Vild udregning: Flere it-kvinder vil øge BNP med 67 milliarder

30. oktober 2013 kl. 12:506
Vild udregning: Flere it-kvinder vil øge BNP med 67 milliarder
Illustration: Morten K. Thomsen.
Hvis kvinder var lige så rigt repræsenteret i den europæiske IKT-branche som mænd, ville det samlede europæiske bruttonationalprodukt stige med 67 milliarder kroner. Det er den opsigtsvækkende konklusion på en ny undersøgelse foretaget af Europa-Kommissionen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Manglen på kvinder i den europæiske IKT-sektor betyder, at EU-landene går glip af et øget bruttonationalprodukt på intet mindre end 9 milliarder Euro, eller omkring 67 milliarder danske kroner. Det skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Den opsigtsvækkende konklusion kommer på baggrund af en undersøgelse, som Kommissionen har fået foretaget. Forklaringen lyder, at organisationer, der er mere tilgængelige for kvinder i ledende stillinger opnår et 34 procent højere samlet afkast end øvrige organisationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi ved uden tvivl, at flere kvinder inden for et givet erhverv betyder, at erhvervet er sundere. Det er på tide, at it-sektoren indser dette og giver kvinderne en chance for at hjælpe sektoren og Europas økonomi til at få gavn af deres enorme potentiale,« udtaler Europa-Kommisionens næstformand med ansvar for den digitale dagsorden Neelie Kroes.

Derfor kalder Kommissionen nu til redefinering af branchens image, så det kan tiltale kvindelige arbejdstagere og få dem til at starte en karriere inden for it. Ikke mindre vigtigt er det, at arbejdsforholdene i branchen forbedres for kvinder, så de ikke skifter karrierespor undervejs.

Undersøgelsen har nemlig afdækket, at mens hver femte kvinde med en IKT-relateret uddannelse har job inden for branchen i en alder af 30, er det mindre end hver tiende, der stadig er i it-relateret beskæftigelse i en alder af 45 år.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
31. oktober 2013 kl. 21:11

Hm. Voldsomt underskud af kvinder indenfor dagrenovation, skorstensnedrivning, jord- og beton, værnepligt, hospitalsportører, ...

Kønskvotering og tvang må være løsningen.

6
1. november 2013 kl. 00:35

værnepligt

Værnepligten består af 100% mænd, værneretten derimod består af 100% kvinder :-)

5
31. oktober 2013 kl. 23:40

Medmindre alle kvinderne går arbejdsløse må man vel formode at der er andre fag hvor kvinderne trives - jeg behøver vist næppe nævne eksempler :-)

Vi kan da godt lave en større rokade så mændende kommer over i kvindefagene og omvendt indtil vi har ca. 50/50 fordeling, men jeg har lidt svært ved at se hvad det skulle gavne eller hvordan det fremtryller 67 mia kr.

Jeg synes det er ret sparsomt i både artiklen og i pressemeddelelsen hvordan de penge bliver til ? Det er da muligt man har set at organisationer med kvinder i ledende stillinger har et højere afkast, men hvad er årsag og hvad er virkning? Man kan udlede mange konklusioner af statistik, men i sidste ende handler virksomhedsledelse altså ikke om køn, det handler om individer.

Jeg tror ikke der er noget der pr. definition gør kvinder til bedre ledere end mænd, lige så lidt som der er noget der gør mænd til bedre ledere end kvinder - uagtet køn er gode ledere en mangelvare.

3
31. oktober 2013 kl. 09:05

Det lyder af meget, men hvor stor en ændring er det lige? I EU er det rundt regnet 500millioner mennesker, og 5,5 millioner i DK, så set i relation til Danmark vil det svarer til en gevinst på (67mia. / 500mio.) * 5.5mio = 737millioner kroner. Med et dansk BNP på ~1.7 billion eller 1700000 millioner giver det (100% / 1700000mio.) * 1700737mio. = 100,04335%. Altså svarer det til en samlet vækst i Danmark på ~0,043%, ved et hurtigt overslag. Eller for at sætte det i relief til en af dagens nyheder (http://www.version2.dk/artikel/kaempe-oprydning-i-statens-grunddata-koster-930-millioner-kroner-54699) , så er det ca. 80% af budgettet til oprydning af 4 databaser i staten.

VILD UDREGNING!!!!

*Correct me if Im wrong in my calculation.

2
31. oktober 2013 kl. 08:15

De fleste af os vil gerne have flere kvinder til kolleger, det store spørgsmål er jo bare stadig, hvordan...?

1
31. oktober 2013 kl. 06:17

Flere kvinder i proffesionel sværvægts boksning ville øge billetsalget med 100%