Her er også nogle gange ballade med vores it-setup ? men administration af computere og applikationer har vi styr på. Sådan lyder det fra skolekonsulent for it og medier i Hedensted Kommune, Thomas Skovgaard, der taler varmt om en løsning, der kører applikationerne virtuelt og samler styringen centralt.
»Det fungerer rigtig godt. Vi kan styre indholdet og opsætningen på alle computerne på 20 skoler herfra,« fortæller han.
Løsningen er en samlet pakke fra firmaet ITX, baseret især på softwaren RES Powerfuse og Microsoft Apps-V. Siden midten af 2007 har løsningen været rullet ud på it-systemet til skolerne i kommunen, der ligger nord for Vejle.
Alle 1.800 computere på skolerne i kommunen er udstyret med den samme grundopsætning, med drivere og de programmer, der skal være på alle maskiner.
Er der problemer med en computer, for eksempel softwarefejl, bliver et nyt, friskt image af harddisken trukket ned fra netværket og lagt på. Det er nemlig hurtigere end at begynde at finde fejlen. Lærerne kan i øvrigt selv klare operationen, så den slags ballade kan løses hurtigt.
Applikationer kører i hvert sit miljø
Alle applikationer udover de mest grundlæggende leveres virtuelt. Det sker ved at cache programmet eller dele af det ned på den lokale computer, og så afvikle det isoleret i en virtuel boble, hvor hver applikation kan få et miljø, der passer præcist til applikationens ønsker. Det betyder, at selv besværlige eller følsomme applikationer kan køre uden problemer.
»Det giver flere fordele at køre med virtuelle applikationer. Mange af vores undervisningsprogrammer er udviklet af skolelærere, som også er it-nørder. Men det betyder, at de ikke er kodet til at blive brugt på en stor netværksinstallation som vores. Her kan vi give alle applikationer et helt tilrettet setup,« siger skolekonsulenten.
En ændring eller af-installation af et program er også ganske nemt, ligesom det er muligt at lade for eksempel bestemte klassetrin få adgang til nogle programmer i bestemte perioder.
Med Powerfuse er der også fuld kontrol over alle brugernes indstillinger og genveje.
»Vi kan bruge it mere pædagogisk ved for eksempel at give alle 7.000 brugere et bestemt link på deres desktop, on the fly, eller give alle på 1.-3. klassetrin bestemte programgenveje,« siger Thomas Skovgaard.
Længere mellem de tekniske på skolerne
Forandringen har dog også gjort det nødvendigt med en indsats ude hos it-vejlederne rundt på skolerne, hvis arbejdsopgaver pludseligt ændrede sig og måske følte, at de fik mindre kontrol
»Det har krævet noget dialog med nogle af dem. Så vi har måttet forklare dem, at inden de ville kunne nå at installere et nyt program fra en cd på 20 computere, kan vi installere det på alle 1.800 maskiner,« siger Thomas Skovgaard.
Han oplever også, at der bliver længere mellem de teknisk interesserede skolelærere som it-ansvarlige. Typen med stjerneskruetrækker, som han kalder dem, skifter enten til et rent it-job uden for skolevæsenet, eller ønsker at bruge mere tid på lærergerningen, er konsulentens erfaring.
Af samme grund er det en stor fordel, at så meget af it-administrationen nu kan klares centralt.
Må nøjes med en sjettedel drifts-resurser
At man løbende kan læse om it-problemer i folkeskolen, skyldes ifølge Thomas Skovgaard mange faktorer.
For det første skal skolernes it-systemerne drives for ganske begrænsede midler.
»Vores omkostninger er på en sjettedel i forhold til driften af de administrative systemer, som bliver brugt af kommunens administration. Hvis vi skal levere en oppetid på for eksempel 99,2 procent på skolerne i stedet for måske 92 procent, bliver det også seks gange så dyrt,« siger Thomas Skovgaard.
Samtidigt er det et komplekst miljø, med en masse specialsoftware, hardware af forskellig art og fabrikat, brugere, der gerne overtræder reglerne og laver ballade på computerne, samt mange spredte lokationer. It-systemerne på de 20 skoler i Hedensted Kommune svarer i øvrigt i omfang til en ganske stor virksomhed.
Og så er det heller ingen hemmelighed, at nogle lærere ikke er helt oppe på beatet i forhold til brugen af it.
»Det er en grov generalisering, men man kan sige, at skolelærere og it ikke altid udvikler sig i samme tempo« siger han.
For eksempel nævner han, at det er 'dødirriterende', når der står noget i avisen om dårlige it-forhold på skolerne, og en ældre lærer så samme dag glemmer sit kodeord og ikke kan logge på systemerne.
Alle parter har i den situation en dårlig oplevelse med it, og indtrykket af it-problemer bliver forstærket. Har en elev glemt sit kodeord, kan det dog hurtigt ordnes. Lærerne har mulighed for at tildele et nyt password med det samme, ligesom de kan se i logfilerne, hvad der bliver gjort på maskinerne.
»Så hvis u-tasten er blevet fjernet fra et tastatur, kan man se i logfilerne, hvilken elev, der sidst sad ved maskinen og skrev 'u',« siger Thomas Skovgaard.
