Virksomheder har fået øjnene op for smidig systemudvikling

Agile udviklingsmetoder, hvor kravspecifikationen bliver til lidt hen ad vejen, bliver stadigt mere populære i private og offentlige virksomheder.

Både i private og offentlige virksomheder bliver det mere og mere almindeligt at sætte it-projekter i søen uden en fast kravspecifikation. Det vurderer adjunkt ved IT-Universitetet Lene Pries-Heje.

»Jeg kan se, at der er mange virksomheder, der i øjeblikket begynder at arbejde efter agile principper,« siger hun på baggrund af flere igangværende forskningsprojekter og det stigende antal samarbejder om netop agil udvikling, som hendes studerende indgår med både private og offentlige virksomheder.

Udmeldingen matcher den oplevelse, it-arkitekt Lars Kanstrup Sørensen fra leverandøren NNIT har.

»Vores klare opfattelse er, at der er flere og flere, der efterspørger agil udvikling. Vi bruger det også selv internt, fordi vi synes, det er godt,« siger han.

NNIT har både offentlige og private kunder, og Lars Kanstrup Sørensen vurderer, at begge kundegrupper udviser en stigende interesse for agil udvikling.

Fast del af værktøjskassen

Også ved storleverandøren af offentlige it-systemer, KMD, oplever domænechef Birgitte Nielsen at agil udvikling udgør en stigende andel af virksomhedens forretning.

»Vi har faktisk anvendt agile metoder gennem flere år, men nu er det blevet mere legitimt at benytte metoderne. Nu er de blevet en fast del af vores værktøjskasse,« siger hun.

Chef for proces og teknologi i KMD Morten Binderup forudsiger, at agile udviklingsmetoder i fremtiden vil komme til at udgøre en stadigt større del af virksomhedens forretning, især til de offentlige systemer, som KMD laver, da de ofte skal ændres.

»Vi får en hurtigere gennemløbstid på vores udvikling, og vi kan hurtigere opdatere systemerne, så de modsvarer lovændringerne,« siger han.

Ingen kravspecifikation

Projekter, der bygger på agile udviklingsmodeller, er blandt andet kendetegnet ved ikke at tage udgangspunkt i en fastdefineret kravspecifikation.

I stedet består udviklingsforløbet af flere delleverancer, der bygger på en liste over funktionalitetsønsker, udtrykt i form af bruger-historier, som kunden løbende opdaterer og prioriterer.

En delleverance kan eksempelvis finde sted hver anden uge, hvorfor listen over ønsker til funktionalitet bliver revurderet med hensyn til indhold og prioritet, hvorefter en ny udviklingsfase bliver påbegyndt.
Metoden kan være med til at øge fleksibiliteten i et softwareprojekt, fordi hverken kunde eller leverandør fra begyndelsen har bundet sig op på en enkelt kravspecifikation, som ikke uden videre kan ændres, selv om de oprindelige forudsætninger for projektet ændrer sig. Og blandt andet den slags fordele medvirker til, at flere virksomheder er ved at få øjnene op for den agile udviklingsmodel, mener Lene Pries-Heje.

»Min forskning viser, at der er mange organisationer, der har meget positive erfaringer med agil udvikling, og at endnu flere ønsker at prøve en agil tilgang. Det, der motiverer dem, kan være flere forskellige ting f.eks. fleksibilitet, det at få leveret noget hurtigt, eller det, at man simpelthen ændrer på kunde-leverandør-forholdet og på den ansvarsfordeling, man har i forhold til et projekt,« siger hun.

Med ansvarsfordeling henviser Lene Pries-Heje til, at der i forbindelse med agile udviklingsmetoder som udgangspunkt er et ganske tæt samarbejde mellem kunde og leverandør, og derfor en løbende vurdering af, om den funktionalitet, leverandøren leverer, rent faktisk også kommer kunden til gavn.

»Modsat en kontrakt med en kravspecifikation, hvor leverandøren sådan set kan være ligeglad med, om kunden får glæde af det endelige produkt eller ej, så længe specifikationen i kontrakten er opfyldt,« siger Lene Pries-Heje.

Giver ro i maven

Fraværet af en kravspecifikation stiller dog også krav til kunden, som skal være i løbende dialog med udviklerne om, hvilken funktionalitet der skal prioriteres, da projektfunktionaliteten ikke på forhånd er beskrevet i en kravspecifikation.

»Det kræver at kunden er lidt modig. Kunden køber typisk et team, der producerer for kunden i stedet for at købe noget funktionalitet,« siger Lene Pries-Heje.
Selvom agil udvikling måske kræver mod, så er chefkonsulent og projektleder i Arbejdsmarkedsstyrelsen Bente Dalgaard ganske rolig, efter at styrelsen i april gav sig i kast med et rendyrket agilt udviklingsprojekt efter Scrum-modellen.

»Den agile udviklingsmodel er utrolig gennemsigtig, og det giver ro i maven, at man hele tiden kan se, hvad der foregår,« siger hun.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henrik Wivel

Min erfaring er at mange firmaer, især hvad der gælder større private firmaer, har forsøgt sig med Agile udvikling i mange år, men ikke rigtigt har høstet fordelene endnu.

En af grundene er at man er valgt iterativ og agil udvikling primært ud fra et ønske om at spare penge og derfor er det oftest presset igennem ovenfra uden at man har villet give slip de de kontrolforanstatlinger, rapporteringsmåder og kravhåndtering man har været vant til fra tidligere.

At man nu begynder kunne se at det virker er at vælger tillid over kontrol, hvilket er essentielt for at få det til at spille i praksis, og at man nu ser Agile metoder for hvad det egentligt er. Det er først når man går ind i den Agile verden med målet at fokusere på at man skal bygge det kunden/brugeren har behov for og i tæt samarbejde med ham/hende at det begynder at fungere optimalt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere