Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Arbejdsskadestyrelsen var knapt nok gået i gang med Proask-projektet, før budgettet var overskredet med 28,6 millioner kroner.

Arbejdsskadestyrelsens store it-projekt Proask, der nu risikerer helt at blive lukket ned, var allerede i vanskeligheder fra begyndelsen. I et aktstykke til Folketingets Finansudvalg i august 2009 fremgik det, at projektet ville blive 28,6 millioner kroner dyrere end ventet.

Det svarede til en overskridelse af det oprindelige budget på mere end 26 procent. På daværende tidspunkt havde projektet blot været et halvt år undervejs.

Merudgifterne skyldtes hovedsageligt, at Arbejdsskadestyrelsen havde brugt 11 millioner kroner ekstra på eksterne konsulenter, hovedsageligt fra PA Consulting og Kammeradvokaten.

Derudover havde styrelsen i det oprindelige budget, som blev godkendt af Finansudvalget, glemt at medregne en udgift til hardware og software til den database, som systemet skulle anvende. Det var en post på 7,4 millioner kroner.

»Der er således ikke tale om en decideret merudgift, men om en udgift, der ikke var medtaget i det oprindelige aktstykke,« hedder det i aktstykket fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Læs også: Kriseramt it-system var en prøveklud og et højrisikoprojekt fra begyndelsen

Arbejdsskadestyrelsen var forsinket med Proask, hvilket havde kostet 5,8 millioner kroner, ligesom det også var blevet 2,4 millioner kroner dyrere at udvikle grænsefladerne, som det SOA-baserede Proask skulle forbinde sig til. Vanskelighederne med grænsefladerne betød også, at det var nødvendigt at inddrage flere leverandører for at løse opgaven.

Hovedleverandøren Steria havde på daværende tidspunkt ikke ændret i hverken pris eller tidsplan for sin del af projektet.

Styrelsen havde allerede brugt 2,8 millioner kroner af det risikotillæg på 6,5 millioner kroner, som var indeholdt i det projekt, som Finansudvalget havde godkendt, og bad nu udvalget om finansiering af det fordyrede projekt.

Til gengæld havde styrelsen besluttet sig for ikke at skifte til Captia-systemet som dokumentcontainer for Proask, og det ville give projektet en besparelse på 3,7 millioner kroner, der altså kunne pynte på det samlede reviderede budget, som i august 2009 blev fremlagt for Finansudvalget.

Folketingets Finansudvalg havde på daværende tidspunkt mulighed for at træde ud af kontrakten, men det blev frarådet af Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.

I aktstykket fremhæves det, at det vil koste 21 millioner kroner i allerede betalte udgifter og kompensation til leverandøren, hvis projektet skrinlægges.

Samtidig påpegede styrelsen, at det daværende system fra 1991 'kun kan supporteres/tilpasses af ganske få personer, og at systemet bliver stadig vanskeligere at integrere med andre it-systemer, printere, scannere mv.'

Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet, at det ville koste cirka 100.000 kroner i timen, hvis styrelsens sagsbehandlingssystem var ude af drift, fordi al sagsbehandling foregik digitalt.

Læs også: Nyt offentligt it-system vakler: Fem gange langsommere end system fra 1991

En del af forretningsplanen for Proask ville være effektivisering af sagsbehandlingen, men styrelsen forventede også at kunne indhente besparelser på andre poster, der var knyttet direkte til det gamle system fra 1991.

Ifølge aktstykket brugte Arbejdsskadestyrelsen cirka 3,5 millioner kroner om året på levetidsforlængelse for det gamle system. Dertil kom cirka 13,5 millioner kroner til driften.

Det forventede styrelsen at kunne spare med Proask, og dertil yderligere to millioner kroner om året, fordi styrelsen vurderede, at det nye system ville kunne tilpasses af styrelsens egne medarbejdere.

Med en budgetoverskridelse på 28,6 millioner kroner kunne Proask have lignet et dødsdømt it-projekt i august 2009. Arbejdsskadestyrelsen vurderede imidlertid, at det fordyrede projekt i sidste ende ville give en endnu større gevinst end først antaget.

»Arbejdsskadestyrelsen har forsøgt at kvalificere de forventede effektiviseringsgevinster ved automatisering af sagsgange i Proask. Dette har medført, at den forventede produktivitetsstigning er betydeligt højere, og det vurderes nu, at Proask vil kunne føre til årlige produktivitetsstigninger svarende til 30 millioner kroner årligt, når produktivitetsstigningen er slået fuldt igennem,« hedder det i aktstykket.

Selvom både budget og tidsplan var overskredet, og der blev påpeget væsentlige problemer med eksempelvis grænsefladerne til de øvrige systemer, så blev Proask-systemet ikke vurderet til at være et højrisiko projekt.

Arbejdsskadestyrelsen vurderede risikoen til at være middelhøj eller 3 til 4 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 var højeste risiko. Den eneste del af projektet, som vurderedes til at have højere risiko end oprindeligt er på leverandørsiden, fordi der var flere leverandører involveret for at løse problemerne med grænsefladerne.

Den samlede anbefaling, som havde tilslutning fra både daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg og daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen, var derfor, at Finansudvalget bevilligede Arbejdsskadestyrelsen de samlet 136,4 millioner kroner til at forsætte Proask-projektet.

Det var i august 2009. I januar 2014 stod det klart, at der mere end et år efter afslutningen af projektet stadig var problemer, og systemet ikke kørte, som det skulle. Konsulentfirmaet Deloitte har derfor anbefalet, at Proask helt bliver droppet, efter det har kostet mere end 164 millioner kroner i alt.

Læs også: Offentligt it-system til 164 millioner kroner bør droppes

Beslutningen om Proask-systemets fremtid ventes truffet i løbet af de næste måneder, men budgetoverskridelsen betyder allerede på nuværende tidspunkt, at Proask er det mest fordyrede it-projekt under Beskæftigelsesministeriet siden Amanda.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Mortensen

Endnu engang en masse pladder om ansvar på det organisatoriske plan, embedsmænd der hyrer konsulenter (for at fritage embedsmændene for ansvar) osv. osv. Ja ja, vi er godt klar over, at køen foran ansvars-håndvasken bliver laaang.

Og stort set INTET om hvorfor det IT-teknisk er gået galt.

Er der blevet lavet en uvildig teknisk undersøgelse af hvorfor man - på det rent tekniske plan - ikke kunne få systemet til at spille?

Er det IT-artikterne der ikke kunne lave deres foranalyse ordentligt? Er det kode-karlene der ikke besad de rette programmerings-kompetencer?

Eller falder vi endnu en gang tilbage på, at juristerne - endnu engang - ikke kunne finde ud af at formulerer en ordentlig kravsspec.?

  • 12
  • 1
Tor Thrysøe

»Der er således ikke tale om en decideret merudgift, men om en udgift, der ikke var medtaget i det oprindelige aktstykke,«

Det var da en særdeles uelegant formulering. Jeg ville mene at en uforudset merudgift var en bedre undskyldning end at "vi glemte at få regnet det hele med". Som forskellen på inkompetent og inkompetent på et fuldstændigt absurd niveau.

  • 11
  • 0
Max Tobiasen

Derudover havde styrelsen i det oprindelige budget, som blev godkendt af Finansudvalget, glemt at medregne en udgift til hardware og software til den database, som systemet skulle anvende. Det var en post på 7,4 millioner kroner.

jeg var engang med til at bygge et nyt system fra bunden til et stort Dansk website. Det tog ca. 6 måneder at lave for 3 mand, og da det var færdigt kørte det på en lejet standard server i et datacenter for ca. 2000 kr. om måneden. Der var ingen udgifter til software da det kørte på en LAMP stack.

Dette system havde garanteret flere brugere end Prosak. Dog var der nok en del mindre integration med legacy systemer.

Mit spørgsmål er: Er en pris på 7.4 millioner til hardware og software ikke helt ude i hampen? Jeg kan slet ikke se hvordan man nogensinde skulle komme op på det beløb selvom man anstrenger sig gevaldigt.

Er der noget helt indlysende jeg har overset? Er der et hav af mellemlag og konsulenter der alle skal have en bid af kagen? Er det udbudsreglerne der på en eller anden måde får ganget den reelle projektpris med en faktor 10? Penge under bordet? Wienerbrød? Er der nogen der kender til udvikling af større systemer der kan fortælle mig hvordan beløbene kan blive så høje?

(Det er et oprigtigt spørgsmål som jeg har undret mig over i noget tid - det er mig ubegribeligt at man kan bruge så mange penge på systemer der grundlæggende ikke har særligt mange brugere og ikke laver andet end at vise og gemme data fra en eller flere databaser. Hvor er det svære? Hvorfor går det galt? - jeg forstår det ikke...)

  • 8
  • 2
Allan D. Pedersen

hvad er der blevet af fænomenet "Dagbøder"?
det funker i entreprenørverden hvor man har på sort og hvidt en slutdato og et kvalitetskrav.
hvis kontrakten ikke overholdes skal der "Betales" en dagbøde indtil den lever op til kravet.

  • 2
  • 2
Peter Lind

Er der noget helt indlysende jeg har overset?

Ja. Det er den danske stat der har bestilt det, så chancen er meget lille for at de har været villige til at gå efter en open source baseret løsning. Der er tværtimod ret stor glæde ved Oracle databaser og lign. software der koster voldsomme mængder penge - når staten skal vælge, altså.

Det er den gamle "pris = kvalitet" tankegang der gennemsyrer det.

  • 4
  • 2
Palle Due Larsen

hvad er der blevet af fænomenet "Dagbøder"?
det funker i entreprenørverden hvor man har på sort og hvidt en slutdato og et kvalitetskrav.


Vi taler it, ikke entreprenørverdenen. Det er svært at bygge en bro, der lever op til kravene, men ikke duer til noget som helst. Den slags kan nemt ske i it. Hvis du vælger den model, får du en leverandør, der ikke arbejder sammen med dig, men kun for at undgå dagbøder. At tro, at alle krav til et godt it-system kan defineres på forhånd, er naivt. De projekter, der defineres på den måde tiltrækker en bestemt type leverandør og fejler alle som en.

  • 5
  • 1
Claus Jacobsen

Og det er så absolut ikke kun i det offentlige man glemmer at der skal hardware til at køre softwaren. Det sjove er at mange af de her projekter hvor man spenderer millioner af kr på udvikling af softwaren hvor det går helt galt på grund af performance. Det er fordi man enten vælger at køre det hele på en eksisterende platform som måske i bedste fald er outdatet, eller kører videre på en POC platform som ikke var skaleret op til produktionsbrug. Det er desværre set ALT for TIT. Men det er typisk når man lige har spenderet 100mio på noget software, og så glemmer at give 2mio for noget HW så det rent faktisk også kan køre ordentligt.

Oracle og SAP lever i høj grad af de her projekter hvor man endelig får tingene op at køre, og så skal der lige betales indirect licensing fee's, for nu er der jo andre applikationer som også bruger de data fra databasen. Og dermed flere licenskr ned i deres foer. Det har DSB og en lang række andre virksomheder efterhånden måttet mærke first-hand. Så det burde virkelig også snart være noget IT-cheferne kender til.

  • 3
  • 0
Mogens Lysemose

Hvis man vælger f.eks. Oracle Entreprise så ruller millioner jo væk af sig selv. En Windows enterprise suger også godt.
Hvis man af vanvare vælger SAP går det først helt galt. Jeg har arbejdet med et SAP-system siden 2009. SAP er en dyr lidelse for alle parter. Jeg har endnu til gode at se fordelen ved SAP.

Men ja, hvorfor gøre det enkelt og smart når det kan gøres dyrt og komplekst? :-)

  • 2
  • 1
Per Erik Rønne

Max Tobiasen skrev:

(Det er et oprigtigt spørgsmål som jeg har undret mig over i noget tid - det er mig ubegribeligt at man kan bruge så mange penge på systemer der grundlæggende ikke har særligt mange brugere og ikke laver andet end at vise og gemme data fra en eller flere databaser. Hvor er det svære? Hvorfor går det galt? - jeg forstår det ikke...)

Så vidt jeg har forstået det styres det offentliges edb-projekter af djøf'ere, altså jurister og økonomer.

Ikke af folk der har en professionel indsigt i edb, som dataloger og operationsanalytikere. Ikke mindst sidstnævnte mangel (og dataloger kan sagtens have specialiseret sig i OR) kan give anledning til manglende regelsanering, som let fører til at problemerne eksploderer i omfang. Tænk blot på rejsekortet, hvor de mange deltagende, offentligt ejede trafikselskaber opretholder hver deres prisstruktur, og hvor det alt for store antal takstzoner ligeledes opretholdes.

Brugen af jurister i ledelserne vil også let føre til at ledelserne vil dække sig ind juridisk, i stedet for at lytte til den tekniske fagkundskab. Uden for edb-området kan nævnes DSBs IC4-sag.

Hedder det ikke it i dag?

Når information har været igennem en datafangst, og altså er maskinaflæselig, hedder det data, og lagres de elektronisk er der tale om elektronisk data, som når de behandles kaldes »elektronisk databehandling« - og en film i digital format er altså også et datum.

Og når vi taler om et-systemer er det altså ikke sumeriske arkivsystemer vi taler om ...

  • 1
  • 0
Daniel Udsen

Mit spørgsmål er: Er en pris på 7.4 millioner til hardware og software ikke helt ude i hampen? Jeg kan slet ikke se hvordan man nogensinde skulle komme op på det beløb selvom man anstrenger sig gevaldigt.

Hvis du vil have garanteret 99.99% oppetid og en systemlivstid på 5år+(uden at skulle migrere til ny OS variant og nyt hardware) så bliver det dyrt da priserne begynder at stige eksponentielt når du når meget over 3år og 99.9% Fordi du realt skal betale firmaer for at producere og vedligeholde ting der ikke længere er et marked for.

Et typisk lamp system lever på billigt x86 hardware med en middellevetid på 3-4år og software levetiden er typisk 2-4år. Og der er typisk en forholdsvis løs oppetids garanti på 99.9% Det betyder der ikke skal holdes lagre af forældet hardware i reserve, og at der ikke skal vedligeholdes support og udvikler teams for forældet software.

Ulempen ved brug og smid væk modellen er at man skal genteste og gencertificere sit system ca hver 3je år hvilket hvis systemet skal fungere med en juridisk tung foretnings process ofte er en besværlig og dyr process.

I praksis er de her absolutte oppetids og levetidskrav ofte mere problematiske end den på overfladen mere kaotiske model med rullerne opdateringer, men grunden er typisk at staten operere med lange tidshorisonter når det kommer til planligning og styring af alt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere