De mulige fordele ved at indføre e-valg i Danmark er så store, at vi er nødt til at afprøve konceptet. Derefter kan politikerne så tage stilling til, om e-valg skal indføres permanent. Sådan lyder det fra økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R), som står bag lovforslaget om forsøg med e-valg.
»Der er nogle positive ting ved e-valg, som jeg synes, vi skal prøve at række ud efter. At handicappede i højere grad kan stemme, uden at de skal have hjælp til at gøre det, så de også får stemmehemmelighed. Det, synes jeg, er en god ting. Jeg synes også, det er en god ting ikke at have mange ugyldige stemmer, med mindre folk har besluttet sig for at afgive en ugyldig stemme,« lyder det fra indenrigsministeren.
Hun har hørt eksperternes kritik af e-valg, men mener ikke, at det er grund nok til at afblæse forsøgene.
»Indvendingerne mod e-valg er lige præcis baggrunden for, at vi gør det som forsøg, i stedet for at køre det ud i fuld skala. Vi mener ikke, at der kun er fordele ved e-valg,« siger ministeren.
Derfor passer det også Margrethe Vestager fint, at der ud af de oprindeligt 12 kommuner nu kun er seks, som har ansøgt om at gennemføre forsøg med e-valg, fordi så kan foregå ’styret og struktureret’. Omkostningerne ved at afprøve e-valg i en håndfuld kommuner er ikke afskrækkende for ministeren, selvom der skal udvikles et fuldt e-valgs-system, uanset antallet af kommuner.
»Nu er Danmark jo ikke frontløber på dette område. Der er andre lande, der har elektroniske valghandlinger, så derfor er der i vid udstrækning hardware, som er testet andre steder. En af grundpointerne er, at det skal være så enkelt som overhovedet muligt. Det er også derfor, det er fremmødevalg og ikke valg over internettet, for det har vi ikke tillid til, at man kan gøre tilstrækkeligt sikkert,« siger Margrethe Vestager.
Om det må blive dyrere - og hvor meget dyrere - at skifte papir og blyant ud med stemmemaskiner, vil ministeren ikke forholde sig til nu. Det vil først ske i en samlet vurdering af e-valg, efter forsøgene er afholdt og omkostningerne dermed kan beregnes mere præcist.
»Fordelene er ikke til at prissætte. Hvad er det værd, at der er færre ugyldige stemmer? Jeg mener personligt, at det er meget værd, at folk kan afgive deres stemme og ikke lave fejl. Derfor er det en samlet vurdering, når vi kommer dertil. Jeg har hverken taget beslutning om det ene eller det andet, kun at det er afgørende og ufravigeligt, at tilliden til det at stemme, og til sådan et system, skal være i orden,« siger hun.
Et valg med papir og blyant kan alle forstå, men når der indgår computere, er det kun nogle få eksperter, som kan sætte sig ind i, hvad der præcist foregår. Vil det ikke i sig selv gå ud over den tillid til valgene, som du siger er ufravigelig?
»I dag er man jo begyndt at bruge en elektronisk registrering af vælgerne, så man ikke længere skal hen til et valgbord og slås op på valglisterne, men kan komme og blive checket ind elektronisk, så at sige. Det tror jeg, at folk har stor tillid til. Vi mener ikke, at en digitalisering af valghandlingen løser alt, men det kan måske bidrage med noget. Selvom mange kan forstå princippet med papir og blyant, kan vi bare se, at der også er nogle, som ikke kan. Der er stadigt ugyldige stemmer i dag, og det tror jeg ikke er fordi, at folk gerne vil stemme ugyldigt,« siger Margrethe Vestager.
Der er jo forskel på elektronisk valgregistrering og et elektronisk stemmesystem, for stemmen skal jo ifølge grundloven kunne afgives hemmeligt, og det gør sådan et system meget mere kompliceret at lave. Så der er forskel på at have tillid til elektronisk valgregistrering og til elektroniske valg.
»Jeg sammenligner heller ikke de to systemer, lad være med at misforstå mig. Jeg giver det som eksempel på, at det ikke har gjort, at tilliden til, at det er den rigtige person, der får lov at stemme, er sunket, selvom man gør det på en anden måde i dag. Det tror jeg, at mange synes er rart, fordi der så er mindre kø ved afstemningsstederne.«
I gik til valg på, at I lytter til eksperter. Lytter I også til it-eksperterne, når de siger, at man helt skal undgå at digitalisere valgene?
»Der er en grund til, at vi siger, at vi lytter til eksperter, for det giver det bedst mulige beslutningsgrundlag. Men det er vores ansvar at træffe den politiske beslutning. Det er også vores ansvar at prøve at løse problemerne ved den måde, man gør det på i dag. Jeg synes, det er en politisk opgave at se, om vi kan gøre op med det, på en eller anden måde. Det gør ikke, at der er truffet et valg på forhånd, om at tingene skal være sådan og sådan, men at vi forsøger at skabe det bedst mulige beslutningsgrundlag.«
Artiklen er en udvidet version af en artikel først bragt i Ingeniøren fredag den 11. januar 2013.
