Virtual reality-udvikler: Programmører skal lære en helt ny måde at tænke på
Jeg sidder alene på en sofa i et rum. De sorte og hvide prikker danser på tv-skærmen foran mig, mens en fjern radiostemme bliver ved med at gentage, at der er torden på vej.
Stilhed.
Jeg kigger rundt i rummet. Bag mig hænger et mystisk maleri af en gespenst-lignende person og der står en underlig bylt dækket af et lagen, som jeg ikke kan se hvad er. Til højre på hylden over pejsen, ligger der en forladt dukke.
Pludselig går lyset ud.
--
Det lyder nok ikke særlig skræmmende, når du læser det på skrift, men faktum er, at jeg blot 30 sekunder inde i virtual reality (VR) horror-simulationen Sisters er ved at skide grønne grise.
Det er egentlig bare en primitiv animation, der tilsat en virtual reality-brille og klichefyldt underlægningsmusik virker uhyggeligt effektivt.
Jeg vil ikke afsløre slutningen, blot anbefale appen, hvis man er interesseret i, hvad virtual reality kan gøre ved en. Hvis man ikke har lyst til at investere tusindvis af kroner i dyre virtual reality-briller som Samsung Gear VR, så er Google Cardboard et billigt alternativ i pap, der benytter sig af din eksisterende smartphone.
Tilbage til skræmme-effekten. Sisters er nemlig blot et tidligt eksempel på potentialet i selv primitivt virtual reality-udstyr.
En generation af nye VR-briller er på vej, og de ser i den grad ud til at kunne redefinere, hvordan vi oplever indhold som film, spil og ja, selv undervisning i skolen.
Samsung har som sagt allerede lanceret en VR-brille, der fungerer sammen med mobilproducentens egne smartphones. Men også andre konkurrenter er på vej.
SteamVR er spilproducenten Valves forsøg på at fange gamernes opmærksomhed i skarp konkurrence med den meget omtalte Oculus Rift, der sandsynligvis kommer på markedet i starten af 2016. Derudover er Sony på vej med et VR-headset til Playstation-konsollen, mens Microsoft tager oplevelsen op på et andet plan med den kommende Hololens. En opfindelse der snarere kan betegnes som en sammensmeltning af virtual reality og augmented reality, hvor man via et par briller med kamera kan lægge et interaktivt virtuelt lag ind over den virkelige verden.
Der er som sagt en bunke af udstyr på vej. Og det giver en masse nye muligheder for udviklerne, hvis man skal tro en mand, der har arbejdet med det nye medie det sidste halvandet år.
Hans hypotese er, at virtual reality kan aktivere dele af hjernen, som vi ellers ikke bruger, når vi eksempelvis læser en tekst eller får almindelig tavle-undervisning i klasseværelset. Og det kan både få os til at lære mere effektivt eller endda være med til at kurere fobier på grund af den virkelighedsnære oplevelse, virtual reality giver adgang til.
»Jeg har set folk, der har prøvet simulationer og er begyndt at græde bagefter, fordi de kan vække så meget emotionelt i en,« siger medstifter og teknisk direktør for danske Labster, Michael Bodekær.
Virtual reality er nyt alternativ til traditionel undervisning
Labster er et såkaldt virtuelt laboratorium for gymnasier og universiteter, hvor de studerende kan lave eksempelvis fysikforsøg i en simuleret verden, før de giver sig i kast med glaskolber og saltsyre i den virkelige verden. Forsøg har vist, at den danske opfindelse kan øge indlæringen med op til 70 pct. hos de studerende ifølge Labster, som nu har kastet sig over virtual reality i et forsøg på at gøre de virtuelle laboratorier endnu mere virkelighedsnære.
Eksempelvis vil man med Samsung Gear VR kunne genopleve et mord og efterfølgende skulle efterforske sporene på gerningsstedet ved at interagere med omgivelserne på samme måde som i virkeligheden.
»Vores hypotese er, at virtual reality kan aktivere de samme dele af hjerne, som når du virkelig laver et forsøg, også fordi du bruger motorikken i kroppen. Og når du så går ind i et virkeligt laboratorium, så husker hjernen langt bedre de forsøg, du har lavet,« siger Michael Bodekær, der også ser muligheder for, at virtual reality kan kurere fobier.
»Du kan for eksempel udsætte personer med højdeskræk for simulationer af store højder, så de vænner sig til det,« siger han.
Det er en lignende idé, som et andet dansk udviklingsteam ved navn Tusmørke har fået. Udviklerne er i gang med at lave en simulation af livet som et voldtægtsoffer, hvor ‘spilleren’ oplever nogle af de samme traumer, som et rigtigt voldtægtsoffer har været ude for. Formålet er ikke at udsætte ofrene for traumerne igen, men at fungere som en slags empati-spil, der gør udenforstående i stand til følelsesmæssigt at sætte sig ind i ofrenes situation.
»VR har potentiale til at være den ultimative empati-maskine, forstået på den måde, at når man med tiden lærer at håndtere teknologien, så man virkelig føler, at man er der, så kan man prøve at opleve, hvad det rigtigt vil sige at være i andre folks sko,« siger Theis Mac Madsen, der står bag den månedlige netværksbegivenhed for VR-entusiaster i København, Copenhagen VR + AR + 360.
Udviklere skal lære at tænke anderledes
Hvis man som udvikler er interesseret i at give sig i kast med virtual reality, så er det nødvendigt at lægge nogle af de gamle vaner bag sig ifølge Michael Bodekær.
»Det er lidt en ny verden for programmører og en helt ny måde at tænke på. Det er en helt ny dimension, man tilføjer, og det har også været vores største udfordring: at forstå hvordan man kan operere i en 3D-verden uden mus og keyboard og lave gode brugeroplevelser,« siger han og henviser til, hvordan brugeren eller spilleren ikke længere kan taste eller bevæge sig rundt.
Labster kæmpede blandt andet med, hvordan man kunne lave en menu i den virtuelle verden som ikke brød med hele oplevelsen.
»Vores største gennembrud var at skabe en iPad, som man kan bruge i den virtuelle laboratorieverden. Den fungerer både som et værktøj og et menusystem, hvilket føles meget mere realistisk end en popup,« siger Michael Bodekær.
En anden udfordring for udviklere er ifølge Labster-stifteren at udnytte alle de muligheder, som virtual reality giver og ikke lade sig begrænse af den måde, som man normalt gør tingene på.
Eksempelvis er der andre virtuelle læringsprogrammer, der har kopieret virkeligheden ved at simulere et klasseværelse i en virtuel verden. En fejltagelse, mener Michael Bodekær.
»Et klasseværelse er meget ineffektivt i forhold til praktisk undervisning, så lad os droppe al viden i dag om, hvordan undervisning eller spil foregår og så forsøge at tænke ud af boksen. Det er en stor udfordring,« siger han og giver som eksempel, at det er muligt for læreren at teleportere sig rundt mellem eleverne i Labster, når de har brug for hjælp. En feature der næppe vil være tilgængelig i virkeligheden de næste par år.
Han lærte selv om virtual reality for et par siden ved at købe et udviklerkit fra Oculus Rift og bruge hele juleferien på non-stop at sidde og programmere.
»Det er så fedt at kunne visualisere noget så immersive som virtual reality. Jeg kunne slet ikke give slip og glemte at spise,« siger han og anbefaler andre interesserede at gøre det samme.
Altså ikke at undgå mad, men at lege med et udvikler-kit og så give sig i kast med Unity.
Unity er den udviklerplatform som Labster, horror-appen Sisters og omkring 90 pct. af alle VR-applikationer indtil videre bliver udviklet på ifølge Unity-stifteren David Helgason.
»Unity 5 har det hele indbygget, så det er helt plug and play. Du har brug for mindre end en halv time til at sætte en simpel 3D-verden op, før du kan tage et headset på og opleve den,« siger Michael Bodekær.
Interesserede kan deltage gratis i de månedlige VR-møder i København, hvor det blandt andet er muligt at prøve Oculus Rift og møde andre VR-udviklere
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
