Videotjenesten Netflix kommer til Danmark
Var Blockbuster-butikkerne trængte i forvejen i Danmark, kan de godt forberede sig på endnu dårligere tider.
Inden årets udgang vil den amerikanske videotjeneste Netflix nemlig slå dørene op til danske kunder, som dermed vil kunne se film og tv-serier i spandevis mod en fast abonnementsbetaling. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Netflix blev lanceret i USA i 2007 og har udviklet sig til verdens førende tjeneste for betalingsvideo på nettet. I dag har Netflix 27 millioner betalende kunder og har udvidet til Canada, Latinamerika, Irland og Storbritannien.
Når abonnementet er betalt, kan man streame film og tv-serier i HD-kvalitet til blandt andet tablets, smartphones og traditionelle computere, enten Mac eller Windows. Men også spilkonsoller, avancerede fjernsyn og en stribe blu-ray-afspillere kan bruges til at hente indhold ned fra Netflix. I alt kan over 800 forskellige apparater bruges til at forbinde til Netflix’ servere.
Pris og vilkår for danske kunder er ikke afgjort endnu, men vil blive offentliggjort senere.
Enkelte danskere har ikke kunnet vente på den officielle lancering af Netflix i Norden. Ved at udgive sig for at være bosat i USA samt forbinde til Netflix via en tjeneste, der stiller amerikanske IP-adresser til rådighed, er det nemlig lykkedes dem at omgå spærringen for andre end de eksisterende markeder. Disse julelege bliver overflødige, når Netflix officielt udvider til Danmark - med mindre de danske priser bliver eksorbitant højere end de amerikanske.
- Netflix gør klar til at udvide med gaming
- Denne artikel
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
For dem er jer der synes NetFlix er fantastisk, så overvej lige at kaste et blik på Hulu / Hulu Plus. De har alt muligt samtidig med det kommer på DVD + TV serier tidligere. NetFlix har vist ikke noget før 90 dage efter det er kommet på DVD.
Den store forskel på Hulu og Netflix er, at Netflix har "fulde serier", hvorimod Hulu "kun" har indeværende og typisk sidste sæson (sidst jeg undersøgte det).For dem er jer der synes NetFlix er fantastisk, så overvej lige at kaste et blik på Hulu / Hulu Plus. De har alt muligt samtidig med det kommer på DVD + TV serier tidligere. NetFlix har vist ikke noget før 90 dage efter det er kommet på DVD.
Derudover har du ret i, at indholdet er langt nyere på Hulu end Netflix.
Nu hvor de kommer til danmark kan de jo være de gør mere ud af at blokere folk fra danmark.
Unblock-US tilbyder Netflix service for følgende lande:
-Brasilien -Canada -USA -Irland -UK -Mexico
Det er klart at foretrække den amerikanske da den har størst udvalg. Zonen ændres let ved at gå ind på How to set up (kræver en account ved unblock-us) https://unblock-us.com/1209.html
Netflix's utrolig store succes i USA er ikke som en tjeneste, hvor man kan finde lige netop den tv-serie eller film man har lyst til at se, for der er oplagt meget de ikke har. Derimod er Netflix imponerende god til at præsentere dig for film og tv-serier, som du givet har lyst til at se.
De har udviklet en fantastisk "content discovery" algoritme, der er overraskende god til at udvælge ting, man har lyst til at se. Det adskiller dem fra de fleste andre tjenester, det er systemer som ingen danske tjenester overhovedet har. YouSee siger f.eks. at de har ca 3.500 film på deres VoD tjeneste, men du skal selv bladre længe rundt for at finde noget, du har lyst til at se.
Netflix er blevet den brede amerikanske sofa kartoffels nye kæledægge, Netflix er meget bedre end at zappe gennem 100 kanaler i et dyrt kabel tv abonnement for at finde noget man gider se. Det er i al sin komplekse enkelhed opskriften bag Netflix's voldsomme succes hos over 24 millioner amerikanske abonnenter...
Jeg abonnerer i Canada paa netflix.ca (7.99 CAD mdl) og har bl.a. nydt meget at se serien "Breaking Bad" (nu paa 5 aar). Ved nogen om man her tilsvarende mulighed for unblock til CA som man tilsyneladende har til US ? Med venlig hilsen Christian
Med hensyn til de som ærgre sig over den muligvis forhøjede pris og forminskede udvalg, kan oprette en bruger hos netflix-usa, og bruge tjenesten https://unblock-us.com/1209.html til at få adgang til netflix-us. Læs selv mere om mulighederne med https://unblock-us.com/1209.html (Eksempelvis giver det adgang til BBC, Hulu, Vudu og andre udenlandske streaming udbydere)
Guide til oprettelse af en udenlandsk netflix konto: https://www.youtube.com/watch?v=Noto-d1Yw4Y
Jeg bruger idag Netflix på min WDTV Live Gen3. Glæder mig over det kommer til Danmark. Men bliver udvalget ringere og dyre så holder jeg mig til den Amerikanske.
Personligt så jeg også helst at hulu.com kom til Danmark, Netflix er dog en fin start.
Personligt kommer det meget an på hvad abb. prisen bliver når de ikke har de nyeste ting med, og hvis de ikke har samme udvalg som i den amerikanske Netflix, er det ikke et tilbud jeg kan bruge til det store. (er ligeglad med DK specifikke ting som danske film/undertekster).
Endnu en af de der Silverlight DRM baserede ting, som begrænser valg af platform - så de får nok ikke mig som kunde... Jeg troede ellers at Silverlight var ved at være helt dødt.
Mit fjernsyn (SONY) bruger ikke Silverlight til at se indhold fra Netflix.Endnu en af de der Silverlight DRM baserede ting, som begrænser valg af platform - så de får nok ikke mig som kunde... Jeg troede ellers at Silverlight var ved at være helt dødt.
Mit fjernsyn (SONY) bruger ikke Silverlight til at se indhold fra Netflix.
Heller ikke mit Samsung. Med mindre Microsoft har portet Silverlight til den linux kerne, der kører på TV'et.
Der er i øvrigt også netflix mulighed på min boxee box. Det er også en linux kernel.
Hvordan ser det ud mht. danske undertekster, nogen der ved det ?
Jeg er ikke stødt på ting i den amerikanske Netflix, der har danske undertekster.Hvordan ser det ud mht. danske undertekster, nogen der ved det ?
Naturligvis er der ikke danske undertekster i usa - de koster jo også penge at tilbyde
Det kan næppe undre, at der ikke er danske undertekster i den amerikanske tjeneste. ;-)
Men er der så mulighed for undertekster på engelsk? (Ikke tekster for hørehæmmede, forstås). Det kan rigtig mange klare sig med.
Der er engelske undertekster på langt det meste. Netflix er ikke et sted hvor man får de nyeste præmiere film og det bliver det heller ikke. Abonnements prisen for en sådan service vil være voldsom for at dække de priser filmselskaberne kræver - Så den slags vil fortsat være overladt til iTunes og lign. services hvor du betaler pr. film du lejer. Men hvis man ser bort fra de nyeste ting og det faktum at der til tider kan være spøjse situationer hvor visse film i en serie mangler, så giver de adgang til et kæmpe bibliotek af film og serier - Også mange af de store film. Dertil kommer at Netflix formentligt har en af verdens største on-demand biblioteker for dokumentar film. Grunden til du ikke finder HBO serier på Netflix er formentligt at HBO har deres egen streaming service - HBO GO - Og derfor ikke er interesseret i at konkurrere med deres eget produkt ved at tilbyde dem til Netflix.
Er det kun ældre TV serier, altså serier der er udgivet på DVD, der er at forefindes på NetFlix? Eller er der også de helt nye aktuelle serier til rådighed?
De skal være udkommet på DVD i USA, så nej, du kan ikke bruge det til at se det nyeste afsnit hver uge. Netflix er det bedste på markedet, og stadig bund-elendigt med indhold, det er fuldstændig tilfældigt hvad der er til rådighed. Eksempelvis: Iron man 2: ja Iron man 1: nej
Rumrejsen 2010: ja Rumrejsen 2001: nej
Lost: Ja Fringe: Nej
Alt fra HBO (De bedste serier) mangler, og af film er langt de fleste b-film og kopi film. Der findes dog en lang række af klassikere.
Alt det her er ikke Netflix skyld, men fordi de samarbejder med de helt igennem latterlige distributører og film/tv selskaber.
Jeg har pt. Netflix - stadig i prøveperioden. Er nok lidt skuffet over udvalget. Mange af de store blockbusters er ikke med. F.eks. giver en søgning på Leonardo DiCaprio kun 2 gamle film - så jeg fortsætter nok ikke. (Der er dog en del børnefilm men selvfølgelig mest på engelsk eller med subtitles)
Reality-check:Jeg har pt. Netflix - stadig i prøveperioden. Er nok lidt skuffet over udvalget. Mange af de store blockbusters er ikke med. F.eks. giver en søgning på Leonardo DiCaprio kun 2 gamle film - så jeg fortsætter nok ikke
Det er vigtigt at huske på, at Netflix ikke er en konkurrent til Blockbuster, når det kommer til nyt indhold som nye sæsoner af serier eller blockbustere. Netflix er mere at regne som "biblioteket", der heller ikke har de nyeste bøger men tilgengæld "alle de gamle".
Så forvent ikke, at I kan sidde i sofaen og i Netflix vælge fra "Premiere-hylden" nede i Blockbuster - det kommer ikke til at ske.
Mig bekendt er der ikke nogen "tilgængelig for alle"-tjenester (heller ikke i USA), der tilbyder de nyeste film og serier til flatrate-pris. Undtagelsen herfor er Comcast-bokse og lignende, men de kræver som med en YouSee-boks jo at man har fx kabel-TV igennem Comcast/YouSee også.
Det er vigtigt at huske på, at Netflix ikke er en konkurrent til Blockbuster, når det kommer til nyt indhold som nye sæsoner af serier eller blockbustere. Netflix er mere at regne som "biblioteket", der heller ikke har de nyeste bøger men tilgengæld "alle de gamle".
DiCaprio har trods alt medvirket i 26 film, så 2 film er ikke ligefrem "alle de gamle".
I know - der er bestemt store huller i Netflix's katalog - også for gamle film.DiCaprio har trods alt medvirket i 26 film, så 2 film er ikke ligefrem "alle de gamle".
Den slags er altid forholdsvis dyrt i DK. De fleste firmaer er vist enige om, at kunder i Danmark, er lette at malke :(
Måber alligevel Netflix kommer i en fart, så man slipper for (igen) at se Matador fra DR til efteråret...
Jeg vil også se det før jeg tror det. Indtil deres danske version af Netflix får lige så mange film og serier som den amerikanske, holder jeg mig til den amerikanske version.
Netflix startede i Irland i Januar, men desværre er udvalget så begrænset at det ikke er interesant for de fleste.
Måske bliver det bedre i Danmark...
Er det en pressemeddelelse som netflix har sendt ud? eller?
Hej Kristian,
Ja, det er en pressemeddelelse, som der også står i artiklen. Der stod dog ikke ret meget mere i den, så jeg har ikke lagt den ind som en del af artiklen. Hvis du vil vide mere er Netflix' danske hjemmeside et bedre bud: https://signup.netflix.com/global
Vh.
Jesper, Version2
Det er fint, bare udvalget så også er bedre end hos Blockbuster.
Vil man se fx. Bolt så har de hos Blockbuster kun een sønder-ridset skive, og vil man se Roger Rabbit er det bare ærgerligt. Netflix burde ---i teorien--- kunne levere både Bolt og Roger og endda Castle og for den sags skyld Olsen Banden ... om de så gør det vil være interessant.
https://www.spotify.com/us/get-spotify/overview/ - premium $9,99 / mndhttps://www.spotify.com/dk/get-spotify/overview/ - premium Kr 99,00- / mnd