Vestjysk kommune sætter mobilapp ind i jagten på huller i mobildækningen

300 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet udrustet med en app til deres smartphone, som skal kortlægge, hvor der ikke er ordentlig mobildækning.

Der er stadig mange steder i Danmark, hvor mobildækningen er dårlig eller endda ikke-eksisterende. Det vil Erhvervsstyrelsen forsøge at få kortlagt, og i Vestjylland er 300 ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune derfor blevet inddraget i jagten på huller i mobildækningen, skriver Kit Magasinet.

De 300 medarbejdere har fået installeret applikationen Mobilog på deres smartphones. Den kan registrere mobildækningen, der hvor telefonen befinder sig, og sende signalstyrken og positionen til Erhvervsstyrelsen, som indsamler dataene.

Kortlægningen vil kunne bruges af kommunen til eksempelvis at kræve bedre dækning i yderområder, når kommunen skal sende dens mobiltelefoni i udbud.

Mobilog-indsamlingen i Ringkøbing-Skjern er et pilotprojekt, hvor kommunen også opfordrer borgerne til at hente og benytte app'en, og hvis pilotprojektet er en succes, vil det senere kunne bruges til at give en kortlægning af den danske mobildækning baseret på flere målinger end teleselskabernes egne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere