Vi køber software i skyen for 80 milliarder i 2012

Analysefirmaet Gartner forudser stor vækst for software-as-a-service. I 2012 vil indtægterne nå op på 80 milliarder kroner på verdensplan.

Ifølge en ny analyse vil indtægterne for software-as-a-service (SaaS) nå op på 80 milliarder kroner på verdensplan i 2012. Det er en stigning på 17,9 procent, skriver analysefirmaet Gartner. Væksten fortsætter sandsynligvis op gennem 2015, og man forventer, at indtægterne for SaaS her vil nå op på 123 milliarder kroner.

Nordamerika og specielt USA er klart det største marked for SaaS. Her vil indtægterne stige fra 43,6 milliarder kroner i 2011 til 50,8 milliarder i 2012. Det er primært software til udgiftsstyring, finanssoftware, email og kontorpakker, som hitter.

I Vesteuropa vil indtægterne overstige 17,9 milliarder kroner fra 15,1 milliarder i 2012. I Østeuropa har SaaS endnu ikke opnået samme gennemslagskraft, og indtægterne når på 918 millioner kroner i 2012.
Man begynder altså at tage SaaS til sig i Vesteuropa, efterhånden som amerikanske SaaS-leverandører indtager markedet.

I Østeuropa, Mellemøsten og Afrika er der nogle infrastrukturproblemer, leverandørerne skal overkomme, før SaaS for alvor kan indtage de markeder.

Det asiatiske marked er mere fragmenteret og en blanding af modne markeder i Australien, New Zealand, Hong Kong, Singapore, Syd Korea og Taiwan og så markeder som Kina, Indien, Malaysia, Thailand, Indonesien, Vietnam, hvor SaaS ikke har opnået helt samme popularitet endnu.

Indtægterne i Asien forventes at nå op på 5,2 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere