Video: 22-tommer gigant-tablet med Android fra Viewsonic

Var det noget med en 22-tommer HD-skærm, der opfører sig som en Android-tablet og koster i omegnen af en iPad 2? Døm selv her.

Med sin skærm på 22 tommer er Viewsonic VSD220 ikke en af den slags enheder, du sætter dig til rette med i sofaen.

Men den minder alligevel på mange måder om den oplevelse, man finder på de langt mindre Android-tablets i butikkerne lige nu: Touch-skærm, Android 4.0 og masser af apps fra Google Play.

Viewsonic markedsfører produktet som »det smarte alternativ til den gammeldags pc«.

Der vil nok være delte meninger, om det slogan holder hele vejen hjem. Men faktisk mener det britiske it-medie The Register ikke, at Viewsonic VSD220 er helt i skoven.

»En 22-tommer desktop-alt-i-en Android-computer med både kablet og trådløst netværk, mulighed for at fungere som en full HD-skærm og til en pris lidt over en iPad 2 har masser af potentiale,« konkluderer The Register i sin anmeldelse.

Tablet-skærm-pc'en - hvis vi må kalde den sådan - byder blandt andet på HD-opløsning i 1.920 gange 1.080 pixels, 1,3 megapixel webcam, stereohøjttalere og HDMI- og USB-indgange. Man kan også ignorere, at den rummer en Android-udstyret computer, og bare bruge den som en trykfølsom, ekstern skærm.

Du kan se mere om Viewsonic VSD220 i videoen neden for.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Deleted User

Hvad i alverden skal den bruges til. Jeg vil ikke ligefrem give den høje karakterer for mobilitet eller brugbarhed - i henhold til at jeg forventer at arbejde med en forholdsvis stærk maskine, når jeg skal forholde mig stationært mens jeg brugen den.

  • 0
  • 1
#5 Henrik Pedersen

Men i al seriøsitet, så er den "tingest" (bedste beskrivelse for et produkt af dets kategori) købt!

Hvis den kommer til under 3000,- er det ikke verdens dyreste skærm opløsningen og det integrerede webcam taget i betragtning. Heller ikke verdens billigste, men bestemt ikke den dyreste. Det vil da i hvert fald være sejt legetøj til en 17 årig. ;)

  • 2
  • 0
#9 Jesper Frimann

se den her hænge på vægen ude i køkkenet. Den der med at konen står og bager, eller jeg laver mad med en iPad liggende, er ikke noget der holder i længden. Sovs og kogende vand mikser ikke så godt med en tablet.

// Jesper

  • 2
  • 0
#14 Christian P. Broe Petersen

Jeg har selv sat en 22" touch screen op i køkkenet. Det var en Medion jeg købte for 1300kr, og så har jeg sat den til en gemt bærbar. Den bruger vi til at se kalenderen om morgenen, hvad der skal ske, checke vejret, høre radio/musik/youtube og meget mere. Det ville den der også fint kunne bruges til, da 99% af det vi kører er browserbaseret, og den ene procent (Sqeeze klient) også kan køre på android, eller erstattes af andet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere