GDPR-bøder, der har været forbi landets byretter, ender med at være mindre end det beløb, Datatilsynet indstillede til i forbindelse med politianmeldelserne.
Det skriver Finans.
Læs også: Danske banker igen ramt af cyberangreb: Kunder kunne ikke tilgå netbank
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Kommer tilsynet igen fx et år senere hos de dømte?
Hvis de gør, og der intet er sket - så er det jo en skærpende omstændighed, og så må bøden forventes at blive større.....
Men hvis forholdet ved et eventuelt senere tilsyn er bragt i orden, så har selv den lille bøde haft den ønskede effekt.
Ja, ja, lidt naiv må man godt være
I mindre sager er den groveste dom "Udtalt kritik" som gives af Datatilsynet. Det er dyrt og besværligt for forurettede at komme i gang med en sag. Ikke engang en "sur smiley" skal vises nogen steder.
Hvis vi ikke var medlem af EU, så tør jeg slet ikke tænke på hvor dårligere et retssamfund Danmark ville være.
Gad vide, hvad grunden er? Kender byrets-dommerne ikke GDPR-reglerne, eller er de lidt for gode venner med topfolk rundt omkring (eks. i tech-toppen eller andre erhvervstopper, som har ondt i GDPR?) - eller noget helt andet?
Gad vide, hvad grunden er? Kender byrets-dommerne ikke GDPR-reglerne, eller er de lidt for gode venner med topfolk rundt omkring (eks. i tech-toppen eller andre erhvervstopper, som har ondt i GDPR?) - eller noget helt andet?
Fordi retspraksis, forudsigelighed og ensartethed / stabilitet i domsafsigelser vejer højt (og det ikke kun i Danmark). Det er ikke byrettens lod at udfordre præcedens/generel retspraksis.
Hvis man får nogle nye regler, som udfordrer retspraksis, uden direkte at ugyldiggøre den nuværende retspraksis, så skal man op i Højesteret eller højere (fx EU Domstolen) for at få lavet om på retspraksis — Byrettens opgave er udelukkende at dømme efter retspraksis og sagens aktuelle omstændigheder, og hvis sagens fakta ikke er unikke, så skal man kigge i retspraksis.
Det er også noget sundt i den tilgang, for det betyder, at vi har et ensartet retssystem, hvor Højesteret udsteder retningslinjerne i form at præcedens, til de lavereliggende instanser.
Det betyder omvendt også, at det er svært at lave om på retspraksis = der hersker en vis konservativisme og stabilitet i, at byretten ikke bare uden videre kan dømme, som de har lyst til. De er mere eller mindre bundne af tidligere domsafsigelser, og derfor er byrettens domsafsigelser da også sjældent overraskende.
Jeg forventer derfor heller ikke, at vi kommer til at se meget dyre GDPR-bøder i Danmark, indtil nogen klager / trækker en sag helt til EU Domstolen. Indtil da er det et spørgsmål om tid, inden de internationale giganter opdager, at Danmark er et GDPR-haven, hvor de så må kalkulere med en lidt højere skat mod at slippe for enorme bøder.
Vi har i Danmark ikke tradition for at udstede store bøder. Byretterne kigger på retspraksis fra andre sager som de finder er sammenlignlige, og så fastlægger de bødestørrelsen ud fra det. Skal bøderne blive større, kræver det sandsynligvis at sagen ankes til Landsretten og evt. Højesteret, som så kan tage en principiel beslutning. Men præmisserne vil være interessante at læse. De kommer i løbet af nogle uger, men man skal betale for at få adgang til det hele.
Problemet er nok mest, at der simpelthen ikke er praksis for at give store bøder i Danmark, og fordi grundloven kræver at administrative bøder i Danmark behandles som bødeforlæg, der kan udfordres i retten, så ender domstolene med at give bøder ud fra, hvad der er praksis i Danmark, hvilket er små bøder for mere eller mindre alt.
Det er nærmest kun i erstatningssager, at du ser høje beløb.
Jeg har simpelhten ikke kunne opstøve den fuld domme nogen steder. Så hvis der er nogen som kan, må de meget gerne dele den her.