Visma mobiliserede 200 teknikere for at redde 800 hackede Coop-butikker
Størstedelen af dagligvarekæden Coops svenske købmandsforretninger måtte lukke flere dage som følge af it-angrebet, der blev opdaget inden weekenden. Der er et fast krisepersonale, og norske Visma er involveret i oprydningen.
Selve hændelsen blev udløst af et supply chain-angrebrettet mod Kaseya VSA (virtuel server/systemadministrator), som er et værktøj til fjernadministration af kassesystemsystemer med kunder over hele verden.
Hos Coop stoppede pludselig både selvbetjeningsterminalerne og de bemandede kasser med at virke kl. 18.30 fredag.
Den norske Visma Group har leveret de berørte kasseapparatsystemer, som blev skilt ud og solgt for nogle få år siden og ejes nu af firmaet Extenda. Visma Esscom har stadig operativt ansvar for hele betalingsløsningen for Coop i Sverige.
Coop i Norge har andre løsninger og blev ikke berørt.
Skal besøge 800 butikker manuelt
Espen Håkonsen er it-direktør i Visma-gruppen. Han træder ud af et krisemøde med Coop for at besvare spørgsmål, da Digi.no ringer til ham mandag morgen.
»Visma stiller alle ressourcer til rådighed for at hjælpe dem ude i sidste led, der har nedetid,« siger Espen Håkonsen.
Ifølge ham er næsten 800 svenske Coop-butikker berørt af hændelsen. Svenske aviser rapporterer, at nogle af apotekskæden Hjärtats filialer og fødevaremarkedet Bonum i Gråbo også er blevet berørt.
