VISA lancerer pengeoverførsler via sociale medier

25. februar 2015 kl. 08:55
Mobilepay og lignende teknologier til mobilbetaling er hurtigt blevet voldsomt populære. Nu er VISA på vej med en løsning, der gør det muligt at betale via brugernavne fra blandt andet Facebook og LinkedIn.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Visa har lanceret en ny tjeneste til mobilbetalinger, der fra sommer skal gøre det muligt at overføre penge til 2 milliarder visakort-indehavere på baggrund af deres mobilnummer.

Ligesom på lignende løsninger som Mobilepay skal man bare kende modtagerens mobilnummer, men Visa Direct, som den nye løsning kaldes, skal også gøre det muligt at overføre penge via modtagerens brugernavn på sociale medier.

Det skriver dr.dk

Et samarbejde med applikationen Fastacash skal facilitere, at brugernavne fra eksempelvis Facebook, Twitter og LinkedIn kan erstatte kort- eller mobilnummer. I praksis er der naturligvis stadig tale om en pengeoverførsel fra et visakort til et andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover pengeoverførsler mellem privatpersoner skal Visa også være på trapperne med en service, der skal gøre det mere sikkert at betale med sin smartphone eller wearable-enhed i butikker.

Der er tale om såkaldt »Tokenization«, som i grove træk betyder, at de personlige oplysninger, der er knyttet til et betalingskort, ikke overføres sammen med det givne beløb.

Samme teknologi bruges i Apples betalingsløsning Apple Pay.

Visas tiltag bliver tilgængelige i Europa fra midten af april, men der er endnu ikke meldt noget ud om eventuelle gebyrer på mobilbetalinger.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger