Virksomheder forudsiger kunders adfærd: »Drønfarligt« hvis forbrugerne ikke ved det

Illustration: Bigstock
Flere virksomheder laver analyser og såkaldte profileringer, der skal spå om kundernes fremtidige adfærd. Datatilsynet har sat fokus på brugen af værktøjerne, og ifølge CBS-professor kan manglende oplysning til forbrugerne om disse metoder være farlige.

Automatiske afgørelser og profilering af mennesker er blevet mere almindeligt i Danmark. Det kan blive brugt af både private virksomheder og offentlige myndigheder til at træffe beslutninger om borgeres muligheder for banklån, forsikringer, sundhedspleje og markedsføring af produkter.

Men afgørelserne og profileringen kan have konsekvenser for de personer, som de bruges på, og derfor har Datatilsynet sat særligt fokus på brugen af værktøjerne, når de tager på tilsynsbesøg i løbet af det næste halve år.

Det vækker begejstring hos Jan Trzaskowski, der er jurist og professor ved Copenhagen Business School.

Ifølge ham er forbrugerne ikke altid klar over, at virksomheder benytter sig af profilering til blandt andet markedsføring. Derfor er han er i gang med et forskningsprojekt, der blandt andet skal kortlægge vidensniveauet på området.

»Jeg tror desværre, at vidensniveauet er ekstremt lavt ude i samfundet hos de almindelige mennesker. De ved ikke, hvad der egentlig foregår i forhold til profilering og denne form for markedsføring, og det er jo drønfarligt,« siger han til Version2.

Farligt med ulige viden

Det farlige ved forbrugernes manglende viden om virksomhedernes brug af profilering er ifølge Jan Trzasckowski, at det skaber uigennemsigtighed i måden, som virksomhederne arbejder på, og dermed fører til et ulige forhold mellem forbruger og virksomhed.

»Virksomhederne ved simpelthen mere om din egen adfærd, end du selv gør. Vi kan som forbruger kun forholde os til et individ, hvorimod virksomhederne kan benytte sig af store datamængder til at se andre sammenhænge,« siger han.

På den måde kan kunder lokkes til at købe produkter, uden at de er klar over, at de bliver præget af virksomhederne.

Læs også: Totalsporer e-bogs-brugere: »Hvis kunden læser for meget, så taber vi penge«

»De samtykker, som forbrugerne giver til anvendelsen af de her profileringer, bliver skjult lidt i fortællinger om, at man vil forbedre brugeroplevelsen. Det gør man i stedet for at sige, at man vil bruge oplysningerne til at putte dig ind i en gruppe af forbrugere og derefter prøve at få dig tilpasset yderligere til gruppen, så man nemmere kan sælge noget til dig,« siger han.

Jan Trzaskowski mener derfor, at det er nødvendigt med mere gennemsigtighed på området i stedet for at vende det blinde øje til.

»Det er jo en kæmpe diskussion, om hvorvidt det her er etisk i orden, som slet ikke er gået i gang endnu. Sådan som juraen er nu, er der ikke noget i vejen for at gøre det, så længe man oplyser om det,« siger han.

Flere grader af profilering

Jan Trzaskowski understreger, at profilering har gjort sit indtog som markedsføringsmetode i Danmark, og at det ikke er unormalt, at virksomheder laver profileringer og analyserer brugeradfærd i forsøget på at forudsige kundernes handlemønstre, før kunderne selv ved, hvad de vil.

Derudover kan profilering ifølge ham foregå på to niveauer. I første omgang kan profilering bruges af virksomhederne til at segmentere kunder. Det betyder, at virksomheden ikke behandler alle ens, men i stedet behandler dem på en måde, så det er mest profitabelt for virksomheden.

Derefter kommer det andet niveau, hvor virksomhederne vil prøve at opdrage kunder indenfor segmenterne, påpeger Jan Trzaskowski.

»Udover at der kan foregå en segmentering, så er der også en interesse i at homogenisere indenfor grupper af forbrugere, så kan man få mere ud af sine markedsføringspenge. Hvis en person falder inden for en profil med 70 procent, så kan virksomheden prøve at præge kunden, så man passer til profilen med 80 procent. Så vil vedkommende være mere profitabel for virksomheden,« siger han.

Dilemma om juridisk effekt

Ifølge Jan Trzaskowski har den øgede brug af profilering ført en række dilemmaer med sig. Han fremhæver, at der skal skelnes mellem om virksomhedernes profilering og automatiske afgørelser har såkaldt juridisk effekt.

»Hvis der er blevet foretaget en automatisk afgørelse, der er baseret på personoplysninger, som har en juridisk effekt, så skal borgeren orienteres om det og have mulighed for at gøre indsigelser,« siger Jan Trzaskowski og nævner et eksempel:

»Typeeksemplet for den slags er låneansøgninger. Man ansøger om et lån, og man får et automatisk et afslag baseret på postnummer. Så skal kunden oplyses om, at afslaget er baseret på postnummer, fordi tilbud om lån har en juridisk effekt,« siger han.

Dog bliver det ifølge ham noget mere usikkert, når det kommer til den profilering, der foregår i andre sammenhænge, siger han.

»Tilbud om lån har en juridisk effekt, men det er usikkert, om markedsføring har det. Det er ikke afgjort, om det har en juridisk effekt, at jeg får vist et tilbud om mobil A i stedet for mobil B. Man kan finde argumenter for og imod, men domstolene har simpelthen ikke taget stilling til endnu, så vi ved ikke, hvordan det skal fortolkes.«

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan blandt andet teleselskabet TDC og dets underliggende selskaber benytter sig af profilering og en såkaldt prædiktiv model.

Modellen bruger blandt andet telefonkundernes IMEI-nummer til at spå om kundernes fremtidige køb af mobiltelefoner og tilbøjelighed til at skifte abonnement.

Øget fokus fra Datatilsynet

Når Datatilsynet i løbet af det næste halve år sætter fokus på virksomheders og organisationers brug af automatiske afgørelser og profilering, bliver det dog ikke på teleselskabers brug af værktøjerne i første omgang.

Derimod vil myndigheden rette øjnene mod banker og forsikringsselskaber. Inden årets udgang skal Datatilsynet på planlagt tilsynsbesøg i en enkelt bank og et enkelt forsinkringsselskab, der skal tjekkes efter i sømmene for, om deres brug af profileringsværktøjer og automatiske afgørelser overholder databeskyttelsesforordningen.

Ifølge CBS-professoren er det da også oplagt, at myndigheden laver en indsats på området for profilering.

»Det er et væsentligt område, som kan have stor betydning for den enkelte borger, så derfor er det godt, at der kommer opmærksomhed på det,« siger Jan Trzaskowski.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

For at svare på AMKs (retoriske?) spørgsmål, så nej, det er ikke problemet. Det er nok mere et symptom.

Fra artiklen:

Det farlige ved forbrugernes manglende viden om virksomhedernes brug af profilering er ifølge Jan Trzasckowski, at det skaber uigennemsigtighed i måden, som virksomhederne arbejder på og dermed fører til et ulige forhold mellem forbruger og virksomhed.

Der er allerede tale om et ulige forhold. At informere om det, vil bare være at føre spot til skade.

Tag bare cookie-katastrofen; man gav os mere information udfra den klare antagelse, at vi havde et reelt valg, og derfor kunne bruge informationen til noget. Men forholdet var allerede alt for ulige, og derfor har vi ikke haft noget valg. Og at bliver mindet om vores magtesløshed gør os ikke glade!

Det siges også i artiklen:

Jan Trzaskowski mener derfor, at det er nødvendigt med mere gennemsigtighed på området i stedet for at vende det blinde øje til.

»Det er jo en kæmpe diskussion, om hvorvidt det her er etisk i orden, som slet ikke er gået i gang endnu. Sådan som juraen er nu, er der ikke noget i vejen for at gøre det, så længe man oplyser om det,« siger han.

Ja, ønsket om en debat var også fremme ifm. vedtagelse af cookie-reglerne. Men hvis det er blevet til debat , så er det ikke blevet om det rimelige i brugen af cookies, men langt mere på, at informationen er uønsket, besværlig og irriterende - hvilket nok i høj grad kan føres tilbage til det ulige forhold og det manglende valg. Jeg ser ingen forskel her.

Så mere information er ikke løsningen. Jeg er heller ikke sikker på, at det er vejen frem. Jo, måske mere information på det generelle niveau, og meget gerne mere forskning, som det Jan Trzaskowski tilsynelandende er igang med. Men ikke flere "cookie-bannere", please!

Og nej, det er ikke ulovligt, hvis bare man fortæller om det - men selv det, gør man ikke. Og det burde ikke være lovligt uanset, for det er da bare at bede om flere "cookie-bannere" - virkeligheden er løbet fra lovgivningen.

Jan Trzaskowski forklarer også meget fint, hvordan virksomheder misbruger deres position både passivt og aktivt. Om den passive del siges det:

Det betyder, at virksomheden ikke behandler alle ens, men i stedet behandler dem på en måde, så det er mest profitabelt for virksomheden.

Præcist! "Målrettede reklamer" og "bedre brugeroplevelse" er kun toppen af isbjerget, og det er kun virksomhedernes interesser, som er bestemmede. Hvis det også er til vores fordel, så er der tale om et tilfælde - vores interesser er helt ligegyldige. Og der er langt fra tale om et interessesammenfæld i det omfang, som ellers bliver italesat - og i praksis nok nærmest tværtimod.

Jeg er helt enig med Jan T. i at området er overset, og jeg bifalder derfor ligesom Jan T. at myndighederne nu øger indsatsen. Jeg deler bare ikke optimismen omkring at mere information vil gøre andet, end at irritere folk.

  • 13
  • 1
Tommy Calstrup

Mere oplysning, som i flere bannere med ligegyldige beskeder om, at siden bruger cookies, gør absolut ingen forskel, nogen steder!

Mere oplysning, i form af indslag og temaer i nyhedsmedierne, og på den øvrige programflade i flow medier, ville hjælpe mere. Hvis det så også kunne inddrages i TV quizer og den øvrige fredag- / lørdags underholdning, så ville det begynde at rykke.

Problemet er, at oplysning til borgerne om samfundet ikke eksisterer, fordi det er kedeligt, og ikke indeholder kendte skuespillere i action scener.

Det bliver så heller ikke lettere af, at nyhedsmedierne kritikløst insisterer på, at give begge sider, lige meget taletid, uden at informere om, hvilken lobby, der finansierer talerne.

  • 8
  • 0
Andrew Rump

Det er Cambridge Analytica om igen og det bliver kun værre!
Vi kan ikke indformere os ud af det.
Selvom der var 100% åbenhed om hvilke oplysninger organisationer (virksomheder, ...) samler op om os, kan ingen overskue konsekvensen.

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Løbet er kørt


Ja, med hensyn til frivillighedens vej og oplysning er løbet kørt, men vi kan ikke bare lægge os fladt og lade disse snyltere overtage verden og reducere os til databacongrise. Vi er mennesker med menneskerettigheder, og det skal vi holde fast i - vi er nødt til at kræve handling og oprør, så vejen frem må være skrap - meget skrap - regulering.

Hvorfor er det ikke ulovligt at aflure folk og bruge det mod dem? Troede vi ikke for bare 10 år siden, at vi var beskyttede af vores lovgivning og menneskeretsregler mod den slags, og at den slags ville være ulovligt? Hvorfor er det så pludseligt ikke ulovligt?

Det undrer mig, at der er en sådan modvilje mod at kalde udviklingen ved dens rette navn - forbrydelse mod menneskeheden. Både Zuboff og flere andre har på det seneste dokumenteret, at det er selve friheden, demokratiet, menneskeligheden og menneskerettighederne, der er på spil, så hvorfor betragter man det stadig som ikke så alvorligt, at man straffer for de alvorlige forbrydelser, det er? Hvorfor slipper disse forræddere mod friheden med bøder - hvis de overhovedet får det? Hvorfor er de mindre forbrydere, end hvis det var naboen, der aflyttede en gennem væggene, eller når der indstalleres skjulte kameraer i omklædningsrum?

Politikere, der tillader erhvervsinteresser at kuppe menneskerettigheder, frihed og demokrati, svigter deres opgave, og gør sig derved medskyldige i forbrydelser mod menneskeheden.
Politikere, der ikke kan fatte det, er ikke deres poster værdige, og skal vippes ud.

Hvor er de politikere, der har mod og integritet til ikke at ligge på maven for disse pengemænd?

  • 3
  • 3
Finn Christensen

Politikere, der tillader erhvervsinteresser at kuppe menneskerettigheder, frihed og demokrati, svigter deres opgave, og gør sig derved medskyldige i forbrydelser mod menneskeheden.
...
Hvor er de politikere, der har mod og integritet til ikke at ligge på maven for disse pengemænd?

Tjaaaaa..dum dum dum... politikerne får jo også penge til egen valgkamp samt partikassen fra de her pengemænd (erhvervslivet) - og mange penge - samt henter også stemmekvæg der.

Samt en kæmpestor lobbyvirksomheden (Dansk Industri, Landbrugs"klyngen", Axelborg etc. etc.) sidder 24/7 på pinde for at nævne deres sag om "den syge moster" i øret på enhver både i partiforeninger, ved "sammenkomster" samt alle der kan løbes op på Borgen.

De samme er flittige ifm. indlevering af høringssvar ved forberedende lovarbejde og deslige, og ikke mindst tryllebindes de medierne igen og igen til at bringe deres utallige sager om "den fattige, syge moster" op og klandre de uvillige på Borgen etc.

Så din tiltro til folkevalgte på Borgen er vel i bedste fald lidt naiv - venligt ment Anne-Marie :)

En meget stor flok af de valgte derinde lever kun ifm. erhvervslivets interesser derude i en eller anden udklædning, enten før, under eller efter de topper i politik.

Antallet af de gode stillinger i kvasioffentlige virksomheder, forsyningsvirksomhed, foreninger og lignende er i dag allerede optaget til pottetræning politiker in spe eller er livstid-retræteposter til dem, der ikke gad mere eller mistede taburetten, så man skal nogle forbindelser / have en livline i tankerne.

..https://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/383660/regeringsaftale_faar_...
..https://lf.dk/aktuelt/nyheder/2018/september/kah
..https://www.berlingske.dk/politik/bjarne-corydon-faar-toppost-i-mckinsey
..https://www.bt.dk/erhverv/bjarne-corydon-faar-nyt-og-overraskende-topjob
..https://resourcenews.com/vestas-bestyrelse-vil-indstille-helle-thorning-...
..https://www.fyens.dk/erhverv/Hurtigt-nyt-job-til-eks-minister-Lilleholt-...
..

  • 1
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

F.eks. giver historien i Politiken i dag (kræver vist ikke abonnement) om vore datas manglende retssikkerhed i Rumænien ...
https://politiken.dk/indland/art7314640/Spiontjenester-kan-f%C3%A5-adgan...
...anledning til at spørge endnu engang, om de ansvarlige i Danmark - politikere, embedsfolk, TDC-folk osv.....virkeligt er for dumme til at undersøge retstilstandene i Rumænien, inden TDC får lov til at kaste vores privatliv og vor nationale sikkerhed i grams der? Eller kører de i virkeligheden efter en lyssky dagsorden - helt bevidst? Hvad er mest sandsynligt?

I øvrigt kunne det jo lyde som om, Rumænien og Danmark ligner hinanden temmeligt meget mht. "uklar lovgivning - Spiontjenester kan få adgang til »hvilken som helst information«. Det forekommer mig bare at være et (endnu) større problem for os, når vore danske data befinder sig i Rumænien end i Danmark. Men måske er det netop begrundelsen for, at man har valgt Rumænien? Man har udvalgt sig ligesindede, med samme elendige lovgivning? Spørgsmålet er "Hvorfor"?

  • 0
  • 0
Heino Svendsen

Man har udvalgt sig ligesindede, med samme elendige lovgivning? Spørgsmålet er "Hvorfor"?

Kære Anne-Marie

Jeg har fulgt dine kommentarer længe og anser dig for ret så kvik.. men nu må du altså ikke ødelægge det billede for mig :D

Ej, svaret er ligetil: Ved at flytte data ud, ændrer man mulighederne for indsigt og kontrol, og derved bliver det : "Tag-selv-bord-og-hold-så-kæft-for-resten!"... Lidt i stil med "FE-må-ikke-aflytte-danskere-i-Danmark-så-vi-får-NSA-til-det-og-får-data-fra-dem-så-vi-har-røven-fri"....

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere