Virksomheder bliver sårbare over for hacking på grund af ansattes mobil-spil
»Den her trussel er eskaleret i forhold til, hvad den enkelte virksomhed og den enkelte bruger har været opmærksom på,« siger sikkerhedsekspert i Cisco Christian Heinel til Ritzau om virksomheders medarbejderes brug af applikationer på mobilen.
For apps, der giver adgang til alt fra mails til spil på mobilen, kan være hackeres indgang til at finde fortrolige dokumenter. Det skyldes, at apps beder om adgang til information fra andre funktioner på mobilen. Denne trussel advarer Cisco om i deres nye årsrapport, skriver Ritzau.
Ifølge Ciscos rapport udgør mere end en fjerdedel af medarbejdernes applikationer en høj sikkerhedsrisiko.
Christian Heinel opfordrer derfor virksomhederne til at holde øje med, om medarbejdernes apps henter eller deler oplysninger, de ikke skal bruge, skriver Ritzau.
Derudover bør den enkelte medarbejder logge ud af sin arbejds-Gmail og ind på en anden, hvis man skal spille et spil, fortsætter Christian Heinel ifølge Ritzau.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.