Automatiske afgørelser og profilering af mennesker er blevet mere almindeligt i Danmark. Det kan blive brugt af både private virksomheder og offentlige myndigheder til at træffe beslutninger om borgeres muligheder for banklån, forsikringer, sundhedspleje og markedsføring af produkter.
Men afgørelserne og profileringen kan have konsekvenser for de personer, som de bruges på, og derfor har Datatilsynet sat særligt fokus på brugen af værktøjerne, når de tager på tilsynsbesøg i løbet af det næste halve år.
Det vækker begejstring hos Jan Trzaskowski, der er jurist og professor ved Copenhagen Business School.
Ifølge ham er forbrugerne ikke altid klar over, at virksomheder benytter sig af profilering til blandt andet markedsføring. Derfor er han er i gang med et forskningsprojekt, der blandt andet skal kortlægge vidensniveauet på området.
»Jeg tror desværre, at vidensniveauet er ekstremt lavt ude i samfundet hos de almindelige mennesker. De ved ikke, hvad der egentlig foregår i forhold til profilering og denne form for markedsføring, og det er jo drønfarligt,« siger han til Version2.
Farligt med ulige viden
Det farlige ved forbrugernes manglende viden om virksomhedernes brug af profilering er ifølge Jan Trzasckowski, at det skaber uigennemsigtighed i måden, som virksomhederne arbejder på, og dermed fører til et ulige forhold mellem forbruger og virksomhed.
»Virksomhederne ved simpelthen mere om din egen adfærd, end du selv gør. Vi kan som forbruger kun forholde os til et individ, hvorimod virksomhederne kan benytte sig af store datamængder til at se andre sammenhænge,« siger han.
På den måde kan kunder lokkes til at købe produkter, uden at de er klar over, at de bliver præget af virksomhederne.
»De samtykker, som forbrugerne giver til anvendelsen af de her profileringer, bliver skjult lidt i fortællinger om, at man vil forbedre brugeroplevelsen. Det gør man i stedet for at sige, at man vil bruge oplysningerne til at putte dig ind i en gruppe af forbrugere og derefter prøve at få dig tilpasset yderligere til gruppen, så man nemmere kan sælge noget til dig,« siger han.
Jan Trzaskowski mener derfor, at det er nødvendigt med mere gennemsigtighed på området i stedet for at vende det blinde øje til.
»Det er jo en kæmpe diskussion, om hvorvidt det her er etisk i orden, som slet ikke er gået i gang endnu. Sådan som juraen er nu, er der ikke noget i vejen for at gøre det, så længe man oplyser om det,« siger han.
Flere grader af profilering
Jan Trzaskowski understreger, at profilering har gjort sit indtog som markedsføringsmetode i Danmark, og at det ikke er unormalt, at virksomheder laver profileringer og analyserer brugeradfærd i forsøget på at forudsige kundernes handlemønstre, før kunderne selv ved, hvad de vil.
Derudover kan profilering ifølge ham foregå på to niveauer. I første omgang kan profilering bruges af virksomhederne til at segmentere kunder. Det betyder, at virksomheden ikke behandler alle ens, men i stedet behandler dem på en måde, så det er mest profitabelt for virksomheden.
Derefter kommer det andet niveau, hvor virksomhederne vil prøve at opdrage kunder indenfor segmenterne, påpeger Jan Trzaskowski.
»Udover at der kan foregå en segmentering, så er der også en interesse i at homogenisere indenfor grupper af forbrugere, så kan man få mere ud af sine markedsføringspenge. Hvis en person falder inden for en profil med 70 procent, så kan virksomheden prøve at præge kunden, så man passer til profilen med 80 procent. Så vil vedkommende være mere profitabel for virksomheden,« siger han.
Dilemma om juridisk effekt
Ifølge Jan Trzaskowski har den øgede brug af profilering ført en række dilemmaer med sig. Han fremhæver, at der skal skelnes mellem om virksomhedernes profilering og automatiske afgørelser har såkaldt juridisk effekt.
»Hvis der er blevet foretaget en automatisk afgørelse, der er baseret på personoplysninger, som har en juridisk effekt, så skal borgeren orienteres om det og have mulighed for at gøre indsigelser,« siger Jan Trzaskowski og nævner et eksempel:
»Typeeksemplet for den slags er låneansøgninger. Man ansøger om et lån, og man får et automatisk et afslag baseret på postnummer. Så skal kunden oplyses om, at afslaget er baseret på postnummer, fordi tilbud om lån har en juridisk effekt,« siger han.
Dog bliver det ifølge ham noget mere usikkert, når det kommer til den profilering, der foregår i andre sammenhænge, siger han.
»Tilbud om lån har en juridisk effekt, men det er usikkert, om markedsføring har det. Det er ikke afgjort, om det har en juridisk effekt, at jeg får vist et tilbud om mobil A i stedet for mobil B. Man kan finde argumenter for og imod, men domstolene har simpelthen ikke taget stilling til endnu, så vi ved ikke, hvordan det skal fortolkes.«
Modellen bruger blandt andet telefonkundernes IMEI-nummer til at spå om kundernes fremtidige køb af mobiltelefoner og tilbøjelighed til at skifte abonnement.
Øget fokus fra Datatilsynet
Når Datatilsynet i løbet af det næste halve år sætter fokus på virksomheders og organisationers brug af automatiske afgørelser og profilering, bliver det dog ikke på teleselskabers brug af værktøjerne i første omgang.
Derimod vil myndigheden rette øjnene mod banker og forsikringsselskaber. Inden årets udgang skal Datatilsynet på planlagt tilsynsbesøg i en enkelt bank og et enkelt forsinkringsselskab, der skal tjekkes efter i sømmene for, om deres brug af profileringsværktøjer og automatiske afgørelser overholder databeskyttelsesforordningen.
Ifølge CBS-professoren er det da også oplagt, at myndigheden laver en indsats på området for profilering.
»Det er et væsentligt område, som kan have stor betydning for den enkelte borger, så derfor er det godt, at der kommer opmærksomhed på det,« siger Jan Trzaskowski.
