske forudsætning for at skifte OS. F.eks. er det efterhånden lykkedes mig at få en stor del af min omgangskreds til at køre Linux, men ingen af dem kunne selv klare opgaven. Sådan vil det være rigtig mange steder.

Det kan godt være at der ikke er 15 % som har droppet Vista, men fakta er at der er millioner på verdensplan (alene på de danske Linux fora er der tilkommet omkring 5-6000 nye brugere), så selvom du ikke bryder dig om det, så har Vista floppet fælt for disse brugere.

  • 0
  • 0
Kim Michelsen

Definér almindelige mennesker.

Almindelige mennesker er folk som ikke har nogen form for uddannelse i it, eller som kun har uddannelse svarende til VUC kurser. De har ikke en chance for at forstå de kryptiske meddelelser omkring installeringer eller rettighedsgivning.

Børn lærer at anvende computere i skolen. De ville kunne anvende Windows Vista eller 7 uden problemer.

Det gælder ikke alle børnene og for en dels vedkommende går der nogle år.

De mennersker som Microsoft sigter på er almindelige mennesker, som har en eller anden baggrund, som gør det muligt at finde rundt i Windows' brugergrænseflade.

Du er en skæg en, det er imponerende så godt du er inde i MSs marketingsstrategi, men du må hellere lade være med at sige det til deres kunder, så kunne det jo være de lod være med at købe computerne og det ville microsoft være meget kede af. Er du påståelig fordi du er bange for at tabe en diskussion?
Det er i virkeligheden ikke noget stort problem at lave et væsentlig mere brugervenligt sikkerhedsinterface, så hvorfor lave alle disse undvigemanøvrer?

Du kan ikke lade Microsoft uddanne hele verdens befolkning i hvordan man anvender en computer. Man kan faktisk tilmelde sig et kursus på aftenskolen, hvor man lærer at bruge en computer. Ligesom du heller ikke lader VW eller Ford lære folk hvordan man kører bil.

Jeg beder ikke om at MS underviser folk, jeg forventer de laver et intuitivt sikkerhedsinterface som alle deres kunder kan benytte uden specialundervisning. Aftenskolekurser eller VUC kurser er ikke gode nok, min erfaring er at det er de færreste som forstår noget så simpelt som et filsystem, de lærer aldrig at forstå hvorfor en billedfil både kan 'være' i Word og Picasa.

Hvorfor har du så meget imod at MS skal lave et intuitivt simpelt sikkerhedssystem?

Som proffessionel bruger er jeg umådelig træt af det interface og har slået så meget fra jeg har mulighed for.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Men om Vista skulle være et flop, skulle mindst 15 % af brugerne vælge noget andet, men det gør de jo ikke. Derfor mener jeg at det er konkurrenterne der har floppet.

Vistas største konkurrent er Windows XP. Så vidt jeg husker har XP sneget sig op over de 15% du skriver om, så ifølge dig selv er Vista et flop.

MS har sågar været nødt til at forlænge livet på XP flere gange - XP er fra år 2001 - for at holde konkurrenter fra døren, noget de åbenbart ikke havde tillid til at Vista kunne.

MS har brændt millioner af bl.a. på reklamekampagner med Jerry Seinfeldt.

MS har fået dom i USA og bøder i EU for misbrug af markedsdominans.

MS har en kæmpefordel i og med de har præsens ude på 85% af alle desktopcomputere - folk kender det, og har en masse applikationer som de gerne fortsat vil benytte.

Imens alt dette er sket, er markedsandelene for både Mac og Linux vokset.

Tror du det er for hyggens skyld at MS indgår partnerskaber med Linux-firmaer som Novell? At det er fordi de er søde at de begynder at udgive open source? At det er pga. de ryger crack at de kalder Vista for "ikke så godt"? At det kun er i anledningen af Halloween de forsøger at skræmme med påstande om MS-patenter i Linux-kernen?

MS har forlængst set hvilken vej vinden blæser, og malker desperat deres cashcows og trækker faldet i markedsandele i langdrag så længe som muligt.

Har du slet ikke læst nyheder på internet de sidste 5 år? Eller har du bare ikke forstået det du har læst?

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Det kan godt være at der ikke er 15 % som har droppet Vista, men fakta er at der er millioner på verdensplan (alene på de danske Linux fora er der tilkommet omkring 5-6000 nye brugere), så selvom du ikke bryder dig om det, så har Vista floppet fælt for disse brugere.

Jeg syntes heller ikke at Vista er et super godt operativsystem, og har udmærket forståelse for folk der vælger et alternativ.

Det eneste jeg siger er at det er forkert at kalde et operativsystem for et flop, når det findes på mere end 90 % af computerne som bliver solgt, og derr er forholdsvis få der skifter det ud. Specielt når man i dag har så mange gratis alternativer.

At folk ikke har den tekniske kompetence til at skifte til Linux, er bare en forstærkning af mit argument, at konkurrenterne har floppet, i og med at de ikke har kunnet tilbyde et alternativ til Windows Vista brugere, som var nemt at anvende og skifte til.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Vistas største konkurrent er Windows XP. Så vidt jeg husker har XP sneget sig op over de 15% du skriver om, så ifølge dig selv er Vista et flop.

MS har sågar været nødt til at forlænge livet på XP flere gange - XP er fra år 2001 - for at holde konkurrenter fra døren, noget de åbenbart ikke havde tillid til at Vista kunne.

XP lever på Netbooks, som Vista aldrig har været designet for. Men hvis XP endelig skulle kunne slå alternativerne, mener jeg stadigvæk at mit oprindelige argument holder, konkurrenterne har floppet...

MS har brændt millioner af bl.a. på reklamekampagner med Jerry Seinfeldt.

Og Apple har brændt millioner af på at fortælle hvor dårligt Windows er. Ethvert kommercielt firma, med en pengepung som Microsofts, ville svare igen på tiltale. Ville du ikke det ?

MS har fået dom i USA og bøder i EU for misbrug af markedsdominans.

Er det misbrug af markedsdominans at inkludere funktioner i sit operativsystem. Samme funktioner findes i MacOS X, men eftersom de ikke har samme markedsandel, er det helt fint.

Imens alt dette er sket, er markedsandelene for både Mac og Linux vokset.

At Microsoft kan beholde en markedsandel på 93 % med Vista og et operativsystem fra 2001 (XP), siger da vist mest om konkurrenters flop.

Har du slet ikke læst nyheder på internet de sidste 5 år? Eller har du bare ikke forstået det du har læst?

Du behøver vel ikke blive personlig. Jeg har argumenteret for det jeg mener, og i øvrigt har jeg ikke set nogle gode modargumenter fra dig.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

og så for 120938109238019238019283091283 gang

microsoft blev dømt fordi de brød loven.... ikke fordi de er store eller lugter lidt af fisk. DE BLEV KENDT SKYLDIGE FORDI DE OPFØRTE SIG I STRID MED KONKURANCELOVEN !

ERGO er de forbrydere og når forbrydere bliver fanget bliver de dømt og straffet.

Apple som der er nogle der mener opføre sig i strid med nogle personlige moralske og foretningsetiske rettelinjer har åbentbart formået at holde sig INDENFOR konkurencelovens rammer og der derfor IKKE blevet dømt.

Så du kan være uenig med den måde Apple driver forretning på på et personligt plan, men hvis du mener at de bryder konkuranceloven så burde du stile et brev til statsanklageren hvor du detaljere hvorledes de forbryder sig mod dansk lov eller eventuelt holde op med at bræge om at Apple er et monopol.

De regler vi gennem de lovgivende institutioner blever enige om er gode nok til at blive lov er det som den dømmende statsmagt vurdere sager efter.

Dette kaldes et retssamfund med en tredelt statsmagt, slå det op på Wikipedia eller facebook, Danmark er et sådant det meste af tiden.

Hvis du vil se lidt statestik på et OS der har en opdaterings demografi til at sammenligne vista med så se på Mac OS 10.5 vs. Mac OS 10.6 aka Snow Leopard.

Målingen stammer fra darring fireball og der er måske et bias, men andre sites har rapportet ligende tal. NB! 10.6 køre ikke på PPC macs.

                    Intel 10.5      PowerPC 10.5    Intel 10.6  

27 Aug 2009 78.8 5.1 11.2
22 Sep 2009 29.6 4.7 61.6

10.6 blev frigivet den 28 August og nu er 2/3 af brugerene skiftet til den nye version.

Jup opgraderingen er rigtig billig, men uanset hvordan man skær drejer tilter vinkler og eller furier transformere de tal, så er der ikke en eneste udvikler på planeten der ikke ville give sin venstre arm for den adoptions rate for en betalt opdatering der ser sådan ud.

For der er en måde at beskrive den på og det er et HIT.

Selvfølgelig er der windows vista maskiner der ikke bliver regnet med i statestikken der presenteres i artiklen. Men hvis man på de mere end de snart 3 år vista har været tilgængelige ikke kan få mere end 19% af de brugere der går på nettet til at opgradere (eller overbevise dem om at en tilbagegradering til xp er en dårlig ide) så er der kun et ord for det og det er FLOP med plask og tsunami bølge til støvle....

Samtidigt, hvis man påstår at alle windows maskiner der sælges med vista initialt instaleret er vista pc'er så har man samme argumentationsstil som Erasmus Montanus (red "En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten".) og det holder ikke vand i år 2009.

Dog er dette ikke en diskusion af hvor stor grad det er lykkedes ms at bibeholde sit globale monopol, det er en diskussion hvor godt windows vista konkurrere med windows xp. At det så er sørgelig for ms at pt ser det udtil at xp er det OS der er windows 7 hoved konkurrent... og det kan der ikke være mange i ms der kan være glade over.

/Jakob

PS! For the record, hvis microsoft efterlevede loven er der ingen der kunne ha noget svært imod at microsoft har den gigantiske markedsandel de har.
Det er nemlig ikke ulovligt... at de så vælger at bryde loven er så den måde de har valgt at køre deres forretning.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Jakob--> Jeg har absolut ikke noget imod måderne som hverken Apple eller Microsoft driver forretning på. Jeg syntes bare det er sjovt at man kan dømme et firma for noget, som andre også gør, fordi firmaet har den største markedsandel. Man begrænser udvikling af et system, men ikke de andre. Bør man så ikke træffe en beslutning om at alle operativsystemer skal være uden Medie Afspiller ?

Det svarer jo lidt til at jeg sagsøger VW for at sælge mig en bil, med deres egen radio, som er så integreret med bilen, at meget af bilens funktionalitet forsvinder, hvis jeg vil bruge en anden radio.

Samtidigt, hvis man påstår at alle windows maskiner der sælges med vista initialt instaleret er vista pc'er så har man samme argumentationsstil som Erasmus Montanus (red "En sten kan ikke flyve, morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten".) og det holder ikke vand i år 2009.

Fint ordsprog, men her er ingen argumentation på hvorfor man ikke kan det. Der findes computere med andre operativsystemer, som tilmed er gratis, men det er ikke disse som findes i butikkerne, altså må man gå ud fra at det ikke er det kunderne vil ha'.

Dog er dette ikke en diskusion af hvor stor grad det er lykkedes ms at bibeholde sit globale monopol, det er en diskussion hvor godt windows vista konkurrere med windows xp.

Der tager du fejl. Hvis du læser diskussionen, vil du se at den faktisk går ud på hvorvidt det er Vista eller konkurrenterne som har floppet.

Som sagt før, mener jeg at konkurrenterne har floppet, når de ikke kan slå Vista eller det gamle XP væk fra markedet, selv med gratis produkter.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

microsoft må ikke gøre det samme som Apple gør fordi de bryder loven.

Det er lidt det samme som hvis jeg fik våbentilladelse og viftede rundt med min pistol på en skydebane, så er der ingen der har ondt af det. Men hvis jeg viftede samme pistol rundt i en bank samtidigt med jeg venligt gjorde dem opmærksome på at de skulle gi mig nogle penge, var der ret hurtigt nogle politifolk der ville tage pistolen og våbentilladelsen fra mig.

Det er ikke at microsoft bandt browser og styresystem sammen der er det de bliver straffet for. Det er fordi de udnyttede browserbindingen til at begå kriminelle handlinger ifht. konkuranceloven. Apple har været anklaget men er blevet frikendt så derfor har de stadig lov til at udgive en browser sammen med deres styresystem uden de bånd som EU retskaffent lægger på forbryderene fra redmont.

At man diskutere urelaterede emner er en sportsgren på disse fora, men uanset hvordan man prøver at drage microsofts markedsdominans ind i diskussionen så er det ikke vedkommende for hvor succesrigt vista har været til at udkonkurrere sin største konkurent som alle dage har været xp.

Angådende erasmus montanus så var det en måde at beskrive den fejlagtige logik i at antage at alle solgte vista pc'er faktisk køre vista. Hvis det var tilfældet så skulle andelen af vista pc'er være højere i den referere undersøgelse. Det var den ikke og man kan derfor konkludere at antagelsen om at alle solgte vista pc'er stadig køre vista er forkert eller i bedste fald løst begrundet.

Ergo Erasmus montanus citatet, ikke et ordsprog. Det er et citat der illustrere den fejlagtige logiske argumentation.

At Apple har floppet har jeg svært ved at se, hvis du følger bare lidt med i deres foretning så tjener de penge som aldrig før og de vokser hurtigere end stort set hele IT sektoren, med rekord store omsætninger og resultater kvartal efter kvartal. I USA har det 90% af markdet for personlige computere der koster over 1000 USD. Samtidig så er de i top 5 over pc producenter i USA. Hvis du ser på en anden sammenligning af windows OS og mac OS så se på iphone/ipod touch sammenlignet med windows mobile telefoner og der har Apple allerede oversteget windows mobiles markedsandel selv om windows mobile har været på markedet i ret lang tid.

At linux har begrænset gennemslagskraft i konsumer markedes pladsen kan vi nok blive enige om kunne ha været anderledes hvis de var bedre til at markedesføre sig en windows.

Det er derfor diskussionen om office formaterne er så vigtig, for IMNWSEHO hjemme pcer så er det officepakken der låser dem til windows. Der ser jeg frem til at folk i de kommende år indser at der absolut ingen grund for 100% af den danske befolkning til at bruge penge på ms office.

/Jakob

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Du behøver vel ikke blive personlig. Jeg har argumenteret for det jeg mener, og i øvrigt har jeg ikke set nogle gode modargumenter fra dig.

Beklager. Men for mig at se ligner din afvisning af at Vista har underperformet på markedet, ren fornægtelse.

Og modargumenter fra mig...? Jeg erklærer mig enig med artiklen, så du kan se argumenter der. Desuden er der argumenter i den post du svarede på:
Vista er bare et flop på markedet - det havde alle mulighederne, men nåede bare aldrig rigtigt ud over rampen. Sammenlign med udbredelsesmønsteret for XP og nu også 7.

Hvis din afvisning af at Vista er et flop udelukkende er følelses- og holdningsbaseret, så fred være med det.

Men samtlige faktuelle analyser af forventningerne til et produkt fra verdens største softwareleverandør op mod Vistas markedsperformance, vil råbe dig ind i ansigtet at Vista er et flop. Oven i hatten kommer så den interne kritik i MS af Vista som produkt.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

At Microsoft kan beholde en markedsandel på 93 % med Vista og et operativsystem fra 2001 (XP), siger da vist mest om konkurrenters flop.

Hvordan kan det at tage markedsandele være et flop?

Det er urealistisk at forvente man kan vælte Windows af pinden på en weekend. Det kan kun ske lidt ad gangen, og det gør det også. Konkurrenterne performer som forventet, så det kan ikke betegnes som et flop.

Men Microsofts kampagner har kørt for fulde basuner; nu skulle vi rigtignok opleve noget helt fantastisk med Vista.

Og hvad skete der? Vista kunne ikke engang fortrænge sin forgænger fra 2001! Selvom konvertering af en XP-kunde til en Vista-kunde må være 1000 gange lettere end kovertering af en XP-kunde til en Linux-kunde, da der jo er tale om overgang fra den éne Windows til den anden.

  • 0
  • 0
Jakob Damkjær

Der er nogen der skal gå tilbage til wikipedia og se på definitionen af et monopol.

og dem der siger microsoft = windows skal godt nok til at spænde hjælmen...

Denne diskussion handler IKKE om microsoft, den handler om vista og i hvilken grad vista har formået at konkurrere mod xp. Der er der ikke meget at diskutere om, for det har det ikke formået... EOD

At der ikke er sket mere med markedesandelene end der faktisk er over det sidste år, bekræfter kun at microsoft har et monopol og misbruger det til at forhindre andre aktører der har bedre produkter og lavere priser i at komme ind på markedet i den grad deres overlegne produkter og priser ifølge traditionel økonomisk teori.

Kriminele monopolistiske firmaer sætter det man kalder tekniske handelshindringer ivejen for andre aktøre på markedet og det forhindre at deres monopolist priser (som er højere end de ville ha været hvis market ikke var på virket af en forbryderisk monopolist) minsker deres markedsandel.

Tekniske handelshindringer kan bestå i tekniske inkompatabilitet med åbne standarter (ooxml, osv osv osv), prisdumping (20 kr,- per licens for en officelicens til skolebørn så man får fat i dem tidligt), Licensaftaler der låser produkter indenfor flere forskellige markedssegmenter sammen... (så et styresystemsmonopol kan blive til et office pakke monopol som så resultere i et server monopol...)

Visse typer af disse tekniske handelshindringer er anset af den danske stat som så skadelige at de er blevet gjort ulovlige...

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

Denne diskussion handler IKKE om microsoft, den handler om vista og i hvilken grad vista har formået at konkurrere mod xp. Der er der ikke meget at diskutere om, for det har det ikke formået... EOD

Sjovt, nu var jeg jo årsagen til diskussionens startede, og det var jo ikke det, diskussionen handlede om. Diskussionen handlede om hvordan Vista havde klaret sig i forhold til Microsofts konkurrenter.

Og her sagde jeg at konkurrenterne floppede.

Men eftersom diskussionen tydeligvis skal drejes væk fra det originale emne, er der jo ikke nogen grund til at fortsætte den.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Diskussionen handlede om hvordan Vista havde klaret sig i forhold til Microsofts konkurrenter.

Og her sagde jeg at konkurrenterne floppede.

Der er da et flot flop: OS X vækst har været ca. 70%...
...vis os lige noget andet med den vækstprocent.

  • 0
  • 0
Martin Bøgelund

Sjovt, nu var jeg jo årsagen til diskussionens startede, og det var jo ikke det, diskussionen handlede om. Diskussionen handlede om hvordan Vista havde klaret sig i forhold til Microsofts konkurrenter.

Pjat.

Kenneth, din allerførste sætning var:

Jeg er ikke enig med artiklen...

og så noget udenomssnak og fjernelse af fokus ved at snakke om andre operativsystemer end Microsofts.

Men dit udgangspunkt var uenighed med artiklen, og artiklen snakker altså om Vista-floppet.

  • 0
  • 0
Lasse Reinholt

microsoft har et monopol og misbruger det til at forhindre andre aktører der har bedre produkter

Hånden på hjertet. Hvis du kunne hypnotisere dig selv til at se bort fra, hvem der har udviklet hvad, mener du så virkelig, at Open Office er et bedre produkt end Microsoft Office og at Ubuntu 9.04 er bedre end Windows 7 (for den almindelige bruger altså, ikke dem, som alle de almindelige kalder "nørder").

prisdumping (20 kr,- per licens for en officelicens

Prisdumping? Open Office foræres gratis væk for 0 kr. Alligevel går det lidt trægt.

  • 0
  • 0
Christian E. Lysel

Lasse Reinholt,

Hånden på hjertet. Hvis du kunne hypnotisere dig selv til at se bort fra, hvem der har udviklet hvad, mener du så virkelig, at Open Office er et bedre produkt end Microsoft Office og at Ubuntu 9.04 er bedre end Windows 7 (for den almindelige bruger altså, ikke dem, som alle de almindelige kalder "nørder").

Ja.

1) Du kan teste begge uden at installere.

2) Du kan installere begge på mange flere forskellige maskine typer.

3) Da jeg som konsulent lavede dokumentationer til kunder, måtte jeg bruge Openoffice, pga. word gik så tit ned. Jeg må være en word bug magnet, for det har samme fejl på det nuværende job.

4) Gamle filformater er understøttet af openoffice. Tit bruges det til at hjælpe bruger der har et gammelt word dokument, der ikke kan åbnes i word.

5) Jeg slipper for kæmpe printer driver der fylder lidt over 200 MB. I Ubuntu installere printerne sig selv, hvis de er installeret på en nabo Ubuntu eller Mac maskine. Jetdirect printer bliver også detekteret automatisk når man leder efter en netværksprinter.

6) Jeg slipper for bloatet preinstallationer fyldt med software der kun virker i 30 dage.

7) Jeg kan hente nye version uden at skulle rode med licenser.

8) Jeg kan installere OS uden at skulle læse to parters licensregler.

9) Jeg slipper for lange licensnøgler

10) Jeg kan opgradere mine applikationer og OS fra én applikation, der kører utroligt hurtigt (bruger maks 1-2 minutter), og kræver ikke en browser.

11) Opdateringer kommer når der er opdateringer ... jeg skal ikke vente til bestemte dage i måneden.

12) Opgraderinger fra Ubuntu 8 til 9, krævede ikke CDROM eller DVD, men klares over Internet. Sidst var det overstået på 3 timer.

Prisdumping? Open Office foræres gratis væk for 0 kr. Alligevel går det lidt trægt.

At gå fra 0 kr til 0 kr er ikke pris dumpning.

At gå fra 800-3000 kr til 200 kr til 50 kr er prisdumpning.

  • 0
  • 0
Jarle Knudsen

Jeg vil tilføje nogle flere punkter til fordel for en *nix:

13) Installation af applikationer kan nemt scriptes uden at være nørdet (apt-get install xxxx)

14) Backup/restore foretages med enkelt "copy" uden brug af forvirrende "wizzards"

15) Ved pladsmangel er det nemt at flytte systemet/programmer/brugeres data eller kombination af disse til større HD eller andre partitioner/netsteder (igen med enkelt copy, prøv DET med en Windows)

16) Ingen rotete "Start Menu" - programmer organiseret i logiske grupper uden yderligere indgreb

17) Typisk ingen behov for genstart når opdatering er kommer.

18) Compiz-Fusion! :O) (Aero virker håbløs gammeldags)

Til sidst måske den eneste ting jeg kan godt lide i 7 - [b]Superbar[/b]. Men det har man også i Compiz-Fusion, ingen nyhedsværdi blot meget handy.

PS. Min opgradering af Ubuntu tager alt fra 20 til 45 min. afhængig af belastning af servere. Jeg mener: clean install, reinstall af applikationer (apt-get) og gendannelse af brugeres data (cp) - tilsvarende opration tager typisk et par dage på en vilkårlig Windows.

  • 0
  • 0
Christian E. Lysel

19) Applikationer installeres på vidt forskellige måder hvor ingen afhængigheder løses automatisk. Bruges libraries følger de typisk med applikationen og gemmes i applikationsens installations katalog ... Det er envdiere trist at se hvor lang tid fx .Net 3.0 installationen kan bruge på at pakke 30 MB ud på en harddisk, der kan skrive 40 MB/s.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere