Videnskabsminister kræver digital eksamen overalt på universiteter

Universiteter skal fremover klare alle skriftlige eksaminer med en computer og pensionere gennemslagspapiret. Sådan lyder det fra videnskabsministeren, som vil have fuldt digitaliserede universiteter.

Selvom digitaliseringen af afgangsprøverne i Folkeskolen har været ramt af store problemer, blæser videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nu til fuld digitalisering af eksaminer på alle universiteter.

Hvis et universitet stadig kræver papirbesvarelse til en skriftlig eksamen, skal det kunne argumentere godt for det valg, lyder det fra ministeren.

»Eksaminer på 5-siders gennemslagspapir bør være fortid inden for en meget kort årrække. Jeg vil derfor afkræve universiteterne klare konkrete mål for, hvornår alle studerende har mulighed for at gå til alle skriftlige eksamener digitalt. Målene skal følges op, og universiteterne skal komme med forklaringer, hvis de ikke lever op til det,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Universiteterne er ellers generelt rigtig gode til at bruge e-mail og andre digitale kanaler i kommunikationen med de studerende. Men når eksamenstiden sætter ind, bliver de studerende stadig præsenteret for papir og kuglepen mange steder.

»Den enkelte studerende skal møde et fuldt digitaliseret universitet. Ansøgningen til universitetet skal foregå digitalt. IKT skal være integreret i undervisningen. Den studerende skal være online fra første studiedag til sidste eksamen,« udtaler Charlotte Sahl-Madsen.

For at løse eventuelle problemer i digitale eksaminer, for eksempel sikkerhed, er der afsat to millioner kroner til at finpudse it-løsningerne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

Det er f.eks. normalt nemmere at lave diagrammer og formler i hånden på papir end ved at bruge et tegneprogram eller formeleditor.

Gennemslagspapir har vist været pensioneret i årtier allerede. Man kan dårligt nok skaffe det længere. Nu om dage scanner eller fotokopierer man de håndskrevne besvarelser.

De fleste videregående uddannelser bruger allerede digitale eksamener, hvor det giver mening, så jeg synes, at forslaget er skudt lidt ved siden af.

  • 0
  • 0
Rasmus Christensen

Nu er der flere måder at gøre det på og når det skal være digitalt betyder det ikke nødvendigvis at man man skal skrive i word.

Se evt: http://www.version2.dk/artikel/14767-tynde-klienter-giver-nervoese-stude...

Dette er et system som faktisk virker helt fint, jo det reagere muligvis lidt langsomt til tider, men det virker.

  • 0
  • 0
Jan Christensen

Gennemslagspapir har vist været pensioneret i årtier allerede. Man kan dårligt nok skaffe det længere. Nu om dage scanner eller fotokopierer man de håndskrevne besvarelser.

På Syddansk Universitet (datalogi) bruges der stadigvæk gennemslagspapir til alle eksamener. Det vil jeg bestemt ikke have noget imod hvis det blev afskaffet :-)

  • 0
  • 0
Vijay Prasad

Det lyder lidt "farligt" hvis man på den her måde skal formulere opgaverne så man er sikre på at de kan løses digitalt (med det udstyr der stilles til rådighed, som de studerende vel også skal være fortrolige med).

Det bedste ville nok være et "elektronisk papir", hvad findes der af sådan noget? :-)

Mvh,

  • 0
  • 0
Jan Christensen

Alle de skriftlige eksamener jeg har været til indtil videre har computere ikke været tilladt. Nogen gange er computere tilladt, men må kun bruges som en "stor" lommeregner (f.eks. programmer som Maple, osv.) - og selve besvarelsen skal stadigvæk laves på papiret.

  • 0
  • 0
Jesper Stein Sandal

Jeg havde ikke plads til det, da jeg skrev om tynde klienter til eksamen på KU - http://www.version2.dk/artikel/14767-tynde-klienter-giver-nervoese-stude... - men faktisk havde de også en løsning til skrivning af formler og figurer.

De brugte en digital pen, hvor man kunne skrive på et ternet stykke papir. Pennen havde en indbygget kuglepen, så man faktisk kunne se, hvad man tegnede. I modsætning til en digitizer krævede den altså ikke særlig koordinationsevne.

Pennen lagrede ved hjælp af optisk genkendelse af ternene på papiret de tegnede figurer, som så blev overført til pc'en, når den studerende satte pennen tilbage i dens dockingstation. Det tegnede objekt blev derefter lagt ind som et billede i den studerendes opgave.

