Video: Google offentliggør hemmeligt brilleprojekt

Et hidtil hemmeligholdt augmented reality-projekt hos Google bliver nu vist frem. En brille med indbygget skærm giver adgang til alt fra navigation til videochat.

Tag en brille på og få hjælp hele dagen til at finde vej, møde venner, købe ind via nettet, tage billeder eller video-chatte.

Sådan lyder det fra Google, som nu løfter sløret for Project Glass, som indtil nu har levet et hemmeligt liv i udviklingsafdelingen Google X.

Med brillen vil Google bringe augmented reality – altså digitale tilføjelser eller lag oven på den fysiske verden – et stort skridt fremad.

Brillen indeholder en lille skærm, der sidder foran højre øje, samt kamera og mikrofon, så man kan give stemmekommandoer og tage billeder med brillen.

I dag kan man bruge en smartphone til at få vist en retning eller for eksempel se et hus, der endnu ikke er bygget, men med skærmbrillen har brugeren hele tiden adgang til nyttig info. I en video demonstrerer Google, hvordan en tur gennem New York kan blive hjulpet på vej af serviceoplysninger om metro-problemer, vejvisning til hylden med ukulele-bøger hos boghandleren og meget andet.

Indtil videre er Google ikke klar med et egentligt produkt, men firmaets ansatte vil teste prototypen offentligt, skriver New York Times.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Per Hansen

Værsgo! Her har du google vision, google service, google sandhed.

Vi ved ikke bare hvor du er, hvad du laver, hvad du ser på, hvem du taler med. Vi ved mere om dig end du selv ved, og vi bruger det til at give vores kunder den bedste mulighed for product placement.

Vi bestemmer også hvad du skal vide og mene om den bygning du ser på, eller den forretning du er i, og vi sørger for at du styrer udenom den bog du ville være faldet tilfældigt over, og som kunne have ændret dit liv, hvis ikke det var fordi vi havde ledt dig direkte til afdelingen for musikbøger.

Hvorfor er du i øvrigt overhovedet i bogbutikken. Prøv at se her. Din bog er i google-shoppen, og der er 10% rabat i forhold til den pris du ser på nu. Vi sender den til dig nnu med mindre du trykker på stopknappen. Det er one-click-shop der rykker.

I morgen behøver du ikke forlade din lejlighed. Vi afspiller bare en tur i byen vores googlevogn kørte i går.

Velkommen til verden ifølge google.

NB: Jeg tror jeg klarer mig fint uden.

Jakob Miland

Kunne ikke være mere enig, denne type produkter vil optage en stor del af det 'nu' vi befinder os i - Rent teknisk er produktet yderst interessant, men for folk med en anden livsstil end den Google+ Udviklere og Corp. ansatte fører, tror jeg at en sådan Google Reality vil være til mere besvær end gavn.

Per Hansen

"Ekstremerne" som du omtaler dem, er realiteeterne på Google i dag, og er blot begyndelsen. Der er ekstreme indtjeningspotentialer i at fiksere mennesker i den her teknologi.

Der er vel ingen mennesker i den her verden der for alvor tror på at google laver noget som helst gratis, til verdens og menneskehendens gode!?

For så er vi først for alvor blevet godt bonde-naive.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize