Vind 75.000 kroner med en god ERP-idé

Har du et godt bud på, hvordan et ERP-system kan blive bedre, kan du deltage i svensk konkurrence om 10.000 euro.

Firmaet har indført et nyt ERP-system fra væg til væg - men der mangler stadig en vigtig brik, før det det for alvor hjælper dig i dit daglige arbejde. Eller måske er du ERP-konsulent og savner en bestemt funktion i de systemer, du sætter op for kunderne.

Går du og brygger på en idé, der kan forbedre it-systemer til at styre forretningen, kan den nu omsættes til en førstepræmie og 75.000 kroner, hvis den er god nok.

Den svenske ERP-producent IFS har nemlig sat gang i en international konkurrence, hvor alle kan deltage med deres bud på ERP-innovation og komme i betragtning til den kontante belønning.

Til gengæld overtager IFS så retten til at bruge konceptet kommercielt, lyder betingelserne. Andre gode bud, som ikke vinder, kan IFS kun bruge ved at aftale en passende betaling til bidragyderen.

Fristen for at indsende en idé er 1. september, og bidraget må højst fylde tusind ord og fem illustrationer.

Læs mere om konkurrencen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere