Vil du langtids-sikre? Brug Windows Mobile

For de tunge, professionelle brugere af håndholdte enheder er der stadig kun én platform, der dur: Windows Mobile. Det mener en leverandør, der savner ordentlig hardware til de andre styresystemer.

Uanset hvor godt et styresystem og hvor god en hardware, en iPhone kan prale af, er den uinteressant for et stort segment af de professionelle brugere.

Køber man en iPhone nu, kan man nemlig ikke være sikker på at kunne købe præcis den samme model om fem år.

Sådan lyder det fra Søren Corneliussen, direktør for firmaet Ax2mobile, som udvikler mobile løsninger til virksomheder, der har brug for robuste enheder til produktionen.

Han bruger et eksempel fra den mere eksotiske ende, nemlig terminaler til alle helikoptere hos Air Greenland, så piloterne kan føre regnskab over blandt andet flyveture og brændstofforbrug. Disse data bliver så ført ind i flyselskabets ERP-system med det samme.

»Vi har monteret devices i helikopterne, så de kan sidde i en cradle. Sådan en installation skal certificeres, og det koster penge. Så går det ikke, hvis vi om nogle år ikke kan få samme device længere og skal skifte det hele ud,« fortæller han.

Til den slags behov køber man terminaler fra for eksempel Motorola og Intermec, siger han, for her kan man få garanti for udskiftning i fem-seks år frem, og med én dags varsel.

Virksomheder, der skal bruge mobile enheder i produktionen, kan derfor lige så godt ignorere det nye Windows Phone 7, fordi det er rettet mod forbrugerne, og fordi den tilhørende hardware ligesom andre smartphones ikke lever op til kravet om udskiftning mange år frem, lyder vurderingen.

Microsoft skabte panik

Fordi der ikke har været ret meget fokus på fremtiden for Windows Mobile og Windows CE, er mange af brugerne blevet godt forvirrede over Microsofts højtlydte satsning på Phone 7, fortæller Søren Corneliussen.

»Det bragte en del røre i enterprise-segmentet, da Windows Phone 7 først blev præsenteret. Man droppede al bagud-kompabilitet, og det ville være dødsstødet for hele det marked for Microsoft, hvis man ikke også fortsatte med Windows CE og Windows Mobile,« forklarer han.

Men da Microsoft sidder tungt på markedet for terminaler til den slags virksomheder, ville det omvendt være ret dumt at opgive det. Derfor var Søren Corneliussen ret sikker på, at der ikke ville blive problemer.

»Nu kører Microsoft de platforme videre under navnet Windows Embedded Handheld og lover, at de vil blive videreudviklet. Og Microsoft har også siden indrømmet, at de måske skabte lidt meget panik ved ikke at melde ud om fremtiden for disse platforme med det samme,« siger han.

Kan du tabe den i sneen?

Udover kravene om lang produktlevetid på hardwaren, skal enheder til brug på fabriksgulv, hos pakkeposten eller i Air Greenlands helikoptere først og fremmest være solide. Til gengæld får man sjældent de nyeste funktioner eller en lækker, højtopløst skærm.

»Piloterne spurgte, hvorfor de ikke bare kunne få en iPhone, men det skal være devices, som man kan tabe i sneen uden problemer. Og på professionelle devices har man typisk brug for mange knapper. På Windows Phone 7-telefoner har man bestemt, at der kun må være tre,« siger han.

Faktisk mener han ikke, at der er nogle alternativer til Windows Mobile og CE, når man betjener et råt, professionelt miljø. Selvom for eksempel Android måske ville være et glimrende styresystem til formålet, er der ingen producenter, der producerer de hårdføre terminaler med Android på.

»Det er jo en del af et større øko-system, og så har man jo et hønen og ægget-problem. Men for mange virksomheder er det også nemmere at bruge Windows til terminalerne også, fordi man i forvejen bruger løsninger fra Microsoft. En Android-telefon kan ikke lige hente data fra firmaets SQL-server,« siger han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian E. Lysel

THOMAS BUNDGAARD, 12. OKTOBER 2010 11:57

Men som han skriver, så er han ved Motorola og Intermec garanteret, at enheden kan skiftes dagen efter, og at der vil blive produceret enheder i 5-6 år.

Det ser fint ud på papiret ... men hvad gør Intermec når en underleverandør som Samsung, holder op med at producere deres MagicLAN trådløse kort?

Resultatet for os, var at der efter 3 år, ingen reel support var på de trådløse kort!

Mit forslag var at udskifte kortene med en anden model ... men det kunne de ikke supportere!

Idag har vi selv skiftet kortene ud og fundet en leverandør der gerne vil supportere dem.

  • 0
  • 0
Tidligere bruger

Funny argumenter i denne artikler. Jeg er selv hobbypilot og kender lidt til branchen, og det er rigtigt at ting skal certificeres og det er ikke altid lige hensigtsmæssigt. Det bibringer i hvert fald at alt udvikling går mega langsomt i flybranchen. Meeeen.... Man kan godt holde fast i at det har intet med styresystemet at gøre. Man kan jo bare certificere dimsen med en speciel version af fx android. Men det kommer selfølgelig an på om den skal inteagere med andre enheder, så går det måske lidt i kage. Men jeg synes det ville være interessant at debatere hvordan flybranchen kan indføre nye måder at certificere og sikre stabilitet.
Fx har mange fly en lommelygte i cockpittet. Den er certificeret, men den er oldgammel og bruger kæmpe batterier og lyser rigtig dårligt. Hvorfor ikke udskifte den med en effektiv letvægts LED lommelygte med moderne batteri, det ville nok være en del mere hensigtsmæssigt. Men der er ikke nogen der vil bruge en milliard på at få en lommelygte godkendt desværre hehe

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Selvom for eksempel Android måske ville være et glimrende styresystem til formålet, er der ingen producenter, der producerer de hårdføre terminaler med Android på.

Motorola lancerer en Android-telefon der er IP67-klassificeret. Er det godt nok?

  • 0
  • 0
Nicolai Rasmussen

Hvem kan forklare mig hvordan man fremtidssikrer sig ved at:

1) vælge at binde sig til 1 (én) leverandør (MS).

2) vælge et produkt (WinCE) der er en ganske lille bitte ubetydeligt niche hos den valgte leverandør.

3) vælge et produkt man kun har rettigheder til så længe leverandøren har lyst.

?

Jeg må have været fraværende den dag man gennemgik den type logik!

  • 0
  • 0
Janus Heide

Firmaets produkt(er) er baseret på Microsoft Dynamics AX, så det er vel ikke så underligt at de synes at Windows CE/embedded/whatever, er fantastisk. De har valgt noget teknologi der binder dem til en platform... Netop derfor burde artiklens ophavsmand forholde sig lidt mere kritisk til hvad Søren Corneliussen siger.

Desuden ville det vel være mere relevant at sammenligne med OS'er der ikke primært er ment som telefon OS'er?

  • 0
  • 0
Jimmy Christiansen

Dette med certificerede produkter er et eksempel på dobbelt vendor lockin.
Men der er en vej udenom, hvis man vil sikre sig mod det.
Forslagene om at bruge Android kunne måske løse den ene problem. En anden distribution kunne måske være bedre, så en der har de fornødne features kunne vælges.

Men man kan også undgå at binde sig til en hardwareleverandør, ved at vælge åbent hardware.
http://en.wikipedia.org/wiki/Open-source_hardware

Til små professionelle terminaler som dem der er nævnt i artiklen. Der burde en trimmet linux distribution på en hårdfør open hardware fpga-baseret terminal være optimal.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize