Video: Sådan kan man lave billedgenkendelse hos Baidu - uden kode

Illustration: Version2
Genkend heste og celler uden den store indsats.

Low-code og no-code er populære mærkater for den evige tendens, der handler om kodeværktøjer, hvor der opnås resultater med meget lidt kode.

Nu er bølgen også nået til maskinlæring.

Den kinesiske søgemaskinegigant Baidu har sendt sit bud på gaden under navnet EZDL ("nem deep learning.") Det skriver ADTMag.

EZDL anvender en fire-trins proces til projektudvikling og implementering af brugerdefinerede maskinlærings-modeller: Opret en model, upload og opmærk billeder eller andre ting, træn og test modellen og implementer resultatet med et cloud-API eller et offline udviklingsværktøj (SDK).

Ifølge Baidu er værktøjet målrettet mod små og mellemstore virksomheder.

»Selvom du ikke har haft nogen erfaring med programmering, kan du hurtigt bygge modeller på denne platform uden barrierer,« siger Yongkang Xie, som er teknologichef for Baidu EZDL.

»EZDL kan hjælpe virksomheder med begrænset AI-ekspertise og it-ressourcer til hurtigt og effektivt at gennemføre træning med deep learning og implementering, selv med kun en lille mængde data.«

Baidu fremhæver tre slags brugsscenarier:

En model til automatisk klassificering af billeder med brugerdefinerede klasse til opgaver som: Klassificering af billeder af boliger, genkendelse af kinesisk urtemedicin, vilde fugle og frøer, samt industriel kvalitetskontrol i forbindelse med identifikation af defekte produkter.

En model til automatisk detektering af objekter i billeder og optælling af antal objekter efter klasse, til opgaver som eksempelvis optælling af celler inden for medicin.

En klassifikationsmodel til at genkende forskellige typer lydtyper eller detektere klasser af begivenheder, beregnet til opgaver som sikkerhedsovervågning og videnskabelig forskning.

EZDL er en del af dets kunstig intelligensprojekt, der går under navnet Baidu Brain.

På videoen herunder kan man se anvendelsen af EZDL.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere