Videokald-protokol får standard-stempler

10. februar 2021 kl. 09:372
Videokald-protokol får standard-stempler
Illustration: Bigstock.
Med ti år på bagen bliver Webrtc velsignet af organisationerne W3C og IETF.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter ti års tilløb bliver protokollen Webrtc for kommunikation i realtid, herunder videotransmisson, nu en officiel standard med stempel på ryggen fra World Wide Web-konsortiet (W3C) og Internet Engineering Task Force (IETF). Det skriver Infoworld.

Webrtc (Web Real-Time Communications) er en platform, der giver mulighed for kommunikationstjenester i realtid, såsom lyd- og videoopkald til browsere, mobilapps og desktop-apps.

»Dagens skelsættende dåd kommer på rette tidspunkt,« lyder de store ord fra Jeff Jaffe, som er topchef i W3C. Han forsætter:

»Over for en global pandemi med coronavirus er verden blevet mere og mere virtuel. Det gør webbet endnu mere afgørende for samfundet inden for informationsdeling, realtidskommunikation og underholdning. Det er glædeligt at se vores teknologier spille en nøglerolle i at muliggøre kritisk digital infrastruktur. Kombinationen af webbets universelle rækkevidde med en rigdom af levende lyd- og videosamtaler, har omformet hvordan verden kommunikerer.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Webrtc består en række af api'er, som gør det muligt at foretage videokald fra klient til klient uden plugins. Initiativet blev startet af Google i 2011, og protokollen har været understøttet af de store browsere i en del år.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
10. februar 2021 kl. 11:06

Nej. WebRTC er en underliggende protokol til at overføre data mellem enheder, lidt tilsvarende f.eks. websockets. Applikationer som Teams og Meet kan bygges oven på denne teknologi.

1
10. februar 2021 kl. 10:41

At man kan bruge hvilken som helst klient som kan snakke med en anden klient der understøtter webrtc.

fx ms teams kan nu snakke med Google meet