It-afdelingen i enhver mondæn virksomhed i finanssektoren ville nok korse sig, hvis de så, hvordan især den yngre generation af webudviklere har dekoreret deres bærbare computere med klistermærker i et omfang, som for it-chefen nok vil give flashbacks til dengang, der var rigtige punkere til.
Traditionen er ikke ny, men har bredt sig inden for de senere år. Den er muligvis inspireret af filmen Hackers fra 1995, som på sin egen unikke måde blandede skatermiljøet med hacking. En af filmens hackere har en bærbar computer med et klistermærke fra tøjfirmaet Supreme. Jeg satte også selv et Red Hat klistermærke på mit desktop-tower i 1998, og jeg har næppe været specielt forud for min tid.
Man kan også trække en kulturel parallel til 'bumper stickers', hvor det i årtier har været populært at markere alt fra sin kærlighed til en bestemt pickup-truck til sin politiske overbevisning i det offentlige rum ved at dekorere et dyrt stykke hardware med billige klistermærker.
Omkring 2002 begyndte man at se enkelte klistermærker på låget af bærbare pc'er i takt med, at de blev mere udbredte blandt universitetsstuderende, og i 2009 blev det mere almindeligt at se især Macbooks, der var dekoreret med klistermærker.
Det lysende æble
Macbooken var særlig velegnet til formålet. Bagsiden af skærmen var helt glat og grå, og det oplyste Apple-logo indbød til at dække det eller omkranse det med klistermærker eller 'decals', som udnyttede enten lyset eller æbleformen på en ny visuel måde.
Det var også omkring 2008, at det blev mere almindeligt, at pc-producenter som HP og Dell tilbød særlige kunstneriske designs, der kunne udsmykke pc'en. Der var altså en generel tendens til at ville have pc'en til at signalere ejerens personlighed.
Selv denne idé er dog ikke ny. En ny Apple-computer har siden i hvert fald 1990'erne haft et par klistermærker med i kassen med først Apples regnbuefarvede æblelogo og siden det hvide logo.
Med open source-klistermærkerne bredte de sig også fra den personlige pc hos universitetsstuderende til de færdiguddannede inden for især webudvikling.
Det betyder, at det i dag er almindeligt at se en bærbar computer, som er dækket af et tæt lag af klistermærker, som alle er relateret til it-konferencer og teknologier. Ethvert open source-projekt med respekt for sig selv har et logo og et klistermærke, og på konferencerne er det i dag ikke kuglepenne eller skumbolde med påtrykt logo, som ligger til fri afhentning, men klistermærker.
Så når man sidder dér på caféen og koder på sin Macbook, så er man reklamesøjle for ikke bare sig selv, men også de teknologier, man arbejder for - og i mange tilfælde også en række startups, som naturligvis også har klistermærker.
Klistermærkestandarder
Klistermærkerne er nu nået dertil, hvor de er blevet så almindelige, at det har medført to reaktioner. Den ene er at vende tilbage til det puritanske med en helt jomfruelig bærbar. Den anden er selvfølgelig standarder for klistermærker. I hvert fald uofficielle.
Opensource.com har nedfældet de basale regler for gode klistermærker. Her er den vigtigste regel for dem, der måtte være interesserede i at få lavet klistermærker, at man bør vælge en vinyludgave, enten den matte eller den blanke. Papirklistermærker holder dårligere og er sværere at fjerne igen.
På Github finder man projektet StickerContructorSpec, som definerer standardstørrelsen på én bestemt type klistermærke, som er populær inden for især de forskellige Javascript-frameworks, nemlig det sekskantede klistermærke.
De sekskantede klistermærker har den fordel, at de kan placeres helt tæt uden at overlappe - hvis sekskanterne vel at mærke følger standardstørrelsen, hvor den største afstand er på to tommer eller 5,08 centimeter.
Den direkte modsætning ses hos dem, der foretrækker mange klistermærker i forskellige former og størrelser og helst i en så stor mængde, at de overlapper og næsten skjuler alle spor af den hardware, der gemmer sig under mærkerne.
Hippiekaos og 1920'er-turisme
Det er tættest på det kaotiske og rebelske udryk, som oprindeligt kom fra skaterkulturen - om end man kan argumentere for, at hippierne var der først med deres brug af klistermærker på folkevognsrugbrødet, og selv det kan måske endda spores længere tilbage til opblomstringen af bilferiekulturen i 1950'erne, hvor klistermærkerne var en souvenir, som viste, hvilke seværdigheder man havde besøgt.
Eller man kan trække en tråd helt tilbage til de papirklistermærker, som ethvert hotel med respekt for sig selv, havde til rådighed, så gæsterne kunne tilføje dem til samlingen på kufferten. De var populære fra slutningen af 1800-tallet og frem mod Anden Verdenskrig.
Idéen om at skilte med, hvor man har været, og indirekte hvem man er, via klistermærker kan altså på sin vis spores helt tilbage til Victoriatiden.
Man kan måske ligefrem sige, at klistermærket følger med teknologikulturen. Først jernbanen og dampskibene, siden privatbilismen og nu den personlige computer.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
