Videnskabsminister: NemID må gerne koste penge

10. december 2010 kl. 14:1520
Så længe der er én gratis måde at bruge NemID på, må DanID gerne kræve penge for andre løsninger. Det siger videnskabsministeren efter debat om betaling for koder på mobiltelefonen.
Artiklen er ældre end 30 dage

DanID, som står bag NemID, er forpligtet til at levere én gratis løsning til NemID, som alle kan bruge. Men det står firmaet frit for at opfinde andre muligheder og opkræve betaling for dem.

Det er meldingen fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, efter Socialdemokraterne kritiserede tanken om betaling for NemID, skriver Politiken.dk.

Version2 skrev onsdag om DanID's planer om alternativer til papkortet med engangskoder til NemID. I løbet af et halvt år vil firmaet lancere mere digitale løsninger, for eksempel i form af software på mobiltelefonen, der kan generere engangskoderne.

Men vil man af med papkortet, kommer det efter alt at dømme til at koste. DanID har ikke lagt sig fast på, hvordan og hvor meget, men regner altså med at kræve penge for alternativerne til papkortet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fik Socialdemokraternes it-ordfører Yildiz Akdogan på barrikaderne. Når det offentlige betaler 31 millioner kroner for NemID hvert år, skal der ikke indføres brugerbetaling, hvis man gerne vil have engangskoderne på mobiltelefonen i stedet for fra et papkort, mente hun.

Men videnskabsministeren er uenig.

»Nu er der som udgangspunkt ikke noget, der er gratis. Men jeg har ikke nogen planer om at indføre en skatteyderbetalt ordning. Hvis DanID som private aktører vil levere en supplerende ydelse, så er de selvsagt velkomne til det«, siger Charlotte Sahl-Madsen til Politiken.

DanID er ejet af Nets ? det tidligere PBS ? som igen er ejet af bankerne. Firmaet indgik en fem-årig kontrakt med IT- og Telestyrelsen om at levere afløseren for den gamle digitale signatur, og så længe kravene i kontrakten bliver opfyldt, kan DanID altså også godt sælge supplerende løsninger.

Firmaet har også mulighed for at tjene penge på private kunder, som for eksempel vil bruge NemID til autentificering af brugerne, i stedet for selv at drive en login-løsning. Her er priserne dog reguleret af kontrakten med IT- og Telestyrelsen.

20 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Indsendt af Anonym (ikke efterprøvet) den fre, 12/10/2010 - 15:31

Tjahh.

Lad os lige samle op.

Staten betaler en lille milliard for et dårligt overvågningstiltag/pengemaskine som ikke sikrer nogen og som vil ineffektiviserer den offentlige sektor så man spilder en faktor mange i forhold til omkostningen.

Du kan så betale for at bære rundt på en trojansk hest som reelt ikke giver mere sikkerhed i brug og slet ikke hjælper serverside.

Men konkurrence, sikkerhed, innovation og effektivisering - får vi ikke noget af.

Super - godt gået. Meget borgerligt.

2
10. december 2010 kl. 15:59

Der er nok ikke noget at gøre. Vinen er drukket, vildtet er skudt, ferierne er holdt, og nu vil "de private aktører" naturligvis have noget for pengene.

3
10. december 2010 kl. 16:26

Der demonstreres endnu engang total foragt for borgerene i dette land fra ministrene på Christiansborg og det er pænt ærgeligt når man nu har haft så ufattelig mange muligheder for at skære igennem og være progressive og liberale men nej.

NemID er en løsning politikkerene / bankerne har tvunget ned over hovedet på os - man har med konstruktionen af løsningen skabt et monopol, et næsvist og arrogant et af slagsen.

Tillader man nemID at tjene så meget som en eneste øre fra os borgere på at implementere en digital løsning frem for den latterlige papkortløsning som gik af mode sammen med activecards og lignende er det regulær ekstrabeskatning af borgerene til fordel for bankerne (PBS/NETS/nemID).

Såfremt der var fri konkurence på området og løsningen var en baseret på åbne standarder kunne nemID tage penge for deres løsning.

Men der er ikke tale om fri konkurence på området og borgerene har intet valg andet end at bruge nemID.

NemID i øvrigt en virksomhed som ikke en gang kan garantere at ens nøglekort, dvs. min personlige underskrift kommer sikker frem til mig, jeg var netop ude for at min bank påstod at nemID havde have sendt mig et nøglekort i oktober (uden at jeg har bestilt et) hvilket forleden resulterede i at min netbank pludselig var lukket for almindelig adgang og jeg pænt måtte ringe til banken og spørge hvad det nu var for noget... en speget affære.

Så nej Charlotte - Fri konkurence, åbne standarder og ikke en eneste øre til nemID for det sjuskearbejde de har leveret.

Hvis ikke du kan klare presset så må du lade en liberal videnskabsminister komme til sådan at der kommer lidt balance i tingene igen.