Det virkede faktisk som en ganske smart løsning.

Det er klart, at den nok ikke er ideel til eksempelvis matematik og fysik, hvor et bevis kan fylde flere sider, hvilket ville give nogle uhåndterbare billedobjekter.

Mvh.
Jesper Stein Sandal
Version2

  • 0
  • 0
Lars Madsen

Og hvilke styresystemer fungerede det lige under? Stillede KU maskiner tilrådighed til eksamen?

Vi har lige set hvor stort et ramaskrig der kom at en skole/HF forbød MAC til eksamen (blev dog fikset).

Men ja i matematik og fysik, er det meget svært at forstille sig hvordan man skal lave skriftlig eksamen digitalt.

Omvendt har man allerede nu problemer med at censor ikke kan læse de studerendes håndskrift. Så det er noget som skal løses på en fornuftig vis.

Så vidt jeg husker bruger de et elektronisk system på AAU til eksamen i matematik, så det var måske en ide at Version2 følger op og tager en snak med dem.

  • 0
  • 0
Ebbe Holleris Petersen

Taler vi multiple choice opgaver, så giver digital eksamen god mening, da de både kan besvares hurtigt og enklet, og efterfølgende evalueres automatisk.

Taler vi opgaver der kan besvares med stort set ren tekst, så er det typisk lettere for de studerende at skrive (læsbart), og dermed også lettere for censor at læse, så også her kan digital eksamen have en (lille) fordel.

Taler vi derimod tal / beregninger / formler / grafer / tegninger (som vel er det mest typiske på tekniske skoler og universiteter) er jeg tilbøjelig til at mene at der er en direkte dårlig ide.
Der er i hvert tilfælde ikke mange af de eksamner jeg i tidernes morgen gik til som jeg ville have lyst til at besvarer elektronisk, selv med de pc'ere og programmer vi har i dag. Jeg tvivler på at der findes fx en formeleditor, hvori man kan skrive komplekse formler lige så hurtigt som man kan i hånden, ligesom jeg aldrig har været i stand til at frembringe en bare nogenlunde hæderligt udseende graf eller tegning tegnet i "frihånd" på en pc.

Hvis man vil tvinge sådan noget ned over hovedet på de tekniske skoler / universiteter, så kunne man frygte at det vil påvirke / begrænse de opgaver man kan stille de studerende, da opgavestillerne så vil være nød til at tage hensyn til de begrænsninger som de digitale systemer uværgeligt har - og dermed potentielt en reduktion af det faglige niveau.

Endelig er der selvfølgelig den detalje at det tilsyneladende ikke er let overhovedet at lave sådanne systemer - spørg bare Cowi. Ligeledes kræver det ikke meget træning at anvende papir, og papir løber ikke tør for strøm, kører langsomt / fryser eller crasher og skal genstartes, og man risikerer ikke at miste timers arbejde ved et uheldigt tryk på en knap - ting der ville være træls at opleve under en eksamen.

Så måske man skulle blød kravet op til at digital eksamen skal anvendes hvor det giver mening, er effektivt og har værdi for brugerne.

  • 0
  • 0
Lars Madsen

Helt enig. Vedr. de skriftlige eksamener jeg har været til, har det jo også været sådan at selv hvis man har regnet forkert så fik man point, hvis metoden man har anvendt til at løse problemet var korrekt. Hvordan gør man lige det med en digital eksamen?

Til matematik kunne man bruge en formel editor, eller LaTeX. Men selv om jeg selv er ret hurtig til at skrive i LaTeX, så skriver jeg ikke i samme hastighed som jeg kan skrive matematik i hånden.

  • 0
  • 0
Mikkel Meyer Andersen

Så vidt jeg husker bruger de et elektronisk system på AAU til eksamen i matematik, så det var måske en ide at Version2 følger op og tager en snak med dem.

Jeps, de to ikke-fagspecifikke matematikkurser på de to første semestre (MAT1A og MAT2A) afholder digital eksamen for næste alle ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Det gøres vha. Maple TA, hvor det er en blanding af multiple choice og resultater/formler, der skal gives som svar.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

Og hvilke styresystemer fungerede det lige under? Stillede KU maskiner tilrådighed til eksamen?
(...)
Omvendt har man allerede nu problemer med at censor ikke kan læse de studerendes håndskrift. Så det er noget som skal løses på en fornuftig vis.

Jeg er menig medarbejder på ku's projekt og ja, vi stiller maskiner til rådighed, vi har 300 (snart 400) maskiner på et lukket netværk, og har dermed mindst lige så meget værn mod snyderi som ved konventionelle eksamener.
Vi har jævnligt 'håndskrivere', studerende som foretrækker ikke at anvende vore klienter. Også for dem er der sket forandringer, de skriver i dag på almindeligt papir, og opgaven scannes og kan principielt rettes uden at komme ud på papir igen.

Vi anvender microsoft (windows xp og office 2003 pt)

Vi anvender en digital pen af anoto-typen, og benytter IO2-software.

Vi betjener i øjeblikket 3 fakulteter, der har hver sine krav til opsætning og software i forbindelse med eksamen.
Umiddelbart efter eksamens afslutning modtager den studerende sin besvarelse i pdfform på email.

  • 0
  • 0
Jens Christian Pedersen

Jeg studerer datalogi på Syddansk Universitet og vores skriftlige eksamner foregår på gennemslagspapir.

Det ville selvfølgelig være dejligt kun at have et stykke papir, men jeg har ikke rigtig haft en eksamen endnu (ud af ca. 3 år), hvor jeg hellere ville skrive på en computer. Specielt i matematikfagene er det langt nemmere at skrive formler, udregner, grafer osv. i hånden.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

Hvordan håndterer I skriftlig eksamen for meget store hold? Vi har et matematikkursus med (potientielt) mere end 600 studerende.

Vi har enkelte eksamener, hvor vi deler et hold i to. Hold 2 er så isolerede i en hal, mens hold 1 gennemfører eksamen. Hold 2 bliver så kørt i busser til eksamenslokalerne og sluset ind under kontrol.
Vi har også eksamener, der er så store, at vi kun kan varetage en del af afviklingen.

Vi afholder en god del åbent hus. Desværre ikke altid lige velbesøgt. De studerende har også mulighed for at afprøve pennen umiddelbart inden eksamen. Den er ret enkel at anvende; tegn på et stykke papir, overfør til pc og kopier ind i word.

  • 0
  • 0
Mikkel Meyer Andersen

Lars:
Eksamensættene genereres automatisk for hver enkel elev, dvs. at der til hvert spørgsmål er et antal mulige opgaver/alternativer, hvor én af disse så vælges automatisk. På den måde kan eksamen også afvikles flere dage (hvis man naturligvis sørger for at lave nok alternativer til hvert spørgsmål).

Det er "prøveeksamenssæt", der minder om, hvordan eksamen bliver.

  • 0
  • 0
Mikkel Meyer Andersen

Lars:
Helt enig - det kræver dog ekstra arbejde af opgavestilleren, men det bliver jo sparret i den anden ende. Jeg har kun været hjælpelærer på kurserne, så jeg er ikke så meget inde i det, men skulle du være interesseret i yderligere erfaringer med henblik på afholdelse af lignende på andre universiteter, kan du måske finde mere info på http://people.math.aau.dk/~mnielsen/mapleta/ .

  • 0
  • 0
Martin Hauge

De PC-modellene som ikke fungerer blir identifisert, elevene får tilbud om å låne pc som fungerer av skolen.

Studentene blir forberedt på de verktøyene på forhånd, og det er også de verktøyene som benyttes ellers i undervisningen.

De to viktigste verktøyene er Firefox og OpenOffice. De verktøyene/tjenestene som ellers benyttes er stort sett web-basert.

Studentene har ikke klaget på denne løsningen så langt.

  • 0
  • 0
Søren Jespersen

Jeg læser på KU på et af de fakulteter der bruger digital eksamen, og jeg synes at det fungerer rigtig godt. Bare tanken om at skulle gå til 6 timers skriftlig eksamen med gennemslagspapir giver mig myrekryb.. ;)

Hvis man vil træne brugen af digital pen kan man gøre det i ro og mag på fakultetets egne computere. Der er maskiner med pen tilgængelige.

Rent praktisk fungerer pennen ved at papiret har et helt specielt mønster af små firkanter som et kamera aflæser. Derved kender pennen sin præcise position på både det specifikke ark, og hvilken side på blokken man er. Man kan derfor arbejde med vistnok 500 forskellige ark hvis der er brug for det.

Hvis du har lavet en tegning og vil tilføje noget kan man også tegne videre på samme tegning og sætte pennen i holderen igen. Så bliver den originale tegning opdateret med det nye.

Til eksamener der primært er formelbaserede, som for eksempel mat/fys er det ikke så hensigtsmæssigt, men til mange andre studier burde det fungere rigtig godt.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere