Vingeskudt it-projekt: Glemte software og hardware for 7,4 millioner
Arbejdsskadestyrelsens store it-projekt Proask, der nu risikerer helt at blive lukket ned, var allerede i vanskeligheder fra begyndelsen. I et aktstykke til Folketingets Finansudvalg i august 2009 fremgik det, at projektet ville blive 28,6 millioner kroner dyrere end ventet.
Det svarede til en overskridelse af det oprindelige budget på mere end 26 procent. På daværende tidspunkt havde projektet blot været et halvt år undervejs.
Merudgifterne skyldtes hovedsageligt, at Arbejdsskadestyrelsen havde brugt 11 millioner kroner ekstra på eksterne konsulenter, hovedsageligt fra PA Consulting og Kammeradvokaten.
Derudover havde styrelsen i det oprindelige budget, som blev godkendt af Finansudvalget, glemt at medregne en udgift til hardware og software til den database, som systemet skulle anvende. Det var en post på 7,4 millioner kroner.
»Der er således ikke tale om en decideret merudgift, men om en udgift, der ikke var medtaget i det oprindelige aktstykke,« hedder det i aktstykket fra daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg.
Arbejdsskadestyrelsen var forsinket med Proask, hvilket havde kostet 5,8 millioner kroner, ligesom det også var blevet 2,4 millioner kroner dyrere at udvikle grænsefladerne, som det SOA-baserede Proask skulle forbinde sig til. Vanskelighederne med grænsefladerne betød også, at det var nødvendigt at inddrage flere leverandører for at løse opgaven.
Hovedleverandøren Steria havde på daværende tidspunkt ikke ændret i hverken pris eller tidsplan for sin del af projektet.
Styrelsen havde allerede brugt 2,8 millioner kroner af det risikotillæg på 6,5 millioner kroner, som var indeholdt i det projekt, som Finansudvalget havde godkendt, og bad nu udvalget om finansiering af det fordyrede projekt.
Til gengæld havde styrelsen besluttet sig for ikke at skifte til Captia-systemet som dokumentcontainer for Proask, og det ville give projektet en besparelse på 3,7 millioner kroner, der altså kunne pynte på det samlede reviderede budget, som i august 2009 blev fremlagt for Finansudvalget.
Folketingets Finansudvalg havde på daværende tidspunkt mulighed for at træde ud af kontrakten, men det blev frarådet af Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriet.
I aktstykket fremhæves det, at det vil koste 21 millioner kroner i allerede betalte udgifter og kompensation til leverandøren, hvis projektet skrinlægges.
Samtidig påpegede styrelsen, at det daværende system fra 1991 'kun kan supporteres/tilpasses af ganske få personer, og at systemet bliver stadig vanskeligere at integrere med andre it-systemer, printere, scannere mv.'
Arbejdsskadestyrelsen havde vurderet, at det ville koste cirka 100.000 kroner i timen, hvis styrelsens sagsbehandlingssystem var ude af drift, fordi al sagsbehandling foregik digitalt.
En del af forretningsplanen for Proask ville være effektivisering af sagsbehandlingen, men styrelsen forventede også at kunne indhente besparelser på andre poster, der var knyttet direkte til det gamle system fra 1991.
Ifølge aktstykket brugte Arbejdsskadestyrelsen cirka 3,5 millioner kroner om året på levetidsforlængelse for det gamle system. Dertil kom cirka 13,5 millioner kroner til driften.
Det forventede styrelsen at kunne spare med Proask, og dertil yderligere to millioner kroner om året, fordi styrelsen vurderede, at det nye system ville kunne tilpasses af styrelsens egne medarbejdere.
Med en budgetoverskridelse på 28,6 millioner kroner kunne Proask have lignet et dødsdømt it-projekt i august 2009. Arbejdsskadestyrelsen vurderede imidlertid, at det fordyrede projekt i sidste ende ville give en endnu større gevinst end først antaget.
»Arbejdsskadestyrelsen har forsøgt at kvalificere de forventede effektiviseringsgevinster ved automatisering af sagsgange i Proask. Dette har medført, at den forventede produktivitetsstigning er betydeligt højere, og det vurderes nu, at Proask vil kunne føre til årlige produktivitetsstigninger svarende til 30 millioner kroner årligt, når produktivitetsstigningen er slået fuldt igennem,« hedder det i aktstykket.
Selvom både budget og tidsplan var overskredet, og der blev påpeget væsentlige problemer med eksempelvis grænsefladerne til de øvrige systemer, så blev Proask-systemet ikke vurderet til at være et højrisiko projekt.
Arbejdsskadestyrelsen vurderede risikoen til at være middelhøj eller 3 til 4 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 var højeste risiko. Den eneste del af projektet, som vurderedes til at have højere risiko end oprindeligt er på leverandørsiden, fordi der var flere leverandører involveret for at løse problemerne med grænsefladerne.
Den samlede anbefaling, som havde tilslutning fra både daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg og daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen, var derfor, at Finansudvalget bevilligede Arbejdsskadestyrelsen de samlet 136,4 millioner kroner til at forsætte Proask-projektet.
Det var i august 2009. I januar 2014 stod det klart, at der mere end et år efter afslutningen af projektet stadig var problemer, og systemet ikke kørte, som det skulle. Konsulentfirmaet Deloitte har derfor anbefalet, at Proask helt bliver droppet, efter det har kostet mere end 164 millioner kroner i alt.
Beslutningen om Proask-systemets fremtid ventes truffet i løbet af de næste måneder, men budgetoverskridelsen betyder allerede på nuværende tidspunkt, at Proask er det mest fordyrede it-projekt under Beskæftigelsesministeriet siden Amanda.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
