Virus på Predator-droner var designet til en anden type krig: Mafia Wars

17. oktober 2011 kl. 08:3813
Det amerikanske luftvåbens Predator-droner var ikke umiddelbart målet for det spionprogram, som blev fundet på pc'erne i kontrolrummet.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det var et tilfælde og ikke et målrettet angreb, der førte til, at der for nylig blev fundet et spionprogram på pc'er hos den enhed i det amerikanske luftvåben, der står for fjernstyringen af de førerløse Predator-droner. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge ABC News.

U.S. Air Force oplyser ifølge AP, at programmet ikke var en decideret keylogger, der kunne opfange alle tastetryk på de inficerede pc'er. I stedet var der angiveligt tale om et program, der var lavet til at opfange loginoplysninger til onlinespil som eksempelvis spillet 'Mafia Wars'.

Programmet blev spredt via en ekstern harddisk, som normalt bliver brugt til at overføre data mellem pc'er i kontrolenheden, som hører hjemme på Creech Air Force Base i den amerikanske delstat Nevada.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De ramte systemer var ikke selve de computere, som bruges til styringen af dronerne, men i stedet almindelige arbejdsstationer og nogle pc'er til styring af klimaanlæg og strømforsyningen.

Ifølge Wired.com oplyser det amerikanske luftvåben, at det opdagede programmet den 15. september og omgående gik i gang med at fjerne programmet og finde frem til, hvordan det var kommet ind på det lukkede netværk.

Ligesom mange andre militære systemer var de inficerede pc'er koblet på et netværk, der ikke havde forbindelse med internettet. Derfor er eksterne lagermedier den mest almindelige kilde til denne type angreb, og det amerikanske forsvar har også forbudt brugen af små USB-lagermedier.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
17. oktober 2011 kl. 13:29

Ovenstående kommentarer demonstrerer på fineste vis, hvordan samfundet ender op med it skandale efter it skandale. Noget som nogen (inkl. mig selv) synes er præcist beskrevet, bliver groft misforstået.

Sørgeligt.

1
17. oktober 2011 kl. 09:30

Det lyder ærligt talt ikke ret betryggende, at sådan en virus bare kan finde vej over på nogle af det amerikanske militærs fly. Jeg tror der er en del iranere, kinesere og nordkoreanere som har spidse øre lige nu.

3
17. oktober 2011 kl. 10:00

Det er det jeg mener: Hvordan i alverden kan en almindelig virus finde vej til et militært fly? Der burde være vandtætte skodder mellem militære fly og resten af verden.

6
17. oktober 2011 kl. 10:44

Det er det jeg mener: Hvordan i alverden kan en almindelig virus finde vej til et militært fly? Der burde være vandtætte skodder mellem militære fly og resten af verden.

Som Sune har skrevet til dig engang så er det IKKE flyene der er ramt. Det er ikke engang de kontrol pulte de bruger til at styre dem med. Det er almindelige kontor pc'ere der tilfældigvis står på samme område som kontrol pultene

8
17. oktober 2011 kl. 14:23

Arh, jeg kan jo bare lære at læse indenad. Jeg sad stadig med gårdagens artikel om det i hovedet, hvor der stod at det var dronerne som var inficeret. :(

9
17. oktober 2011 kl. 15:17

Arh, jeg kan jo bare lære at læse indenad. Jeg sad stadig med gårdagens artikel om det i hovedet, hvor der stod at det var dronerne som var inficeret. :(

Hvis det er den artikel der er linket til i starten af denne er det heller ikke tilfældet. Der står der blot at det er kontrol rummet der er ramt af et virus udbrud. Men du må da gerne smide et link til den artikel hvor det skulle fremgå at dronerne er ramt af virus. :)

11
17. oktober 2011 kl. 21:15

Beklager. Jeg ramte anmeld knappen...

Hvis vi ser bort fra overskriften som ikke passer ret godt med resten af artiklen så er der intet der indikerer at det er selve dronen der er inficeret. Artiklen kommer ind på at det kan være kontrol stationerne der er ramt.

12
18. oktober 2011 kl. 08:54

Ok, Mark, så er der vist heller ikke grund til at gøre et større nummer ud af det. Sætningen her synes jeg godt kan misforståes som at det var dronerner som var inficeret, idet de jo styres fra jorden: "Nu fortæller Wired at en ukendt virus har inficeret de kontrolsystemer der bruges til at styre militærets flåde af droner. "

5
17. oktober 2011 kl. 10:40

Hvordan i alverden kan en almindelig virus finde vej til et militært fly? Der burde være vandtætte skodder mellem militære fly og resten af verden.

Hvilken del forstod du ikke af at

  1. Virus havde ikke ramt flyene men, kontrol pc'ere
  2. den var overført via eksterne drev, der havde været forbundet til ikke-sikre pc'er

Hvordan vil du lave vandtætte skoder, der forhindre ovenstående?

4
17. oktober 2011 kl. 10:34

Nemt! Så længe der er mennesker involveret, er der også nogen, der fejler (jvf. Murphy).